Topnyheder

Forsker: "Mennesket er ved at ødelægge alt"


Chimpansen Twig har mistet sin ene hånd efter at være blevet offer for en fælde sat op i junglen. Foto: Ronan Donovan

Chimpansen hopper forfærdet rundt mellem træernes grene og begynder at udstyde de høje karakteristiske lyde - uh-uh-ah-ah - der bliver mere og mere paniske og skingre.

Det er en ung hun ved navn Quinton.

Quinton kan ikke slippe væk; hun springer fra en gren til en ny - og tilbage igen. Om hendes arm sidder en wire bundet fast til en gren. Jo mere hun kæmper, desto strammere bliver wiren, der gradvist æder sig ind i hendes hud.

Fælden var ikke beregnet til hende - men fælder skelner ikke.

I baggrunden, uden for kameraets vinkel, hører man hendes flok kalde tilbage, og pludselig stopper hun sin kamp og rækker hånden frem med håndfladen opad. En anden chimpanse kommer hen mod hende, aer og omfavner hende. Hun bliver med ét stille. Den har beroliget hende, forklarer Jessica Hartel, som er amerikansk primatolog og lige nu arbejder på Aarhus Universitet sideløbende med sit arbejde i Uganda som leder af Kibale Snare Removal Program.

Jessica Hartel er i Uganda et par gange om året i forbindelse med Kibale Snare Removal Program. Foto: Nigel Wrangham

Det hjælper bl.a. chimpanser, som har været ofre for fælderne, der betegnes som skovens landminer; invaliderende og sommetider dødbringende våben, som har til hensigt at ramme én part - i dette tilfælde mindre dyr - men også går ud over en masse andre.

Chimpanserne beskytter hinanden

Chimpanserne er stærke - utroligt stærke - og de formår til sidst altid at slippe væk ved at få knækket grenen, som wiren er bundet fast om. Også for Quinton lykkes det, men ligesom de andre, der går i fælderne, bliver wiren siddende fast på armen eller benet. Stramt.

I ren frustration og forvirring vil chimpanserne fortsat forsøge at få den af; de bider og

Her har snoren forårsaget et dybt hul i håndleddet. Det lykkedes dog at redde hånden, så den ikke skulle amputeres - men førligheden i den kunne ikke reddes. Foto: Kyleb Wild

river, så det medfører store åbne sår i deres håndled eller ved fødderne. Som regel er det forgæves, og wiren bliver siddende så stramt, at blodtilførslen stopper, og hånden eller foden til sidst dør.

Jessica Hartels hold kan kun hjælpe, når chimpanserne er alene - derfor må man vente. Hvis de bedøver en chimpanse, mens de andre i flokken er nær, vil de fare til og stille sig i en beskyttende rundkreds om den bedøvede.

Dyr panikker altid

Det er ofte lokale jægere, som sætter fælderne op - og til tider udefrakommende jægere. De er enten ikke klar over, at chimpanser også bliver fanget i dem, eller også er de ligeglade. Faktisk sætter jægerne så mange fælder op rundt om i junglen, at de glemmer at vende tilbage til nogle af dem, og det er et af eksemplerne på menneskets skadelige påvirkning af naturen.

- "Lige nu er mennesket ved at ødelægge alt. Vi vil overtage verden, indtil der ikke er noget tilbage, og så forsvinder vi. Hvilket vil ske på et tidspunkt, tror jeg. Ingen art kan leve for evigt," siger hun.

Hun har flere gange fundet halvrådne dyr, som er døde af sult eller tørst, mens de har været fanget i en fælde. De oprevne planter og den rodede jord om kadaveret fortæller om dyrets paniske dødskamp, inden det gav op.

- "Et dyr panikker altid. Når noget tager fat i det, panikker det altid, og det kæmper og kæmper for at komme fri."

Elefantens snabel rådnede op

Elefanter er blandt de andre utilsigtede ofre, idet deres snabel kan blive fanget i wiren. Selvom de uden problemer kan knække grenen, som wiren er spændt fast til, bliver den ligesom i chimpansernes tilfælde siddende og kan blive så stram, at snablen får tydelige mærker og sår af det.

Her ses et eksempel på en elefantsnabel, der har fået tydelige mærker efter en fælde. Foto: David R Mills/Panthera

Jessica Hartel fortæller om en elefant, der fik en infektion i snablen, der til sidst rådnede og faldt af helt oppe ved ansigtet. Selvom det store åbne sår helede, måtte elefanten fremover på knæ for at drikke, og den måtte lære at leve uden sin snabel.

Hun forsker lige nu i, hvad der definerer mennesket i forhold til dyr; hvad det er, der gør os menneskelige? En til to gange om året rejser hun til Uganda for at arbejde med Kibale Snare Removal Programmet, som har eksisteret siden 1987.

Hensigten med organisationens arbejde er todelt: Det ene er at putte plaster på såret; at hjælpe chimpanserne, når de er gået i en fælde. Det andet er det forebyggende arbejde: uddannelse af befolkningen om menneskets påvirkning af naturen.

"Verden har problemer"