Topnyheder

Mere og mere forskning peger på, at dyr er bevidste og empatiske

TEMA: Milliarder af dyr slagtes, udsættes for dyreforsøg eller indfanges til underholdning hvert eneste år. Forskning viser dog, at dyr er bevidste væsener med en rig variation af følelser. I en temaserie sætter Globalen fokus på dyrenes følelsesliv, og nogle af de begrænsninger de lever under i menneskets samfund.

En ræv begraver sin afdøde artsfælle under kviste og jord. Rotter fravælger en godbid for at redde deres stressede kammerater fra en pøl af vand. Grise opfører sig apatisk i flere dage, efter at andre i flokken er blevet kørt til slagteriet. Rotter nægter at træde på et håndtag, der giver mad, når den kan se, at en anden rotte får stød af det. Præriemus nusser deres artsfælle i flere minutter, efter at denne har fået stød. En gruppe chimpanser i Arnhem Zoo, Holland, straffer dem, der kommer for sent til maden, fordi ingen spiser, før alle er til stede. Katten Libby hjælper sin blinde ven, hunden Cashew, med at gebærde sig og finde maden.


Er det tegn på, at vi mennesker - homo sapiens - ikke er de eneste skabninger, der besidder empati og er bevidste skabninger med en subjektiv opfattelse af verden omkring sig?


Ja, lyder svaret fra en voksende forskerskare.


På en konference på Cambridge University skrev flere forskere, heriblandt neurofarmakologer, kognitive neuroforskere og neurofysiologer, under på, at både pattedyr, fugle og fisk er bevidste væsner i stand til at handle ud fra intentioner og ikke blot instinkter. At de har en subjektiv opfattelse af verden omkring sig, og at de aktivt træffer til- og fravalg. Flere tusinde studier kunne ikke længere ignoreres, og det blev den 7. juli 2012 til The Cambridge Declaration on Consciousness.


En stigende mængde forskning peger på, at følelsesmæssige egenskaber, som man tidligere har troet var unikke for mennesket, er en del af evolutionen og dermed også findes hos dyr.



- "Da jeg begyndte at studere dyr for over fire årtier siden, var mange mennesker imod at tillægge dyr tanker og følelser. Der var naturligvis nogle såsom Jane Goodall (primatolog, red.), min mentor Michael W. Fox og jeg, som var forbløffede over dette, men i løbet af de seneste 40 år har tiderne ændret sig, og der er nu meget få mennesker, der prøver at argumentere for, at dyr hverken føler eller er bevidste væsener," forklarer Marc Bekoff til Globalen.


Han bruger egentlig termen "non-human animals" (ikke-menneskelige dyr), fordi man ikke må glemme, at mennesker også er dyr. For nemhedens skyld vil den gængse term "dyr" her blive brugt om andre arter end mennesket.



Mette S. Herskin, seniorforsker i etologi ved Aarhus Universitet, har i 20 år undersøgt dyrs adfærd, særligt med fokus på negative oplevelser. Hun er enig i, at dyr besidder en række følelser, og at man kan tale om, at de har behov knyttet til disse.


- "Jeg er meget fascineret af, hvor meget vi faktisk kan måle. Vi kan ikke måle, hvor 'væmmeligt' noget er direkte, men ved at måle forskellige indikatorer kan vi få meget viden om, hvordan dyr oplever noget," siger Mette S. Herskin til Globalen.


Studier tyder også på, at fisk er bevidste, følende individer; adskillige fiskearter er i stand til at genkende hinanden på individniveau, og nogle arter samarbejder endda med hinanden i jagten på føde, skriver biolog Jonathan Balcombe i bogen 'What a fish knows', som blev udgivet i år. I bogen nævner han desuden, at denne viden om fisk bør kvalificere dem til at være en del af menneskets morale kompas.




Professor: Følelser i dyr er det nemmeste at måle


Der er flere hovedgrene i forskningen; for eksempel observationer af dyrenes adfærd samt fysiologiske eller neurologiske målinger, hvor man bl.a. undersøger hjernens aktivitet og mængden af signalstoffer.


Tegn på empati er eksempelvis observeret hos adskillige pattedyr, helt ned til gnavere som mus og rotter, og sågar nogle fuglearter. Når dyr forstår den følelse, et andet dyr udsættes for, og reagerer på det, argumenterer nogle forskere for, at det er empati. Et eksempel er rotter, som i et forsøg valgte at hjælpe en våd, stresset artsfælle frem for at få en godbid.



Jaak Panksepp, professor i veterinær og komparativ anatomi, farmakologi og fysiologi, mener, at alle pattedyr som minimum besidder en basal form for empati, og at følelser som lysten til leg hører til den mere primitive del af hjernen.


- "Der er ingen tvivl om, at alle dyr har følelser. Forskningen er klar. Og alle vores stærkeste følelser kommer fra netværk i hjernen, som alle pattedyr deler. Desværre kan vi endnu ikke forskningsmæssigt måle intensiteten eller størrelsen af følelser på tværs af arter," sagde han i 2011 i et interview med phys.org.

Hermed når vi en anden gren i forskningen: Den hvor man ligefrem kan måle følelser som stress, empati og glæde. Forskere mener eksempelvis, at signalstoffet oxytocin kan være afgørende for evnen til at føle empati. Fjernede man stoffet fra præriemus, stoppede de med at trøste hinanden.


Det er også ved at måle kropstemperaturen, neurologiske processer, hjerterytmen og bevægelser i muskulaturen, at forskere kan afgøre, om et menneske eller andre dyr føler stress, smerte, glæde eller angst. Dyr og mennesker har nemlig mange fælles reaktionsmønstre.


I et studie af høners empati, udsatte forskere kyllinger for stress ved at puste luft på dem. Forskerne observerede samtidig kyllingernes mor og konkluderede, at hun reagerede negativt på at se sine unger stressede, fordi hendes hjerteslag steg, temperaturen omkring øjnene faldt, og hun blev mere årvågen; hun stoppede med pudse og rense sine egne fjer og begyndte at tale mere til sine kyllinger.


Kritik: I tillægger dyrene menneskelige egenskaber

Skeptikere hævder, at forskerne bruger antropomorfisme - altså tillægger dyrene menneskelige egenskaber til at beskrive en handling. Men Marc Bekoff mener, at det er nødvendigt at bruge vores egne følelser som udgangspunkt for at tolke, hvorfor dyr agerer, som de gør.


Mette S. Herskin er lidt mere afdæmpet i sin betegnelse af dyrs følelser. Eksempelvis foretrækker hun som forsker at kalde deres følelsesmæssige behov for eksempelvis "sociale behov".


- "Vi skal være meget påpasselige med ikke at tillægge dem egenskaber, som er lig menneskers. Jeg siger ikke, at de ikke har følelser. Vi kan godt tillægge dem nogle egenskaber, som mennesker også har - eksempelvis frygt eller smerte. Men man skal passe på med at sige, at fordi en edderkop kan blive bange, og jeg kan, så er det ens for os. Det er så ens, at vi kalder begge dele frygt, men det er næppe helt ens. Vi ved det i hvert fald ikke endnu,” forklarer hun og tilføjer, at det er afgørende, at man definerer følelsen, før man konkluderer, om et dyr besidder den.


Hun pointerer også, at det er vigtigt at forske i dyrenes motivation for at handle, som de gør. Når et dyr i en flok dør, og de andre reagerer negativt på det, er det ikke nødvendigvis afsavn, men kan lige så vel være frygt eller stress på grund af destabilisering i flokken, påpeger hun.

***


En anden holdning er, at dyr handler, som de gør, af overlevelsmæssige årsager - altså ud fra instinkter. Når en rotte eksempelvis deler mad med en artsfælle, er det ikke nødvendigvis empati - det kan også være, at den gør det, fordi den ved, at det vil gavne den senere hen. Altså er motivet ikke medfølelse, men overlevelse og dermed egoisme.


Der er imidlertid flere eksempler på dyr, der handler i strid med deres overlevelsesinstinkter - hvor man ikke kan finde nogen anden forklaring end eksempelvis medfølelse eller empati.


Som de førnævnte rotter, der fravalgte en godbid for at hjælpe en stresset artsfælle. Eller da en flok spækhuggere i tre dage blev med en døende artsfælle på lavt vand, selvom det eksponerede dem for solskoldning og indebar en risiko for at strande. Eller en flok elefanter, der i 15 år affandt sig med at gå langsommere, fordi én i flokken havde et såret bagben. Og da præriemus i et nyligt studie brugte flere minutter på at nusse stressede artsfæller, indtil disses stressniveau faldt, kunne forskere ikke finde nogen anden forklaring, end at der var tale om medfølelse.



Der var heller ikke nogen tydelig egoisme at spore hos bonobo-aben Kuni i Twycross Zoo, England, da en fugl havde ramt noget glas i Kunis indhegning og var faldet til jorden. Kuni gik over til fuglen og forsøgte at stille den på sine fødder igen. Da fuglen ikke reagerede, kastede Kuni den op i luften, hvilket resulterede i nogle få vingeslag, men uden at fuglen lettede. Kuni tog så fuglen i sin favn, kravlede op i indhegningens højeste træ og kastede den op i luften. Fuglen baksede med vingerne, men faldt atter til jorden. Kuni kravlede ned til den og lod ingen af de andre aber nærme sig, før fuglen til sidst kom sig og fløj væk.

Der er lang vej endnu


The Cambridge Declaration of Consciousness har dog ikke udrettet mirakler for dyrevelfærden i landbruget, medicinalindustrien eller underholdningsbranchen, vurderer Marc Bekoff:


- "At ændre dyreværnslovene og håndhæve disse ændringer halter langt efter, hvad vi rent faktisk ved (om dyrene, red.)."


Det betyder dog ikke, at der slet ikke er sket en udvikling i dyrevelfærden rundt om i verden, siger han:


- "Der er sket nogle ændringer i fødevareindustrien, men der er stadig meget arbejde forude. Nogle zoologiske haver, akvarier og cirkusser har ændret måden, som de holder og behandler dyr på, men der er stadig meget arbejde at gøre på vegne af dyrene."


I sommer udkom en række dyrevelfærdsartikler i tidsskriftet Plos One, efter at dyrevelfærdsforskere havde undersøgt elefanters forhold i amerikanske zoologiske haver. De konstaterede, at stereotyp adfærd - gentagne bevægelser, der sandsynligvis er en konsekvens af enten nuværende eller tidligere understimulering - var den næsthyppigst forekommende adfærd hos elefanterne.



Dyrenes behov og følelser er en udfordring for landbruget, der skal balancere mellem velfærd og produktivitet. Læs 2. kapitel i temaserien på fredag: "En ko savner faktisk sin kalv".


Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic