Topnyheder

Forfatter: Politikerne bruger særlige kneb til at fordreje klimadebatten


Illustration: Seppo Leinonen/www.seppo.net/e/

ANALYSE: Politikerne og massemedierne benytter sig af retoriske kneb, når de forsøger at betvivle forskningen inden for klima.

OPDATERING: Artiklen er opdateret 31/7 kl. 10.38 med uddybende analytiske punkter, bl.a. en punktopstilling af hyppigt bruge klimaskeptiske argumenter.

Sådan kan man opsummere en bog af den prisvindende journalist Maria Taylor udgivet tidligere i år. Bogen, der er baseret på Maria Taylors ph.d.-afhandling inden for kommunikation, omhandler Australiens tilgang til klimaforandringerne de seneste 25 år; forandringer, som man har kendt til, men tøvet med at handle på - og flere af pointerne kan perspektiveres til debatten i Danmark om den grønne omstilling.

- "Den risiko, som forskningen har fortalt om, har ikke ændret sig," siger Maria Taylor i et nyt interview med Echo Netdaily om sin bog "Global Warming and Climate Change: what Australia knew and buried".

- "Hvad der har ændret sig er den historie, som Australiens politiske ledere og massemedierne har fortalt offentligheden. Denne bog undersøger, hvordan og hvorfor en hel nation over 25 år overtalte eller propagandiserede, at man skulle ignorere risiciene og forsvare de fossile brændstoffer til at bevare status quo. Som resultat af dette har vi en endnu højere byrde af drivhusgasser, som vi skal håndtere, i forhold til hvis vi havde handlet tidligere," siger Maria Taylor.

"Business as usual" følte sig truet

Perspektivet kan rettes mod Danmark, der oplever et lignende opgør med den grønne tænkning, hvor man på den ene side har Radikale Venstre, der ønsker en hurtig grøn omstilling, mens Liberal Alliance på den anden side har sået tvivl om, hvorvidt klimaforandringerne overhovedet er menneskeskabte.

Faktisk viser de seneste års resultater en endnu større konsensus end før om menneskets rolle i forbindelse med klimaforandringerne, og nyere forskning peger på, at både den formodede temperaturstigning og forventningen til havets stigning er undervurderet.

Alligevel modarbejder eller decideret modsiger danske politikere den risiko, som forskerne udtaler på baggrund af deres studier. Uanset om det er en bevidst eller ubevidst strategi fra politikerne, så er det budskaber, der påvirker modtagerne og drejer debatten væk fra forskernes belæg.

​Ifølge Maria Taylor var der i begyndelsen af 1990'erne i Australien en klar politisk og borgerlig forståelse for, at noget måtte gøres for at redde miljøet, og at det var muligt at gøre det, uden at det ville koste job og penge på lang sigt. Man ville bare skabe en grøn sektor i stedet for den fossile.

Men den fossile industri følte sig truet og tog den politiske kamp op.

- "Med opbakning fra økonomer, som bakker op om et frit marked, så de problemer for deres 'business as usual'-tilgang, og de begyndte at slå igen, hvilket begyndte med, at de udfordrede forskernes risikovurdering," skriver Maria Taylor.

En række temaer brugt af skeptikerne

I sin bog omtaler Maria Taylor en rapport fra 1992 udarbejdet af den australske minegigant CRA, der forholdt sig særdeles kritisk til en grøn omstilling. Heri fandt hun en række tematiske punkter, der blev brugt i argumentationen - argumenter, der kom til at præge debatten i årene efter, og som i dén grad stadig er synlige i det politiske billede i dag - også i Danmark, hvilket denne analyse vil give eksempler på.

Temaerne i CRA's argumentation lyder ifølge Maria Taylor:

  • Skepsis: Det er ikke menneskets skyld.

  • Et værdiladet billede: Hvem står bag denne drivhusgas-panik?

  • Markedsideologi: De, der forsøger at få klimaforskningen frem, tror ikke - i modsætning til os andre - at alle skal have ret til at foretage deres egne valg.

  • "Os" mod "dem": meget af den politiske debat i det 20. århundrede har været mellem to fundamentale ståsteder: frihed og frit valg på den ene side, marxisme, fascisme og religiøs fundamentalisme på den anden side - og det er de sidstnævnte, som taler for grøn omstilling.

  • Mistænkeliggørelse af forskernes motiver: De er bare ude efter økonomisk støtte.

  • Påstå at medierne bliver manipuleret af "totalitaristerne" og "forskere uden samvittighed".

  • En tro på at beskyttelsen af biodiversiteten strider imod fremskridt.

  • Argumentet at det at handle mod klimaforandringerne har minimal effekt på verden, men store omkostninger for Australien.

Og hvordan lyder det så om klimarisikoen fra de politiske fortalere for et frit marked her i Danmark?

- "Uanset hvad vi gør, så er jeg ret overbevist om, at det kun får marginal betydning. Jeg accepterer stadigvæk ikke den præmis, at vi kan styre klimaet. Der er langt større kræfter på spil," sagde Liberal Alliances klimaordfører Villum Christensen i et interview med Ræson i 2013.

Under valgkampen i år holdt han fast ved sine udtaltelser, da han til Information sagde:

- "Der er ikke videnskabeligt belæg for at påstå, at klimaændringerne i overvejende grad skyldes menneskelig aktivitet."

Udtalelsen virker underlig, idet over 99 pct. af i alt 69.406 klimaforskere, der har udgivet klimastudier i 2013 og 2014, konkluderer, at mennesket er hovedårsagen til klimaforandringerne. Faktisk er det kun fire af de over 69.400 klimaforskere, der benægter det. Det svarer til 0,006 pct.

Troen på at teknologi redder os er også et kneb

Liberal Alliance undsagde efterfølgende sin klimaordfører og understregede, at partiet ikke er klimabenægter, men det har ikke fået Villum Christensen til at ændre synspunkt.

Til Globalen har han senere udtalt:

- "Mit ærinde med udtalelsen (om at klimaforandringer kan gavne os) er primært at udfordre den meget skråsikre og ofte religiøse debat på området, som alt for tit ser bort fra teknologiudviklingen, som ingen kan forudsige bare få år frem - og slet ikke om 100 år."

Dén udtalelse har forfatter Maria Taylor hørt før, når man skulle undskylde sig med at forsinke den grønne omstilling.

- "Der var en tro på, at teknologi ville redde os, når vi havde brugt de fossile brændstoffer," siger hun i interviewet med Echo Netdaily.

Man kan da også se på noget af den nyeste forskning, hvis primære udfordring er at få økonomisk støtte til at blive kommercialiseret, og den ulige fordeling der er mellem energieffektivitet i vestlige lande og mangel på samme i ulande. Spørgsmålet er, om teknologien, der kan redde os, ikke allerede er her - eller er nært forestående.

Maria Taylor har også undersøgt, hvordan skeptikere har udnyttet den usikkerhed, der kan være i forskningen, til at få folk til at glemme de risici, der er forbundet med klimaforandringerne.

Villum Christensen har netop brugt forskningens usikkerhed til at skabe tvivl om hele grundlaget - men han inddrager ikke selv forskning, der bakker op om hans udsagn.

- "Det bekymrer mig mere, at IPCC (FN's klimaorgan) ikke tager konsekvenserne af deres fejlagtige modelantagelser og anerkender, at de ikke har været i stand til at forudsige de nuværende klimaforandringer," sagde han bl.a. i et interview med Ræson i 2013.

Få forskerne til at skændes

Maria Taylor fortæller om et eksempel med den amerikanske politiske rådgiver Frank Luntz, der udarbejdede kommunikationsstrategier til konservative politikere, som bl.a. gik ud på, at politikerne skulle prikke til de forskningsmæssige uenigheder eller uoverensstemmelser og få forskerne til selv at "kæmpe kampen" mod hinandens forskning. Dermed blev vælgerne overbevist om, at der ikke var nogen forskningsmæssig konsensus på klimaområdet.

Men selvom forskerne er uenige på visse punkter, såsom hvor meget temperaturerne vil komme til at stige, og hvordan havet vil blive påvirket, så er der en klar konsensus om, at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Et andet kommunikativt greb, som Maria Taylor beskriver, er med henvisning til den kognitive lingvist George Lakoff, der taler om, at mennesket er drevet af metaforer.

- "En kendt teknik er at bevæge sig ind på en metaforisk vej med positivt ladede værdier såsom frihed, hjem eller familie, hvis man vil ændre på måden, som folk tænker på," skriver Maria Taylor i bogen.

Det handler om, at man knytter følelser til et emne, eksempelvis ved at inddrage frihed, familie, hvad der er i nationens interesse - alle emner som både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har fremført i deres holdning til den grønne omstilling.

Frihed er i høj grad noget, som Liberal Alliance har fået inkorporeret i sit politiske værdigrundlag, og partiet bruger det imod den grønne omstilling, særligt ved at kritisere de subsidier, som vindbranchen får fra den danske stat. Vi skal have et frit marked; vind skal konkurrere på lige fod med fossil energi, mener partiet.

Det på trods af at der på verdensplan ifølge IMF gives langt flere subsidier til fossile brændstoffer end vedvarende, hvilket er med til at hæmme konkurrenceevnen, idet det presser priserne på fossil brændsel ned i visse lande og gør det meget sværere for eksempelvis danske vindmøller at komme ind på det pågældende marked. Af samme årsag argumenterer IMF for, at vedvarende energiteknologi konkurrerer på u