Topnyheder

Faktatjek: Hvad er sandheden bag Animas gruopvækkende video?

Med knap 10.000 delinger i løbet af et døgn er Animas video "Mød Dit Kød" allerede nået bredt ud på Facebook. Videoen giver på under fem minutter et indblik i kød- og mejeriproduktionen fra æglægning over mælkeproduktionen til svinekød.

Eftersom Anima er en aktivistisk dyrevelfærdsorganisation, kan kritikere forsøge at så tvivl om organisationens troværdighed i videoen, der viser optagelser fra produktioner i både Danmark og udlandet.

Globalen finder det derfor relevant at undersøge de mest centrale påstande i videoen for at give et svar på, hvorvidt påstandene er sande eller falske - eller midt imellem.

Påstand #1: Kyllinger er avlet til at vokse så hurtigt, at deres knogler ikke kan følge med.

Den langt mest udbredte slagtekylling i Danmark kaldes Ross 308 og er fremavlet af det udenlandske selskab Aviagen Group. I løbet af de seneste 60-70 år er Ross 308-kyllingen fremavlet i en sådan grad, at den nu vokser fem gange hurtigere, og væksten øges lidt for lidt år efter år.

På Aviagens hjemmeside kan man se kyllingeracen blive sammenlignet med andre racer, og her fremhæves det, hvor effektiv kyllingens vækst og foderforbrug er.

- "Resultaterne: konstant forbedret fodereffektivitet til sunde fugle og sund profit til dig," lyder den afsluttende tekst.

Ifølge rapporten "Sådan ligger landet 2014" fra Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse kan under én pct. af slagtekyllingerne gå normalt og ubesværet (heri henvises til den seneste undersøgelse fra 2011).

Vurdering: Sand.

Påstand #2: Mange kyllinger får sår på både fødder og kroppe, fordi de går i deres egen afføring.

Det er offentligt kendt, at et af problemerne i den konventionelle produktion af fjerkræ er svidninger på kyllingernes trædepuder, fordi de går tæt i deres egen afføring og urin. Kyllinger bliver mellem 35-40 dage, før de slagtes, og de får på intet tidspunkt muget ud.

Landbrug & Fødevarer skriver på sin hjemmeside, at "der må højest være 40 kg levende kylling pr. kvadratmeter" og, at "kyllingerne går tæt i stalden ved denne størrelse (når de er blevet nogle uger ældre, red.), men der er stadig plads til, at de kan gå rundt".

En artikel i Politiken fra 2010 skrev følgende: "Cirka seks en halv million slagtekyllinger har i løbet af 2010’s første syv måneder fået alvorlige ætsesår på fødderne, fordi de har stået tæt i deres egen urin og afføring. Når året er slut, vil antallet være næsten 9 millioner kyllinger, viser udregninger, som Politiken har lavet på baggrund af erhvervets egen database over sårindberetninger."

Desuden omtales problemet med ætsesår og svidninger i en rapport fra 2014 af det daværende fødevareministerium: Det betegnes som en af de dyrevelfærdsmæssige udfordringer i produktionen.

Poul Sørensen og professor i bioetik på Københavns Universitet Peter Sandøe er enige om, at slagtekyllinger er blandt de produktionsdyr i verden med den dårligste velfærd.

Vurdering: Sand.

Påstand #3: De sendes igennem et strømbad, der skal bedøve dem, før de sendes gennem roterende knive, som skærer halsen over på dem. Metoden er usikker, og det forekommer jævnligt at dyrene ikke bedøves af strømbadet, så deres hals skæres op, mens de er ved fuld bevidsthed.

Dyrenes Beskyttelse er meget kritisk over for aflivningsmetoden med strømbad, som er den mest foretrukne aflivningsmetode i fjerkræbranchen herhjemme, og den danske organisation er ikke alene med sin kritiske holdning.

Sidste år talte dr. Marc Cooper fra den britiske dyreværnsorganisation RSPCA på en konference i Canada om aflivningsmetoder af fjerkræ. Han var inviteret pga. sine undersøgelser af aflivningsmetoderne, og han sagde, at strømbad ikke er en human aflivningsmetode og anbefalede i stedet gasning.

I et studie udgivet i 2011 i tidsskriftet Journal of Applied Animal Welfare Science så to forskere nærmere på problematikken i at bedøve kyllinger ved hjælp af strømbad, og de fandt to store problemer med metoden: Fjerkræ kan undgå at blive ramt af vandet, hvilket betyder, at de er ved bevidsthed, når de får skåret halsen over.

Derudover er der ikke altid den rette mængde strøm i vandet, og der er desuden forskel på, hvor meget strøm en kylling skal have for at blive bevidstløs - eksempelvis har en ph.d. afhandling fra Holland vist en mærkbar forskel på, hvor meget hunner og hanner skal have af strøm.

I en rapport fra 2012 af EU's fødevareagentur Efsa blev det også omtalt, at problemer med at give den rette mængde strøm fører til, at kyllinger ikke altid bliver bedøvet, inden de får skåret halsen over.

Vurdering: Sand.

Påstand #4: Hanekyllinger sorteres fra og gasses ihjel, da de hverken kan lægge æg eller bruges til kødproduktionen.

Problemstillingen er alment kendt, og alene i Danmark afliver man årligt ca. 3,2 mio. hanekyllinger, fordi de ikke kan bruges i produktionen.