Topnyheder

Nu har vi opbrugt naturressourcerne for 2016


Godt syv måneder inde i året har menneskeheden nu opbrugt, hvad der svarer til ét års naturressourcer. Aldrig før er det sket så hurtigt. Det viser den nyeste opgørelse fra Global Footprint Network (GFN), som hvert år måler, hvor mange ressourcer vi forbruger, i forhold til hvor mange naturen kan nå at genskabe på et år.

Dermed er sidste års rekord slået med fem dage, da den såkaldte Earth Overshoot Day i 2015 faldt den 13. august. Det er altså dagen, da man begynder at overtrække på naturens konto.

Danmark er blandt de store syndere

Ifølge WWF Verdensnaturfonden forbruger Danmark, hvad der svarer til 3,2 jordkloder, hvilket er over EU-gennemsnittet med et forbrug, der trækker på 2,8 jordkloder. Vi er dog et stykke fra Luxembourg, der har et forbrug svarende til 9,1 jordkloder.

”Det er yderst kritisk, at vi har så stort et overforbrug. Det skaber kaos i klimaet og bringer jordens økosystemer i fare. Vi kan ikke blive ved med at være i overtræk på jordens ressourcer. Vi kender det jo fra os selv - på et tidspunkt lukker banken kortet, og det er altså ikke lige til at få en ny aftale et andet sted. Vi har jo kun én jordklode”, siger John Nordbo, der er klima- og miljøchef i WWF Verdensnaturfonden til organisationens hjemmeside.

Han efterlyser initiativer fra den danske regering og kritiserer, at den har lempet på miljøregler og udskudt klimaindsatser.

Mindre skov og færre fisk

GFN's opgørelse dækker eksempelvis over fiskeri, hvor flere bestande overfiskes og langsomt svinder ind, at skovarealerne bliver mindre, og at vi udleder flere drivhusgasser, end naturen kan nå at absorbere.

Data fra Verdensbanken viser i øvrigt, at klodens skovareal er støt faldende; i 1990 dækkede skove 31,8 pct. af klodens areal, mens det i 2015 var faldet til 30,8 pct.

Det samlede skovareal er således blevet knap 1,3 mio. km2 mindre, svarende til ca. to gange Frankrigs størrelse.

I juli advarede FN om, at vi spiser alt for mange fisk, da næsten en tredjedel af alle fiskebestande overfiskes, og en rapport fra Verdensnaturfonden sidste år viste, at vi på 42 år har udryddet ca. halvdelen af havets dyr.

Vi skal ændre vores levevis

Den største årsag til, at vores økologiske fodaftryk vokser, er dog den stigende udledning af drivhusgasser, og hvis vi skal opfylde målsætningen i klimaaftalen fra Paris, bliver udledningen fremover nødt til at falde år efter år, lyder vurderingen fra GFN.

Det betyder også, at vi skal ændre vores livsstil, siger Mathias Wackernagel, medstifter og CEO af GFN, i en pressemeddelelse:

"En ny måde at leve på har mange fordele, og det kræver en indsats at opnå det. Den gode nyhed er, at det er muligt med den nuværende teknologi, og økonomisk er det også en fordel, da de gavnlige effekter overstiger omkostningerne. Det vil stimulere voksende brancher som vedvarende energi, samtidig med at det sænker risici og omkostninger forbundet med konsekvenserne af klimaforandringerne og utilstrækkelig infrastruktur. Den eneste ressource, vi stadig mangler mere af, er politisk velvilje."

Kina fremhæves positivt

GFN fremhæver en række lande positivt for deres grønne bidrag; 97 pct. af Costa Ricas elektricitet blev produceret af vedvarende energi i årets tre første måneder, mens Portugal, Tyskland, Storbritannien og Kina også omtales - sidstnævnte for sin indsats for at nedbringe borgernes kødforbrug.

Organisationen anbefaler desuden den enkelte person at skære i kødforbruget og reducere sit energiforbrug i hverdagen, hvis altså man ønsker at bidrage til, at det økologiske fodaftryk bliver mindre.

Det er gået nedad siden 1971

Første gang menneskets forbrug blev ubæredygtigt var i 1971, da Earth Overshoot Day faldt juleaften, den 24. december. Vores forbrug er nu blevet så stort, at der skal 1,6 jordkloder til for at gøre det bæredygtigt.

Organisationens beregninger er baseret på data fra bl.a. FN's landbrugsenhed FAO, FN's database over samhandel, statistikker fra det internationale energiagentur, IEA, klimapanelet IPCC og adskillige peer-reviewed studier udgivet i videnskabelige tidsskrifter.

To komitéer - National Accounts Committee og The Standards Committe - holder øje med GFN's arbejde, således at videnskabelige formalia overholdes i beregningerne.

GFN nævner i pressemeddelelsen, at datagrundlaget i øvrigt er blevet forbedret i år i forhold til de forgangne år.

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Grafikker: Global Footprint Network

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic