Topnyheder

Over 1.200 forskere råber stop: Planeten kan ikke følge med


Mennesket tærer på klodens ressourcer langt hurtigere, end naturen kan nå at gendanne dem, og der er brug for øjeblikkelig handling og mere fokus på bæredygtighed, hvis vi skal undgå konsekvenser som sult, vandmangel, og at miljøet forværres.

Sådan lyder den markante advarsel i den mest omfattende rapport om miljøet nogensinde udarbejdet i FN-regi. Det skriver The Guardian.

Rapporten, som faktisk er seks delrapporter med fokus på hver sin region, er baseret på arbejde fra 1.203 forskere, flere end hundrede forskningsinstitutter og over 160 regeringer, som sammen med FN's miljøagentur Unep, konkluderer, at hvis udviklingen fortsætter som nu, skal befolkningen i de vestlige lande ikke regne med, at deres velstandsniveau kan fastholdes eller sprede sig til ulandene. Samtidig vil miljøets tilstand fortsætte med at blive forværret.

Stiger ulandenes velstand ikke, vil det gøre dem særligt sårbare over for klimaforandringerne, der kræver massive investeringer i infrastruktur og andre beskyttende initiativer.

Ilandene har værktøjerne, men bruger dem ikke

I rapporten nævnes det, at drikkevandet er truet på grund af stigende befolkningstal, klimaforandringer, et øget forbrug og nedbrydning af landområder, som tidligere har forsynet verden med vand, eksempelvis smeltningen af gletsjere grundet global opvarmning.

- Hvis den nuværende tendens fortsætter, hvis verden ikke formår at finde en løsning, som forbedrer produktionsmønstrene og -forbruget, og hvis vi ikke bruger naturens ressourcer bæredygtigt, vil klodens miljø fortsætte med at blive nedbrudt, advarer Achim Steiner, leder af Unep.

Han tilføjer, at de rige lande har værktøjerne til at forbedre miljøet for millioner af mennesker, men ifølge rapporten bruger de endnu ikke selv helt basale tiltag for at tackle væsentlige miljøproblemer - bl.a. at reducere luftforurening, udskifte benzin- og dieselbiler med elbiler og forhindre ødelæggelsen af økosystemer i havet.

Rapporten peger også på, at det moderne landbrug nedbryder landområder uden tanke for de langsigtede konsekvenser.

Danmark handler imod rapportens anbefalinger

Lægger man rapporten væk for en stund og vender blikket mod Danmark, kan man konstatere, at alene inden for det seneste år, har regeringen stemt imod at sænke luftforureningen i Europa af hensyn til landbruget, Folketinget har øget afgifterne på elbiler og gjort benzin- og dieselbiler billigere, hvilket har bremset salget af elbilerne. Desuden har en rapport sidste år påvist. at dansk landbrug ophober store mængder sundhedsskadelige tungmetaller i jorden.

Dengang sagde en af rapportens hovedforfattere seniorforsker John Jensen fra DCE Aarhus Universitet til dr.dk:

- Det er ikke bæredygtigt at fortsætte med at tilføre landbrugsjorden så store mængder zink og kobber, som det sker nu. Metallerne vil på sigt påvirke jordmiljøet og potentielt skade jordens funktionalitet og biodiversitet. Zink og kobber, der er akkumuleret i jorden, kan ikke fjernes igen.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen nedtonede dog for nylig problemet, da det ifølge ham ikke er "akut".

Væksten skal være bæredygtig

Ifølge The Guardian nævner Uneps rapport, at miljøproblemerne i ilandene har ophobet sig over årene, i takt med at man har jagtet vækst på bekostning af miljøet. Efterfølgende indsatser for at bedre skaderne er kun delvist lykkedes.

Unep advarer derfor udviklingslandene mod at følge samme vækstfilosofi som ilandene har gjort, da det kan betyde, at risikoen for permanente miljøødelæggelser stiger. Derfor anbefales det, at man hjælper landene med at skabe en bæredygtig vækst.

Mens de øvrige delrapporter er udgivet, udkommer den om Europa den 8. juni. Det er dog muligt i rapporten om Nordamerika at læse en ganske kort opsummering over de enkelte regioner.

Her står om Europa, at højeste prioritet er, at landene sænker deres forbrug af fossile brændstoffer, styrker sundheden og tilpasser sig klimaforandringerne. Det nævnes i den forbindelse, at sundhedsomkostningerne i Europa er steget fra 8 pct. af BNP i 1995 til 9,8 pct. i 2013.

Overordnet anbefales alle regioner at følge en række tiltag som:

  • Forbruget skal i højere grad være bæredygtigt, og dets pres på naturens ressourcer skal sænkes.

  • Man skal udnytte naturens ressourcer uden at skade økosystemerne.

  • Der skal implementeres tiltag, som reducerer forureningen og andre trusler mod miljøet.

  • Afhængigheden af fossile brændstoffer skal sænkes.

  • Man skal tage investere mere i miljøet og lægge en mere langsigtet strategi, så man kan tage fremtidige problemer i opløbet.

  • Læs også: Professor: Vi driver rovdrift på naturen og graver vores egen grav

Professor: Vi opfører os infantilt

Sidste år udgav den norske professor i filosofi Arne Johan Vetlesen værket "The Denial of Nature", som kort fortalt handler om, at medmindre mennesket ændrer sin adfærd grundlæggende og indser, at det har brug for naturen, vil det ende med at ødelægge den - og dermed menneskehedens eksistensberettigelse - fuldstændig.

Det er et emne, der har optaget ham gennem længere tid, og i et interview med Politiken i 2014 sagde han således:

- De fleste moderne mennesker mener faktisk, at vi har ret til at udnytte naturen til vores formål. Både som individer og kollektiv har vi investeret så meget i denne måde at leve på, at vi siger til os selv, at ødelæggelserne er det værd. Vi vil jo ikke gå ned i levestandard. Men det er infantilt, at vi ikke vil se, at det naturforhold, vi praktiserer, har destruktive konsekvenser. Ikke bare for naturen som vi sætter os ud over, men også for os selv.

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic