ANNONCE

Nature-Baby kvadrat.jpg

ANNONCE

_kofamilien_banner_Partnerads4.jpg
  • Henrik Hindby Koszyczarek

Hvor er alle insekterne blevet af? Rene bilruder er tegn på dyster udvikling


Antallet af insekter er faldet markant, og insektgifte er blandt de mistænkte syndere. Både i ind- og udland bemærkes det, at der er færre insekter på bilruderne efter en køretur.

I juli lagde landmand og forfatter Lone Vitus et opslag på Facebook, hvor hun udtrykte bekymring for manglen på insekter på forruderne og i køleren.

"Hvor er insekterne blevet af?" spurgte hun.

Observationen står hun ikke alene med. En britisk læser har for nylig skrevet til avisen The Telegraph og spurgt, hvorfor bilruderne ikke længere er fyldt med insekter efter en køretur, og det viser sig, at fænomenet er så udbredt, at det har et navn: 'forrude-fænomenet'.

Ifølge The Telegraph har den tyske organisation Krefeld Entomological Society overvåget 100 naturreservater i Vesteuropa siden 1980'erne, og selvom der har været årlige udsving, bemærkede den, at var antallet af insekter styrtdykket med næsten 80 pct. i 2013.

Kun 'toppen af isbjerget'

Over for avisen bekræfter Matt Shadlow, chef for NGO'en Buglife, der arbejder for at beskytte insekterne, at den stadigt mindre mængde insekter på bilruderne er et kendt fænomen.

- Det er en del af det overordnede tab af smådyr i de seneste årtier. Offentligheden kender til bier og sommerfugle, men det er bare toppen af isbjerget. Møl, svirrefluer, hvepse, biller og mange andre grupper er nu fåtallige, hvor de før var i massevis, siger Matt Shadlow til The Telegraph.

Flere studier har påvist det faldende antal insekter.

Chris Shortall, der er entomolog ved forskningsinstituttet Rothamstad Research i Harpenden bekræfter, at antallet af flyvende insekter falder; et studie fra instituttet har således vist, at antallet af flyvende insekter er faldet markant siden 1970'erne. En anden rapport fra samme institut har påvist et fald på 40 pct. på 40 år, mens RSPB's rapport 'State of the Nature' baseret på fund fra 50 organisationer, viser et fald på 59 pct. i Storbritannien siden 1970.

Biler og gifte mistænkes

Årsagen er ikke bevist. Nogle eksperter peger på landbruget og dets brug af insektgifte og pesticider. Det skrev Sciencemag.com i en nylig artikel, der også omhandlede 'forrude-fænomenet', og hvor der bl.a. henvises til et studie i tidsskriftet Scientific Reports, der viste, at blot ét nanogram af en kendt insektgift sænkede mølarten Nasonia vitripennis' evne til at formere sig markant.

Et canadisk studie peger dog på, at den voksende mængde biler i sig selv kan være årsagen, og en britisk forsker har påvist, at en stor mængde hjortebiller - især hunnerne - bliver dræbt af trafikken.

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

#miljø #udland #indland #arkiv

0 visninger

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic