Topnyheder

Vi skal være glade for klimaforandringerne, hævder miljørådgiver. Skal vi nu også det?


Et amerikansk undersøgelse viser, at klimaforandringer har forlænget sæsonen for skovbrande i USA med 78 dage siden 1970. Foto: Pixabay

ANALYSE: Tidligere folketingskandidat for Liberal Alliance og miljørådgiver Karl Iver Dahl-Madsen tager afstand fra en kødafgift og fremhæver i en kronik i Børsen, at klimaforandringerne har gavnlige effekter.

Kronikken indledes med at omtale Det Etiske Råds forslag om at indføre klimaafgifter på fødvarer, så de afledte omkostninger reelt afspejles i prisen, men går over i en snak om selve klimaforandringerne, og at de har gavnet mere, end de har skadet.

Han opfordrer derfor til, at kødforbruget fortsætter med god samvittighed, og at man snarere skal belønne forbruget frem for at belemre det med en afgift.

Der mangler dog kildehenvisninger, og nyere forskning peger på, at klimaforandringerne ikke kun er en markant økonomisk og sundhedsmæssig belastning nu, men også bliver en større økonomisk belastning, end hvis de ikke var her.

Derudover vælger han helt at se bort fra, at kødproduktionen ikke kun er en klimamæssig, men også en miljømæssig belastning og tærer på drikkevandet. Globalen ser her nærmere på en række af påstandene.

"Det værste er, at man hævder, at klimaændringer allerede skader menneskene. Det er notorisk forkert. Indtil nu har klimaændringerne været nettopositive for menneskenes velfærd."

Hvilke effekter skal man medtage; hvornår bidrager noget positivt til menneskets velfærd, og ser man på det nationalt eller globalt?

Nogle lande såsom Bangladesh er mere truede af havstigninger end Tyskland, mens andre egne er mere sårbare over for et endnu varmere vejr. Og hvordan kan man dele velfærden ud som et gennemsnit; hvis et menneske lider under tørken, mens et andet er blevet rigere, er det så nok til, at konkludere, at menneskets velfærd overordnet set er blevet bedre?

I kronikken lyder det dog konkret, at det varmere og vådere klima samt det øgede CO2-indhold er positivt for fødevareproduktionen.

Om det varmere klima skulle gavne fødevareproduktionen er faktisk undersøgt i et studie fra sidste år. Seks forskere stod bag studiet, hvori de konkluderede, at den globale opvarmning har en negativ effekt på fødevareproduktionen, bl.a. fordi varmere vejr medfører, at der på verdensplan årligt vil være færre "gode vækstdage" for planterne.

Mens visse områder af verden vil få bedre betingelser for landbruget, vil der være endnu flere områder, som får værre betingelser, og på bundlinjen er udfaldet således negativt. Samtidig øger varmere vejr risikoen for skovbrande, og både Canada, Indien og Australien er blevet hærget af omfattende skovbrande inden for det seneste år. Et opgørelse fra USA viser også, at klimaforandringer har forlænget sæsonen for skovbrande i landet med 78 dage siden 1970.

Sidste år udkom et andet studie, hvor forskere havde undersøgt, om et varmere klima kunne være til gavn for de mange mennesker, der fryser ihjel.

Forskerholdet ledt af professor Patrick Kinney, Columbia University, konkluderede, at varmere vintre som følge af global opvarmning vil redde så få liv, at det ikke modsvarer de mange flere dødsfald, som vil forekomme på grund af flere hedebølger om sommeren.

Derudover udkom sidste år rapporten "Extreme Weather and Resilience of the Global Food System" skrevet af 15 internationale forskere og eksperter, der konkluderede, at klimaforandringerne kommer til at svække det globale fødevaresystem.

Forskerne bag rapporten vurderer, at der i 2040 vil være øget risiko for, at produktionen af verdens fire store afgrøder - hvede, ris, majs og sojabønner - med ét kan falde med 5-7 pct. Lige nu er der risiko for et sådant fald én gang per århundrede, men i 2040 vil risikoen være, at så stort et fald i produktionen kan forekomme tre gange på et århundrede.

Der vil desuden være en risiko for, at priserne i FN's fødevareindeks over de mest gængse varer vil stige med 50 pct. og dermed gøre det mærkbart dyrere at købe mad og foder. Tørkeperioder har allerede ramt kaffeproducenter i Vietnam og Brasilien, og selvom tørke naturligvis også forekom før de nuværende klimaændringer, så er betingelserne for tørken blevet bedre de seneste år.

Som om det ikke var nok har et forskerhold på 11 mand ledt af dr. Jos Lelieveld, leder af the Max Planck Institute for Chemistry og professor ved the Cyprus Institute, undersøgt klimaets udvikling i Mellemøsten og Nordafrika og fundet, at siden 1970 er antallet af særligt varme dage nu fordoblet. Tallet forventes at femdoble med den nuværende udvikling og vil reelt gøre et område, hvor der lige nu bor 500 mio. mennesker, ubeboeligt, hvilket vil føre til massive flygtningestrømme og dertilhørende økonomiske omkostninger.

Faktisk mener nogle eksperter, at vandmangel er en af de medvirkende årsager til krigen i Syrien, der har medført en historisk stor flygtningestrøm.

Ovenstående forskning er af nyere dato og modsiger, hvad professor Richard Tol ellers konkluderede i et meta-studie fra 2013; at fordelene ved global opvarmning opvejer ulemperne. Det er muligvis dette studie, Karl Iver Dahl-Madsen refererer til i sin kronik. Richard Tol er efterfølgende blevet kritiseret kraftigt for at udelade væsentlige pointer. Kritikken kan læses her og her.

Derudover udelader kronikken at tage stilling til det enorme problem, der er i, at en øget mængde CO2 gør havets PH-værdi mere sur, hvilket bl.a. skader dyre- og plantelivet i havet. Forsuringen, der er værre, end man nogensinde har registreret, er en af årsagerne til de omfattende blegninger af koralrevene - blegninger, som ikke kun er økologiske katastrofer, men potentielt kan koste turistindustrien milliarder.

Det udelades også, at den globale opvarmning er ved at føre til udbredt iltsvind i havet, hvilket vil gøre levevilkårene for havlivet særdeles ringe og kan være en katastrofe for fiskeri- og turismeindustrien.

U.S. National Oceanic and Atmospheric Administration vurderer, at koralrev årligt indbringer 30 mia. dollars til verdenssamfundet, både i form af turistindtægter, muligheder for fiskeri, men også fordi de beskytter mod stormvejr og dermed afværger ødelæggelser.

Over 50 forskere har netop i et åbent brev anmodet den australske regering om at gøre noget for at redde det forsvindende Great Barrier Reef.

Karl Iver Dahl-Madsen skriver dog det forbehold, at der "indtil nu" har været flere fordele end ulemper. Problemet er bare, at klimaforandringerne ikke lige sådan kan stoppes, når de negative følger er begyndt at overstige de positive. Når forandringerne først er igangsat, skal der meget til for at bremse dem.

Man kan argumentere for, at fx sundhedsomkostninger som følge af forurening ikke er en del af klimaforandringerne og dermed ikke kan tælles med på negativ-siden. Men man kan ikke se bort fra forureningen, når man diskuterer kødproduktionen, da den forurener med luftpartikler - både i form af fældede og brændte træer, dieselos fra landbrugsmaskinerne og forurening fra lastbiler og skibe i transportsektoren.

Det er for ensidigt at hævde, at kødproduktionen er gavnlig, fordi der er mange fordele ved varmere vejr, da man ikke kan komme uden om luftforureningen og de andre afledte miljøbelastninger såsom et stort forbrug af pesticider, kunstgødning og vand.

Nedenfor følger flere eksempler på, hvordan klimaforandringerne eller fossile brændstoffer enten allerede påvirker mennesker og økonomien eller kommer til det:

"Det er også uden empirisk belæg, når rådet påstår, at hyppigheden af ekstreme vejrhændelser er steget pga. klimaforandringer. Dertil kommer, at ekstremvejrets påvirkning af menneskelig velfærd er lille og aftagende."

Om der er flere eller færre naturkatastrofer nu i forhold til tidligere, afhænger af hvilken periode man vælger at sammenligne med, men der er næppe tvivl om, at mennesket er blevet bedre til at sikre sig mod katastroferne i takt med udviklingen.

Forskere tvivler dog ikke på, at menneskets klimaændrende aktiviteter har forårsaget naturkatastrofer eller skabt bedre betingelser for dem, så de bliver mere omfattende. Dermed kan man konkludere, at uden klimaforandringerne havde der med stor sandsynlighed været færre naturkatastrofer.