Topnyheder

Mænds sexlyst truer sjælden fugl


Pakistan har netop ophævet jagtforbuddet på en sjælden fugleart, hvis kød anses for at forstærke seksualdriften. Landets regering frygtede, at forbuddet ville skade forholdet til nabolandene og bad derfor landets højesteret om at revidere det. Det skriver BBC.

Jægere anser den sjældne kravetrappes kød som et elskovsmiddel, og Pakistans domstol har nu imødkommet regeringens ønske med betingelsen, at jagten på fuglen fremover foregår "bæredygtigt". Forbuddet blev ellers pålagt af retten sidste år.

Ifølge BBC udlejede Pakistan før forbuddet arealer til udenlandske jægere, som fik tilladelse til at skyde kravetrapperne i et givent tidsrum. I 2014 kom det frem, at en prins fra Saudi-Arabien havde dræbt 2.100 kravetrapper i løbet af en tre-ugers ferie, og det affødte massiv kritik af jagten.

Engang var kravetrappen udbredt i Mellemøsten, men den omfattende jagt har medført, at fuglen, der er på størrelse med en kylling, nu betragtes som "vulnerable" (sårbar) af IUCN.

Der er ingen forskning, der bakker op om, at kødet skulle forstærke seksualdriften.

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic