Topnyheder

Spørgsmålet, der lukkede munden på gasfolkene

BAGGRUND: Den lokale landmand James Osborn sætter tre plastikrus på bordet og hælder lidt vand i hvert krus. Han løfter så låget på et papbæger og hælder en lysebrun, let skummende substans oven i vandet.

"Ville I drikke det?" spørger han mændene foran sig.

De er fra Nebraska Oil and Gas Conservation Commission og er i lokalet med ca. 50 borgere på grund af en offentlig høring, som fandt sted i sidste uge.

Spørgsmålet bliver først mødt af komplet tavshed, hvorefter en af de adspurgte svarer:

"Hr., det kan vi ikke kommentere på."

Den brune substans, som James Osborn har hældt i vandet, er angiveligt en blanding af kemikalier, som man bruger til at pumpe skifergas op fra jordens undergrund - metoden er også kendt som fracking.

I de 2,5 time, som høringen varede, stod krusene uberørte.

James Osborns spørgsmål har i allerhøjeste grad dansk relevans. Om morgenen for få dage siden rullede lastbiler fra energiselskabet Total til Dybvad i Nordjylland for at gøre klar til prøveboringer efter skifergas.

Furesø i Nordsjælland er næste i rækken.

Der er offentlig og modstand, ja, men tilsyneladende ikke tilstrækkeligt med politisk modstand.

Hvorfor er skifergas et problem?

Boring efter skifergas er omdiskuteret; vi kan bruge naturgassen til energi, men den ligger langt nede i jorden og er sværere at få fat i end konventionelle gasarter. Derfor bruger man en sammensætning af vand, sand og kemikalier til at frigøre gassen. Blandingen pumpes ned i jorden, forbi vores grundvand, og erfaringer fra bl.a. USA har vist, at både kemikalierne og selve skifergassen har forurenet grundvandet, når der bores.

Ifølge den Oscar-nominerede dokumentarfilm Gasland er forureningen fra skifergas så udbredt i drikkevandet, at man nogle steder kan tænde ild til postevandet fra hanen.

Skifergas er metangas fra skiferlagene. Det er et fossilt brændstof ligesom olie og kul, altså udleder det drivhusgasser, når det forbrændes - men det diskuteres stadig, om den øgede produktion fører til et højere eller lavere niveau af drivhusgasser, på trods af at afbrændingen af skifergas i sig selv udleder færre CO2-ækvivalenter end eksempelvis kul og olie.

Og hvordan hænger det så sammen? Fordi konkurrencen fra skifergas driver kulpriserne så langt ned, at kul bliver mere attraktivt, så mens USA har oplevet faldende CO2-udslip de seneste år, idet nationen bruger mere skifergas, har Europa haft en stigning i CO2, fordi kontinentet har importeret mere billigt kul fra USA. Jo mere skifergas, der udvindes, desto billigere bliver de fossile brændstoffer og dermed sværere at komme uden om for virksomheder, der skal øge profitten.

Derudover har man i nogle områder ved skifergasboringerne oplevet en øget mængde af metangas, og metangas har en langt større påvirkning på den globale opvarmning end CO2. Forskere er stadig ved at undersøge problematikken nærmere, men der har allerede været udmeldinger om, at risikoen for metangasudsivning gør, at skifergas ikke nødvendigvis er bedre for klimaet end eksempelvis afbrænding af olie.

Den Internationale Gasunion (DIG) argumenterer dog, at udvindingen af skifergas på mange punkter er mere miljøvenlig end eksempelvis olieboringer, bl.a. bruges der mindre vand i produktionen, men organisationen erkender, at nogle af de kemikalier, der bruges, er giftige.

"Mange af disse kemiske stoffer findes også i den almindelige husholdning og i almindelige handelsvarer. Nogle af stofferne, der anvendes i ekstremt lave koncentrationer, er dog giftige," lyder det i en arbejdsrapport fra DIG.

"Ekstremt giftige" kemikalier

Et Harvard-studie fra 2010 bekræfter, at skifergasproduktionen kræver mindre vand, end når man eksempelvis udvinder olie, men studiet konkluderer også, at skifergasproduktion kan medføre, at mængden af rent vand falder - ganske enkelt på grund af risikoen for forurening af grundvandet.

Ifølge en opgørelse fra den amerikanske Committee on Energy and Commerce i Repræsentanternes Hus, har USA's gasindustri fra 2005 til 2009 brugt 750 forskellige kemikalier og andre komponenter til at pumpe naturgasser, herunder skifergas, op fra undergrunden.

Komitéen påpeger, at der blandt disse benyttede kemikalier er:

  • - "ekstremt giftige" komponenter såsom benzen, der er kraftigt kræftfremkaldende, og tungmetallet bly.

  • - methonal, der forurener luften.

  • - isopropylalkohol, der kan bruges som sprinklervæske, og at:

  • - 29 af de benyttede kemikalier er kendt for eller mistænkt for at være enten kræftfremkaldende, skadelige for drikkevandet eller atmosfæren.

Der er flere lækager i USA

Men boringer efter skifergas er kun usikre, hvis der er lækager i boringen, lyder argumentet fra gasbranchen.

Problemet er, at der ér lækager. Faktisk en del. 15-25 pct. af alle boringer i USA er utætte, lyder vurderingen i en EU-rapport fra 2011.

Total, der står for boringerne i Danmark, havde i 2012 både en lækage i Nigeria og i Nordsøen. Der gik syv uger, fra lækagen i Nordsøen blev opdaget, til den blev lukket.

EU-rapporten henviser desuden til en anden analyse, hvor The Colorado Oil and Gas Conservation Commission erkender 1.549 lækager i USA på fem år.

Det svarer til næsten én lækage om dagen. 20 pct. af disse lækager førte til vandforurening.

Så er der også problemerne med jordskælvene, skriver EU-rapporten. Metoderne, som man benytter, når man henter skifergas op fra undergrunden, kan nemlig føre til