Topnyheder

Verdens ensomste næsehorn har sin egen livvagt


Der er blot fem nordlige hvide næsehorn tilbage i verden - og kun én han. Hans navn er Sudan og for at beskytte ham mod krybskytter, har han fået sin egen personlige livvagt; en bevæbnet vagt, der overvåger ham 24 timer i døgnet året rundt.

Derudover er Sudan udstyret med en radiosender, og hans horn er savet ned for at gøre ham mindre attraktiv for krybskytterne.

Men hans og resten af hans arts dage er sandsynligvis talte. Sidste år døde Sunni, der var det sidste næsehorn af arten, som var i stand til at få unger. Den 34-årige han døde af naturlige årsager i Kenya.

"Den tilbageværende han er snart 40 (medier beretter, at han er mellem 40 og 43, red.). I min optik er de uddøde. Det var et projekt, der var dømt til at mislykkes på forhånd," sagde Richard Østerballe, direktør i Givskud Zoo, sidste år til Politiken om forsøget på at få gang i avlen.

Ifølge Verdensnaturfonden WWF var bestanden af nordlige hvide næsehorn omtrent 2.000 i 1960, men i løbet af 20 år faldt antallet til blot 15 på grund af massivt krybskytteri og borgerkrige i områderne, hvor næsehornene levede. Nu - 35 år senere - er tallet altså nede på fem.

Kunstig befrugtning kan redde arten

Som det ser ud nu, er der to håb tilbage for artens overlevelse: kunstig eller in-vitro inseminering.

  • Kunstig inseminering foregår ved, at man inseminerer sæd i en hun, men succesraten er relativt lav - ca. 15 pct. af gangene fører det til graviditet for mennesker - og det nordlige hvide næsehorns reproduktionssystem er kompliceret for forskerne helt at finde ud af.

  • In-vitro inseminering sker ved, at fostret først dyrkes uden for en livmoder og herefter indsættes i en surrogatmor. Metoden har en højere succesrate - op mod 60 pct. - men den er dyrere, mere risikobetonet, da æggene først skal trækkes ud af hunnen, og mest af alt er metoden ikke udviklet tilstrækkeligt endnu.

Sidste år forsøgte forskere sig med kunstig inseminering i en af artens sidste tilbageværende hunner, men måtte afbryde forsøget af frygt for hendes helbred, og på et møde blandt forskere tidligere i år var konklusionen, at in-vitro-metoden nok er den bedste mulighed.

Tidligere i år bragte BBC en artikel om, at man har frosset æg og sæd ned fra det nordlige hvide næsehorn og nu opbevarer det i frysebokse i Tyskland med henblik på i fremtiden at benytte sig af in-vitro-metoden.

Taget alderen på de tilbageværende nordlige hvide næsehorn i betragtning skal man dog ikke regne med, at en af hunnerne er i live eller i fysisk stand til at være surrogatmor, når teknologien er langt nok fremme. Alternativet er så at bruge en hun fra den nærmeste slægtning; det sydlige hvide næsehorn.

Forsker: Vi bør prioritere andre ting højere

Problemstillingen har dog også rejst en debat om, hvor langt skal man gå for at redde en dyreart. Metoden er heller ikke billig.

"At lege med videnskaben for at redde det hvide næsehorn er måske sjovt, og jeg så gerne, at arten blev bevaret, og jeg går ind for biodiversitet, men det er så langt nede på listen over ting, som vi burde gøre først," siger Paul Ehrlich, forsker ved Stanford Woods Institute for the Environment på Stanford University, til Washington Post.

Han mener, at vi bør fokusere mere på årsagerne til, at dyrearter uddør, frem for at symptombehandle når skaden næsten er sket.

En anden professor - George Seidel fra Colorado State University - siger, at der også er den udfordring at skabe tilstrækkeligt med afkom, så man kan undgå indavl. Det er altså ikke nok bare at skabe to eller tre afkom, der så kan parre sig, for det vil føre til indavl, som ligeledes vil føre til udryddelse af arten.

Projektet bliver forsvaret

Barbara Durrant forsvarer dog projektet, der søger at genskabe det nordlige hvide næsehorn. Hun er leder af reproduktionsfysiologi ved San Diego Zoo Institute for Conservation Research, der opbevarer 12 cellekulturer - stamceller - fra det nordlige hvide næsehorn.

"Der har været andre arter, som er kommet tilbage efter at have været lige så langt nede i antal, så vi mener, at der er en begrundelse for, at vi kan gøre det samme med det nordlige hvide næsehorn," siger hun til Washington Post.

Næsehorn dræbes primært for deres horn. Det store marked for hornene findes hovedsageligt i Asien, hvor mange tror, at hornene kan bruges som medicin. Der er bare dét, at hornene består af præcis det samme som menneskets negle - keratin - og har ingen medicinsk effekt.

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic