Topnyheder

"Så fik søerne bare en skruetrækker i næsen"


Landbrugselever fortæller i en ny rapport om oplevelser med dyremishandling. Foto: Pixabay

Et nyt studie om landbrugselevers syn på dyrevelfærd giver et indblik i elevernes holdninger til og oplevelser af dyrevelfærden i dansk landbrug. Flere elever fortæller bl.a., at de har oplevet dyremishandling på deres praktiksteder.

Det nye studie - "Kommunikation om dyrevelfærd: En undersøgelse af dyrevelfærds rolle på landbrugsudannelsen" - er udarbejdet på Aarhus Universitet, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Formålet var at finde ud af, hvordan landbrugsuddannelsen præger elevernes syn på dyrevelfærd, og forskerne konkluderer, at mens de yngste elever har et mere følelsespræget syn på velfærden, tænker de ældre elever mere på dyrene som produktionsenheder; dyrene skal have det godt, for så er der mest ydelse i dem. Der skal være en balance mellem økonomien og velfærden.

Eleverne kunne imidlertid også fortælle forskerne om deres oplevelser i praktiktiden, hvor de bevidnede tilfælde af dyremishandling og manglende pleje af dyr. Flere afsnit i studiet indeholder feltnoter og citater fra de anonymiserede elever.

Forskerne omtaler bl.a. en debat i undervisningen om, hvordan man kan aflæse på dyr, om de har smerter, og hvordan man kan kende hvert enkelt dyrs adfærd. En debat, der får en elev til at sige "ophidset" (forskernes ord), at der altså er forskel på produktions- og kæledyr:

”Jeg har gjort ting ved grisene, som jeg aldrig ville gøre ved en kat. Vi har 8.000 svin – det er godt nok dyr, men det er også en vare, det er et produktionsdyr, og jeg har da stukket en finger i øjet på en so for at få den til at gå ud af en boks. Det ville jeg ikke gøre ved en kat. Vi må ikke bruge strøm, men nogen tæsker dem med en nøgle (et værktøj, red.). Det er ikke noget, man snakker højt om, men man kan blive noget så hidsig...”

"Et jernrør i den ene hånd og et bræt i den anden"

Senere i rapporten omtales andre elevers oplevelser fra eller kendskab til landbrug, hvor dyr blev slået:

"Jeg har været udsat for, at der hvor jeg har været, at hver gang der skulle lukkes søer ind, jamen, så foregik det med et jernrør i den ene hånd og et bræt i den anden hånd. Og virkelig – altså, det var både i øjet, og det var hen over ryggen på dem og – jamen. Og det var især gyltene, hvis de ikke gik, jamen, det var bare frem med jernrøret, og så blev de ellers bare slået. Og selvom jeg sagde noget videre, jamen, der blev aldrig gjort noget ved det. Og det, altså, det ville jeg simpelthen ikke finde mig i. Det er mishandling af dyr."

En anden fortalte:

"Det nytter ikke noget og slå dem med en skovl, hvis de ikke gider at flytte sig eller ... man har jo hørt om nogen, de der landmænd, der så er blevet lidt trætte af det, og så behandler de jo ikke dyrene skidegodt. Man får nogle trælse dyr ud af det. For de skal jo heller ikke have det ubehageligt. De skal have det godt."

En tredje havde uden held konfronteret sin leder med den dårlige behandling af dyrene:

"Jeg prøvede at konfrontere min driftsleder med [min dårlige oplevelse af hvordan dyrene blev håndteret], hvor man får igen, at det kan der ikke gøres noget ved, og det vil de ikke gøre noget ved."

Dilemma med syge dyr

I undervisningen kom eleverne også ind på de dilemmaer, som de har oplevet i praktiktiden, når de eksempelvis stod med syge dyr, men samtidig havde ydelsen for øje.

"Jeg har skrevet dyr, som burde have været aflivet. Som ikke er blevet det," sagde en elev og tilføjede senere: "En død gris eller ko, det er bare penge, jo. Ud af vinduet."

En anden har også oplevet noget lignende:

"Ja. Vi prøver lige at lade den gå og se, om den ikke kan (…) til i morgen. Så lige pludselig, så er der gået en måned, og så har hun gået der, en med dårligt ben eller."

En tredje elev fortalte:

"Så længe de gav lidt mælk, så kunne vi lige så godt beholde dem i stedet for at tage dem til slagt eller aflive dem. Selvom de var syge og gik dårligt."

Et par af de ældre elever fortalte også om negative oplevelser i deres praktiktid, hvor de mente, at der ikke blev taget nok hånd om dyrene.

"Det var, at der var en … en kvie, der ikke lige (…), der ikke havde det så godt. Og så ville jeg godt lige have ham (ejeren) til at kigge på den. Det havde han ikke lige tid til. Det syntes jeg ikke var helt (…) altså, den havde det ikke alt for godt."

Forskerne tilføjer i rapporten, at flere oplevede, at dyrets ve og vel blev nedprioriteret:

"Også blandt de yngre elever var det lignende fortællinger om oplevelser, hvor dyret gled ud af syne, til fordel for hvad der passede bedst for produktionens planlægning."

Sagde op i utide

En anden elev fortalte om et sted med "rigtig dårlig dyrevelfærd", hvor vedkommende til sidst sagde op i utide:

"Aflivning, det var ikke sådan noget, man gjorde (…) Det var mere … vi lader den ligge. Fordi (…) så kan vi tage to eller tre på en gang, og så kører vi dem ud, og så passer det ind i programmet, og det har vi så lagt ind. Så var der noget mishandling og sådan noget med at, hvis nu søerne var en lille smule for interesserede i det, man lavede, jamen så fik de bare en skruetrækker i næsen."