Topnyheder

Det er paradoksalt, at vi bruger gift for at lave mad


Foto: Pixabay

DEBAT: Den, som tror på uendelig vækst i noget fysisk eller på en fysisk begrænset planet, er enten skør eller økonom, sagde Kenneth E. Boulding. Han har ret.

Når man følger nyhedsstrømmen og debatterne kan det virke, som om at noget af det allervæsentligste for vores overlevelse er gået i glemmebogen. Naturen.

Tager vi de objektive briller på, når vi anskuer naturen, så vil vi opdage, at 'natur’ er et vidt begreb. Den indebærer alt lige fra dyr, planter, insekter, bakterier, svampe og mineraler over naturlige hændelser som orkaner, tornadoer, laviner, jordskælv og oversvømmelser til alle de naturlige ressourcer, vi mennesker benytter os af.

Naturen er mere end klima og miljø. Vores planet består udelukkende af natur. Natur i forskellige former. Natur som i det fineste samspil gør planeten beboelig for os mennesker, planter, insekt- og dyreliv. Naturen rækker så at sige fra universet til de mindste partikler. Og der, lige midt i naturens økosystemer – der befinder vi mennesker os.

Bring naturen ind i debatten

Klima og miljø har sin egen dagsorden i den politiske debat, det har naturen kun i sjælden grad. To absolut vigtige områder, der ikke bør forglemmes, men som ej heller bør overskygge naturen.

Sådan helt basalt kan man sige, at miljø og klima er en bestandig del af selve naturen. Lad mig for overblikkets skyld her betegne det som 'naturmiljø'; naturen som plantedækket, luft(forurening), vandmiljø, temperaturen etc. og 'naturklima'; svingningerne i vejret og havniveau, som plantevækst, dyreliv og vi mennesker må tilpasse os.

Naturmiljøet og naturklimaet påvirkes direkte og indirekte af vores måde at håndtere og behandle selve naturen i alle dens former på.

Hver eneste gang vi forurener eller misbruger naturen, øger vi risikoen, for at økosystemerne, som vi kender dem og er afhængige af, brænder sammen. Det i sig selv bør tale højt for at sætte naturen og alt, hvad den indebærer øverst på dagsordenen og dermed også give den et talerør, blandt andet på den politiske scene.

Natur skal bringes ind i debatterne, når vi for eksempel drøfter, hvorledes vi sikrer rent grundvand, undgår plastik i vandmiljøet eller som affald i naturen på landjorden. Det er også vigtigt at have naturen for øje, når politiske og erhvervsmæssige debattører drøfter, hvorledes for eksempel GMO, pesticider og antibiotika bør håndteres privat, i virksomheder, kommuner og i staten.

Naturen er ligeledes vigtig, når vi debatterer, hvorvidt det er nødvendigt at hente fossile brændstoffer op fra undergrunden, når der findes alternative muligheder, som ikke belaster naturmiljøet og naturklimaet. Vi bør også huske den, når vi udvikler produkter og bygger fabrikker.

Når vi drøfter, hvorvidt vi kan vente eller ikke vente med oprydning af rester fra Cheminovas giftdepot ved Høfde 42 ved den jyske vestkyst, bør naturen være højt prioriteret over økonomien. Det vil i længden koste mere, hvis vi lader Vesterhavet æde hul på depotet og dermed trække giften ud i havet, end hvis vi slog hul på sparegrisen nu, for at sikre at det ellers uundgåelige – at depotet ryger i havet, grundet naturens kræfter – undgås.

De kolde facts – hvorfor?

At tale om naturen og inddrage den på den politiske og den erhvervsmæssige scene kan muligvis virke alt for lysegrønt og hippieagtigt for mange mennesker. Natur er for mange, blot noget der er – flere er på sin vis blevet fremmedgjorte overfor selve det, som de selv er en del af. Hvis du ikke ved, at den findes – ved du så, at du har brug for den?

Fakta: Næsten 66 % af hele Danmarks areal er udlagt til landbrugsjord. Ser man på kortet i fugleperspektiv, vil man opdage, at Danmark markant mangler grønne områder i form af vild og uberørt natur, såsom skove og vilde enge. Det er et yderst trist syn.

Når jord primært værdisættes i forhold til afkast i form af agerbrug eller plantageskov, og ikke i forhold til hvad naturen bidrager med i sig selv, så bliver regnestykket skævt.

Det går galt, når landbrugsjord værdisættes uden nøjere at medtænke alle de essentielle dyr og insekter, der indgår i afgrødernes økosystem. Groft sagt: Regnestykket bliver skævt, hvis ikke man samtidig medtænker det fremtidige tab af essentielle bestøvende insekter og dyr i markens nærområde, som konventionel dyrkning med brug af sprøjtegifte automatisk er med til at skabe. Et tab der skabes af måden, naturen håndteres på, når den dyrkes med pesticider og sjældent blomstrer varieret.

Et kig over de danske marker med et bestøvende insekts øjne er på mange måder, som at se ud over Gobiørkenens stepper. De danske marker er som en grøn ørken for de bestøvende insekter og dyr. Selv grøftekanterne er ofte et sørgeligt syn for et pollen- og nektarsultent insekt. Der er ikke blot mangel på mad – der er også mangel på sunde habitater til insekterne og dyrene.