Topnyheder

To krybskytter har fået deres straf


To krybskytter er dømt til 11 års fængsel for drab på næsehorn. Dette billede er dog ikke fra den pågældende sag. Foto: Hein Waschefort/Wikimedia Commons

To mænd fra Mozambique er ved en domstol i Sydafrika blevet idømt 11 års fængsel for krybskytteri begået mod næsehorn. Det meddeler politiet ifølge nyhedsbureauet AFP.

De to mænd på hhv. 22 og 23 år blev fundet skyldige i at have trængt ind i Kruger National Park med en riffel uden licens og en økse. De blev anholdt i oktober sidste år.

- "Deres dom vil være en advarsel til andre potentielle krybskytter," siger politiets talsperson Vishnu Naidoo.

Nye tal viser, at landet har mistet et rekordhøjt antal næsehorn i år; 749. Det er en stigning på fem pct. i forhold til samme periode sidste år.

Der er sket et boom i efterspørgslen på horn i Vietnam og Kina, på trods af at det er lavet af keratin - nøjagtigt det samme som menneskets negle. Overtro har ført til, at man bruger det som medicin, men der er intet belæg for, at det skulle have nogen som helst virkning.

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

ANNONCE