Topnyheder

Økonom advarer mod Venstres landbrugsplan


Venstres landbrugsudspil kan næppe redde landbruget, lyder det fra eksperter. Foto: Pixabay

En plan med 16 punkter fremlagt sidste år af Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har til hensigt at redde Danmarks kriseramte landbrug.

Men planen kan føre til nye kriser for landbruget i fremtiden, advarer Mogens Ove Madsen i et interview med information.dk. Han er lektor og forskningskoordinator ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på Aalborg Universitet.

Ifølge Mogens Ove Madsen følger planen den såkaldte trædemølleteori, der foreskriver, at der findes en grænse for, hvor mange landbrugsprodukter man kan afsætte. Derfor vil øget produktion føre til et overskud af produkter, hvilket giver lavere priser og dermed en lavere indtjening for landmændene. I stedet burde politikerne og landbruget finde en anden model, der sikrer et stabilt indkomstniveau.

- "Det kunne være indkomstsikring – en minimumindkomst til en fuldtidslandmand svarende til en faglært arbejders. I givet fald skal alle mulige andre produktionsfremmende incitamenter fjernes. Men som det ser ud nu, vil man blive ved med at løbe ind i trædemøller," siger Mogens Ove Madsen til information.dk.

Han mener også, at en øget liberalisering af landbruget de seneste år har medvirket til den nuværende krise, fordi det er blevet for let for det enkelte landbrug at udvide produktionen og låne penge fra bankerne, når der er højkonjunktur, men under politiske kriser og boykot som eksempelvis mod Rusland, bliver de ramt hårdt og kommer i gæld.

"Han er på galt spor"

Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen afviser lektorens kritik over for information.dk.

- "Han er på helt galt spor,« siger ordføreren, der mener, at dansk landbrug lider under dårligere konkurrenceevne og rammevilkår end konkurrenterne i udlandet.

Lempelserne skal ifølge Erling Bonnesen hjælpe de danske landmænd.

Landbrugsplanen indeholder bl.a. et "harmonikrav" for slagtesvin i Danmark, så antallet af dyreenheder per hektar jord hæves fra 1,4 til 1,7. Derudover skal kravet om randzoner og efterafgrøder, som ellers kan modvirke overskuddet af gødning, fjernes.

Rapporter modsiger Bonnesen

Erling Bonnesens påstand om, at landbruget er i krise på grund af strammere rammevilkår - altså de lovforhold og regler som landmændene arbejder under - bliver dog modsagt i flere rapporter.

For nyligt fik Politiken aktindsigt i udkastet fra en Cowi-rapport, der viste, at det er landbrugets høje gæld, der hæmmer branchen - ikke miljøkravene. En lignende konklusion kom i tre rapporter udgivet af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi i 2012. Her stod: "Stor gæld og høje lønninger hæmmer landbrugets konkurrenceevne".

I en fælles opsummering af rapporterne lød det bl.a., at problemerne blev skabt i den tid, VK-regeringen var ved magten:

- "Analysen viser, at dansk landbrugs produktivitetsudvikling i det sidste tiår har været træg, samtidig med at lønomkostningerne er steget mere end i sammenlignelige lande. En af årsagerne til udviklingen er en relativt høj gældsopbygning i erhvervet."

Debatten om rammevilkår er unuanceret

I et interview med Ritzaus Bureau i februar sagde Henrik Zobbe, leder af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, også, at landbrugets krise blev skabt i 00'erne.

- "Vi er gået fra 200.000 landbrug efter krigen til 10.000 i dag, og den naturlige selektion blev sat ud af kraft i 00'erne, fordi man kunne overleve på konjunkturgevinster," lød det fra Henrik Zobbe.

Han mener også, at landmændenes protester mod de strammere rammevilkår end deres naboer i udlandet, er unuanceret.

- "Jeg kan godt nævne et par rammevilkår, der er bedre for den danske landmænd end for den tyske. Eksempelvis fungerer vores realkreditsystem bedre, og landbrugslovgivningen i Danmark er langt mere liberal end i Tyskland."

Ekspert sår tvivl om landbrugsudspillets effekt

I juni såede Henrik Zobbe også tvivl om landbrugsudspillets effekt - netop fordi det primært er gælden, der hæmmer det danske landbrug.

- ”Landbrugets største problem er gældskrisen, og det tror jeg ikke, at regeringsskiftet vil kunne løse,” sagde han til landbrugsavisen.dk.

Han erkendte dog, at 16-punksplanen kan give et indtjeningsløft i branchen.

- "Det kan betyde, at færre landmænd kommer ind i situationen med gældsproblemer fremover. Men der skal et ret voldsomt indtjeningsløft til, før landmænd slipper af med de gældsproblemer, de har i dag. Derudover, så arbejder det også imod, at der kan komme fremtidige rentestigninger. Så landbruget står stadig i en følsom situation, der kræver overvågning fra statens side,” sagde Henrik Zobbe.