Topnyheder

En ko savner faktisk sin kalv

TEMA: En malkeko må opgive sin kalv, den konventionelle gris fikseres i dagevis, og slagtekyllingen kan knap nok gå. "Når vi producerer dyr til menneskers mad, er det tvivlsomt, om der er nogen produktionsformer, som er rentable og samtidig har super velfærd," siger en forsker.

Efter at have avlet frilandsgrise i 10 år kunne Bob Comis ikke klare det længere. Den dårlige samvittighed over for grisene, som endte deres liv på et slagteri, tyngede ham.


- “Folk har en tendens til at tænke, at hvis et dyr har haft gode vilkår, så er drabet i orden. Men jeg mener, at uanset hvordan dyret har haft det, er det ikke i orden at slå det ihjel, fordi du tager livet fra et væsen, som eksisterer i denne verden. Ikke kun fordi de kan føle smerte og lidelse, men også fordi de går rundt i verden og tænker over ting. Hvorvidt de rent faktisk gør det ud fra en videnskabelig betragtning, er jeg ligeglad med. Jeg har betragtet dem i 10 år, og jeg ved, at de har en form for oplevelse af livet,” har han udtalt i et interview med Ecorazzi.com.


Mellem 55 og 65 milliarder landdyr bliver hvert år slagtet i et landbrugserhverv, hvor dele af det bliver mere og mere industrialiseret, og hvor landmænd i de industrialiserede, effektiviserede landbrug bruger mindre og mindre tid per dyr.


Et studie fra 2013 trykt i The Journal of Applied Poultry Research undersøgte, hvor meget mere arbejde der ligger i at drive en ægproduktion med fritgående høns fremfor burhøns og fandt frem til, at en fritgående høne krævede 2,7 mandetimer, mens det for burhønens vedkommende blot var 0,2 timer.



Størstedelen af de danske svin lever under konventionelle forhold i stalde på spaltegulv uden mulighed for at rode i jorden eller løbe, søer fikseres, kyllinger lever i ammoniakfyldte haller og vokser så hurtigt, at de ikke kan bære deres egen vægt, æglæggende høner lever i bursystemer, og de fleste køer kommer aldrig på græs.


Det er en effektiv måde at producere fødevarer på, og risikoen for en række sygdomme og fysiske skader mindskes ved dyrenes begrænsede liv. Men hvad med deres behov for at lege? Deres behov for samvær med andre i flokken og deres følelsesliv? I hvilken grad tilgodeser landbruget, at såvel dyr som mennesker har sociale behov og følelser?

I videoen ser man et eksempel på fikserede grise, halekupering og kastration af smågrise i den danske konventionelle svineproduktion.


- "Alle landbrugsdyr har sociale behov og er i stand til at opleve negative affektive tilstande som for eksempel frygt - det er helt sikkert,” fastslår Mette S. Herskin, seniorforsker i etologi ved Aarhus Universitet med speciale i landbrugsdyr - helt specifikt undersøger hun negative oplevelser hos dyr.

Savn og sorg

En kraftig følelsesmæssig reaktion var, hvad Bob Comis opfattede hos de tilbageværende grise, som ikke blev sendt med resten af flokken til slagteriet. De opførte sig apatisk og holde op med at spise. Det var nærmest konsekvent, at de efterladte opførte sig, som om de var deprimerede, mener han:


- “De tilbragte meget af tiden i deres læskur og kom kun ud indimellem for at spise eller drikke. Efter et par dage begyndte de at opføre sig normalt igen, men jeg mener, at tabet af en katastrofalt stor procentdel af deres flok påførte dem psykisk lidelse - i hvert fald for en stund,” udtalte han til Ecorazzi.com.



Mette S. Herskin betvivler ikke, at Bob Comis grise reagerede negativt på, at andre i flokken blev fjernet, men hun tøver med at betegne dem som “deprimerede”.


- “Men jeg er sikker på, at de reagerede på det. Grise er meget sociale dyr og kender hinanden på individniveau. Man skal tænke på, at flokken har den funktion at beskytte hinanden mod rovdyr, så de tilbageværende føler sig mere udsatte. Det ér negativt for dyrene og passer med landmandens observationer af, at dyrene ændrer adfærd, efter at en del af flokken er sendt til slagtning,” siger hun til Globalen.

Hun har arbejdet med dyr siden 1996, da hun blev kandidat i biologi ved Københavns Universitet. I 2004 fik hun sin ph.d., og i 2008 blev hun seniorforsker ved Aarhus Universitet.


Undervejs i interviewet er hun meget påpasselig med, hvilke begreber hun bruger om dyrenes indre liv, for det er vigtigt at have både definitionen og beviserne på plads, før man eksempelvis kan kalde en reaktion for “sorg”, for hvad er årsagen til deres opførsel, spørger hun. Måske er det ikke sorg, men frygt forårsaget af destabilisering i flokken?


***


Danmark slagter årligt en halv million kreaturer, knap 19 millioner svin og knap 103 millioner kyllinger. Selv hvis loven følges til punkt og prikke, undgår disse dyr hverken smerte eller negative oplevelser helt, vurderer Mette S. Herskin:


- "Det er tilladt at kastrere grise, og mange af landmændene halekuperer også grisene, selvom det er ulovligt at gøre rutinemæssigt. Begge dele gør indiskutabelt ondt på dem. Man giver dem en negativ påvirkning, og det accepterer vi i Danmark. Det er ikke sådan, at alt, der foregår i landbruget, er udformet, så dyrene har færrest mulige negative oplevelser - der er sat grænser for, at det ikke må blive dårligere end det, loven foreskriver. Nogle regler er velbegrundede rent biologisk, andre er ikke - der har man nok valgt at tage hensyn til andet end dyret som for eksempel landmandens indtjening."


Godt nok er rutinemæssig halekupering forbudt på svin, men pattegrise "kan halekuperes inden for dyrets 2.-4. levedøgn, hvis der er dokumentation for, at der på bedriften er sket skader på haler, som følge af at kupering ikke er foretaget".


Ifølge Christian Fink Hansen, lektor i svineproduktion fra Københavns Universitet, er der ingen entydig forklaring på, hvorfor grise bider hinanden i halerne, men observationer har vist, at antallet af halebid kan nedbringes, hvis grisene stimuleres af deres omgivelser.


Omtrent 95 pct. af de danske landmænd vælger dog at kappe halen på de små grise for at reducere forekomsten af halebid.


- “Når vi producerer dyr til menneskers mad, er det tvivlsomt, om der er nogen produktionsformer, som er rentable og samtidig har super velfærd. Det kan næsten ikke lade sig gøre,” siger Mette S. Herskin, der nævner, at både den konventionelle og økologiske produktion har forskellige velfærdsmæssige problemer.

Kalder koen på sin kalv, der er blevet fjernet og står på den anden side af hegnet? Det mener brugeren, som har lagt denne optagelse op på YouTube.


Hun fastslår, at eksempelvis søer reagerer negativt på at blive fikseret, både når de prøver det første gang, og når de er det i længere perioder. Hun fortæller også om et studie i dyrs empati, som viste, at grise, der ser andre grises reaktion på at blive fikseret, selv reagerer kraftigt på det.


Hollandske forskere har tidligere påvist, at grise er empatiske og bliver påvirket af, hvordan andre grise i deres omgivelser har det.



Af andre eksempler på negative oplevelser nævner Mette S. Herskin fravænning - altså når pattedyrs unger tages fra deres mor. I dansk konventionelt landbrug tages smågrise typisk fra soen efter fire uger, mens det i økologi er syv uger. I naturen ville de gå med moderen i 15 til 17 uger.


Den tidlige og bratte fravænning er en belastning for smågrisene, forklarer hun. For soen er billedet mere nuanceret, fordi en diegivningsperiode med et stort kuld under produktionsforhold godt kan være hård for hende, men hendes krop gennemgår samtidig store omvæltninger, som er en belastning, når grisene tages væk fra den ene dag til den anden, i en periode hvor hun producerer rigtig meget mælk.


***


I mejeriproduktionen tages kalven fra moderen efter få timer, hvilket ifølge Mette S. Herskin er negativt for moren, der kan høres kalde på sin kalv i tiden efter. I det danske konventionelle landbrug fjernes kalven senest 12 timer efter fødslen, i den økologiske produktion senest 24 timer senere. I naturen ville de have gået sammen i 9 til 12 måneder.


I de senere år har der været en diskussion om, hvorvidt man – hvis man alligevel vil fjerne kalven efter få dage – lige så godt kan gøre det med det samme. Der er dog fordele for især kalven ved at være sammen med moderen i de første timer, lyder det fra Mette S. Herskin.


Om den negative reaktion skyldes savn, som vi mennesker kender det, kan hun ikke sige, men at de har en negativ oplevelse ved adskillelsen, er der ikke tvivl om, fastslår hun.



Christine Nicol, professor ved School of Veterinary Science, University of Bristol, er dog overbevist om, at koen savner sin kalv.


- "Tabet af kalven stikker dybt og er noget, som er overset og alt for let tolereret i landbruget," siger hun til Globalen.


Et studie fra 2015 af landbruget i Østrig har i øvrigt påvist, at kalve, der tages fra moderen kort efter fødslen, har sværere ved at agere socialt, end kalve, der fik lov at die ved deres mor eller en ammeko. Og britiske forskere har fundet ud af, at køer kan skelne mellem hinandens kald, og at køerne kalder på en helt særlig måde, når de mangler deres kalv.

En landbrugsmedarbejder erkender i videooptagelsen, at kan reagere kraftigt på, at deres kalve