Topnyheder

Intensiv dyreproduktion er et absurd fænomen

DEBAT: Inden for blot de seneste 20 år er den animalske produktion blevet så intensiv på gigantiske bedrifter, at der reelt er tale om fabriksproduktion.

Da intensiv produktion af dyr startede for årtier siden, var det i vid udstrækning  på baggrund af uvidenhed om de fatale konsekvenser for dyr, mennesker og  miljø.   At fortsætte denne praksis på trods af viden er en forbrydelse, mener skribenten. Foto: Mercy For Animals Canada (Foto fra Manitoba Pork Factory Farm, 2012)

Mennesker har i langt størstedelen af vor ca. 200.000 årige eksistens som homo sapiens været jægere og samlere. Først for ca. 10.000 år siden begyndte vi at dyrke agerbrug og domesticere dyr.

Landbruget har i årtusinder typisk været et familieforetagende af beskedent omfang primært mhp. selvforsyning og derfor med blot få typisk køer, grise og høns. Således var det til langt op i det 20. århundrede.

De seneste fire-fem årtier er flere og flere dyr blevet koncentreret på stadigt færre landbrug, og inden for blot de seneste 20 år er den animalske produktion blevet så intensiv på gigantiske bedrifter, at der reelt er tale om fabriksproduktion. Hvorledes er det kommet så vidt?

Da vi var jægere og samlere, havde vi ikke den stærke sondring mellem menneskelig kultur og natur, vi så os selv som en del af naturen og i vid udstrækning som værende sjælsforbundne med dyrene. I forbindelse med at vi fandt på at holde landbrugsdyr og dermed tage magten over dem, mistede de gradvist deres status som medskabninger, som en del af os.

Fabriksproduktion af dyr

Den nuværende fabriksform med tusinder af dyr på samme landbrugsbedrift betyder, at dyrene ikke længere tælles i individer, men opgøres i enheder. Dyrene presses så hårdt, at de dør i hobetal inden slagtning, eksempelvis dør ca. 12 mio. grise årligt i den danske svineproduktion inden slagtealder ud af en samlet produktion på omkring 40 mio. individer.

Grise lever i et så trangt og goldt miljø, at man må halekupere, for at de ikke i frustration og stress skal bide hinandens haler af. Hver 3. slagtesvin får mavesår inden slagtealder 5-6 mdr. gammel. Søer fikseres ca. halvdelen af deres to-tre-årige, produktive liv, over halvdelen udvikler mavesår.

En gris er et naturligt aktivt og intelligent dyr, som bruger op til 12 timer i døgnet til fødesøgning. Grise kan lære symbolsprog, samarbejder med flokmedlemmer og kan bruge værktøj. Grise er sociale dyr, som både nyder leg og samvær med hinanden.

Lora Marino, neuroforsker Emory Universitet:

- "Grise har samme kognitive kapacitet som f.eks. hunde, chimpanser, elefanter og delfiner."

Professor Donald Broom, Cambridge University Veterinary School:

- "Grise har kognitiv formåen til at være ganske sofistikerede, mere sofistikerede end hunde og helt bestemt mere end 3-årige børn."

Den danske industrikylling er en fremavlet vanskabning, som vokser fra 50 g til 2 kg på blot 5 uger, hvilket medfører, at 80 pct. af kyllingerne er ude af stand til at gå normalt og må grundet smerter sidde en stor del af tiden.

En høne er et naturligt aktivt og nysgerrigt dyr, som i naturen bevæger sig op til syv km i døgnet. Kyllinger udruges i rugemaskiner og kommer aldrig i nærheden af en hønemor, som de kan søge beskyttelse og tryghed hos.

Forskning har påvist, at høne og kyllinger kommunikerer med hinanden, endnu før ungerne er udklækkede. Når kyllingerne er ude af æggene, lærer hønen dem vha. et veludviklet kommunikationssystem - lyde og andre signaler - hvad de kan spise, hvad der er farligt osv.

Professor i dyrevelfærd ved Bristol University, Christine Nicol:

- "Det tager kun en kylling få timer at udvikle evner til at forstå symboler og tal på niveau med det, som børn har efter måneder og år."

I mælkeindustrien fjernes kalven fra koen 12-24 timer efter fødslen mhp. fornyet inseminering af koen, som holdes konstant drægtig, så mælkeydelsen forbliver maksimal. Ko og kalv kalder typisk på hinanden i dagevis efter adskillelse. Kalven har behov for at die hos sin mor, til den er 8-10 måneder, og det er naturligt for hunkalven at blive i flokken hos sin mor hele livet.

Videnskab har muliggjort, at mennesket vha. vaccinationer, medicinering, hormoner og antibiotika kan få dyr til at overleve under ekstreme eksistensvilkår.

Cambridge-deklarationen: Dyr er følende, bevidste væsner

Videnskab har imidlertid også givet indsigt i, at landbrugsdyr har bevaret naturlige instinkter, som de ligesom mennesker udviklede for tusinder af år siden. De har fysiske, følelsesmæssige og sociale behov, som medfører udtalt lidelse og smerte, når de negligeres.

Flere end 2.500 studier har påvist, at dyr helt ned til fisk er "følende væsener": De er på individniveau i stand til at opfatte og sanse situationer omkring dem, ligesom de kan føle glædeog sorg, smerte og ensomhed.

Dette er forskere kommet frem til dels ved observation, dels ved undersøgelse af, hvilke hjernecentre dyr besidder. Eksempelvis har man opdaget, at store pattedyr har spejlneuroner, der betragtes som essentielle for at føle empati. Denne erkendelse resulterede i 2012 i den såkaldte "Cambridge Declaration on Consciousness"; en erklæring hvori en gruppe internationale, prominente neurovidenskabsfolk fastslår, at dyr er følende og bevidste væsener.

Industriel produktion af dyr er i strid med vore etiske normer

Idet vi indser, hvor meget dyrene ligner os selv, udvides vores evne til empati med dem. Tingsliggørelsen oprører i stigende grad det moderne menneske, det kompromitterer vore forestillinger om et civiliseret samfund med dyreetiske normer indebærende medskabningers ret til et liv i overensstemmelse med naturlig adfærd.

Således opfordrede en amerikansk juraprofessor, Gary L. Francione, i et interview på earthisland.org i august i år os til at ophøre med at behandle dyr som slaver. En israelsk historieprofessor og klummeskribent, Yuval Noah Harari, skrev i den britiske avis The Guardian i oktober 2015, at "menneskets behandling af dyr muligvis er historiens største forbrydelse".

Det falder mange mennesker naturligt umiddelbart at hjælpe dyr i nød: at vende en bille om, der ligger sprællende på skjoldet, anmelde en gispende hund i en varm bil eller et tilskadekomment dyr. Ja, der står sågar i loven, at man har pligt til at hjælpe dyr i nød.

Derfor er det også et paradoks til stadig ubehag og frustration for mange ikke umiddelbart at kunne komme de lidende dyr i landbrugsindustrien til undsætning. Den danske dyreværnslov siger nemlig, at alle dyr har ret til at leve i overensstemmelse med fysiologiske, sundhedsmæssige og adfærdsmæssige behov, hvilket myndigheder og politikere meget komfortabelt har vedtaget, at landbrugsindustriens dyr gør. Det er som bekendt magthaverne, der definerer virkeligheden.