Dyrlæge anholdt - mistænkt for at gemme heroin i hundehvalpe

Politiet i Spanien har anholdt en dyrlæge fra Venezuela for at udlevere ham til myndighederne i USA til retsforfølgelse. Her er han efterlyst grundet mistanke om at have smuglet heroin fra Colombia til USA ved at putte det ind i hundehvalpe. Det skriver CBS News.
Ifølge spansk politi havde efterforskere fra Colombia helt tilbage i 2005 fundet 6,6 pund (ca. 450 g) heroin i tre hundehvalpe under en ransagning af den anholdtes dyrlægeklinik.
Den 33-årige person blev anholdt i Spanien for to år siden, men blev siden løsladt, mens en domstol behandlede udleveringssagen.
Ifølge anklagerne skulle manden angiveligt have været med i en større bandeenhed, som smuglede flydende heroin fra Colombia til USA ved at gemme det inden i hunde.
En talsperson for spansk politi fortæller, at den anholdte har boet i Spanien de seneste otte år, hvor han har arbejdet som dyrlæge for to firmaer. Han er ikke noteret for narkosmugling, mens han har boet i Spanien.