Topnyheder

Verdens mest slagtede dyr er klogere, end mange nok tror


Timegamle kyllinger udviser kognitive evner på et niveau, som spædbørn ikke kan matche. Foto: Pixabay

Omtrent 50 mia. høns og kyllinger bliver slagtet hvert eneste år, og alene i Danmark gasses 3,2 mio. hanekyllinger ihjel straks efter udklækning, fordi de ikke kan bruges i ægproduktionen.

Slagterierne har travlt, men det har forskere også med at studere hønen. Den var fx det første dyr, der fik kortlagt sin arvemasse, og kognitive studier viser, at der faktisk er tale om et intelligent dyr, der både er i stand til at udtrykke empati, holde styr på tal, skelne mennesker fra hinanden og kommunikere via mindst 30 forskellige kald.

Modern Farmer har lavet en opsamling af fem områder, hvor høns udviser imponerende kognitive egenskaber, og Globalen har undersøgt en del af forskningen nærmere.

1) Deres gok-gok er ikke tilfældigt

Hønsenes lyde har vist sig at have en bestemt betydning, og man har identificeret mindst 30 forskellige kald, der fx betyder noget i stil med "jeg har fundet en græshopper", "jeg vil lægge et æg" samt advarsler om rovdyr. Desuden har man fundet ud af, at høner siger beroligende lyde til kyllingen i ægget, og lytter man godt efter, vil man kunne høre den stort set færdigudviklede kylling svare.

I bogen "Raising Chickens for Dummies" har man faktisk forsøgt at oversætte dele af hønsenes lyde.

2) Høns har følelser

Et studie af den britiske forsker Jo Edgar har påvist, at høns udviser et klassisk tegn på empati: Kyllinger blev i et forsøg udsat for stress, hvilket viste sig at påvirke moderhønen, der opførte sig, som om hun selv blev udsat for stress.

I forsøget fik kyllinger pustet luft på sig gentagne gange, og hver gang udviste de tegn på stress og ubehag. Forskerne observerede samtidig kyllingernes mor og så, at hun blev negativt påvirket af at se sine unger i den ubehagelige situation: Moderhønens hjerteslag steg, og temperaturen omkring øjnene faldt, hvilket er et tegn på stress, samtidig blev hun mere årvågen. Hun stoppede med pudse og rense sine egne fjer og begyndte at tale mere til sine kyllinger.

- Vi fandt, at voksne høner besidder mindst én af de grundlæggende egenskaber inden for "empati"; evnen til at blive påvirket af og dele en andens følelser, sagde Jo Edgar i forbindelse med studiet.

Forskerne bag studiet nævnte også, at det kan betyde, at høns i landbruget bliver stressede og føler ubehag, når de overværer deres artsfæller blive udsat for sygdom, stress, brækkede lemmer o.lign.

Høns udviser også tegn på at sørge, hvis en i flokken dør, og de kan blive deprimerede, hvis de fjernes fra deres flok og isoleres. Et forsøg fra 2011 viste, at allerede efter en times isolation ændrede høns adfærd, så de blev mere "ugidelige"; langsommere end normalt reagerede de på, at forskerne viste dem en silhuet af en anden høne, og de blev også langsommere til at opfatte tegn på mad.

3) Høns drømmer - sandsynligvis

Forskning har vist, at høns gennemgår det samme søvnmønster som mennesker; altså at de går fra NREM1-stadiet over NREM2 og NREM3 til REM-søvnen. Både fugle og pattedyr nedstammer fra krybdyr, men krybdyr sover ikke REM-søvn, hvorfor forskere mener, at det er en tilstand, som fugle og pattedyr har udviklet uafhængigt af hinanden på et senere stadie.

Høns har imidlertid også en evne, som mennesket ikke besidder: De kan sove halvt - USWS-søvn - hvilket er et fænomen, der ses hos byttedyr, som skal holde øje med potentielle rovdyr. Det betyder, at en del af deres hjerne hviler sig, mens den anden del er vågen, og det forklarer, hvorfor man sommetider kan se høns sove med ét åbent øje.

4) Seksuel tiltrækning

Ikke alle haner har den samme seksuelle tiltrækning på høner. Forskning har nemlig vist, at høner foretrækker haner med større, mere farvestrålende kamme på hovedet, og de haner, som pikker mest i jorden.

Udseendet på hanernes kam er i øvrigt også en måde at vurdere deres sundhedstilstand på, hvorfor det giver god mening, at en mere prægtig kam virker tiltrækkende på hønerne.

Forsker Carolynn L. Smith, der har forsket i høns' kognitive adfærd, har desuden påvist, at de har en kompleks kommunikation med hensyn til at udvælge en partner, i lighed med hvad man ellers normalt kun ser hos primater og visse fuglearter. Når en hane gør sig til, afventer hønen hans adfærd og foretager, hvad der betegnes som en vurdering; altså danner hønen danner sig en mening om hanen, så hun ikke straks parrer sig med den først mulige hane, men overvejer og afventer. Bl.a. skal hanen vise sin evne til at skaffe mad, før hønen beslutter sig.

Forskning viser også, at høns er i stand til at snyde andre, hvilket man normalt kun ser hos primater og grise. Denne snydeadfærd ses hos de mindre dominerende hanner i flokken: I deres søgen efter en mage, har man observeret, at de først forsøger at aflede den dominerende hans opmærksomhed, så de efterfølgende kan kurtisere en høne uden at blive afbrudt af rivalen.

5) Timegamle kyllinger kan mere end nyfødte børn

Forskning har vist, at høns er i stand til at genkende og skelne mellem over 100 individer af både deres egen art og mennesker. Bliver de mishandlet, vil de derfor kunne huske og genkende den, der har mishandlet dem.

De er også i stand til at løse ganske komplekse problemer. Forskere fra Imperial College London har fundet ud af, at dele af hjernen, der er vigtige for et højt kognitivt niveau, såsom langtidshukommelse og problemløsning, på mange måder er identiske hos både mennesker og fugle.