ANNONCE

Nature-Baby kvadrat.jpg

ANNONCE

_kofamilien_banner_Partnerads4.jpg
  • Henrik Hindby Koszyczarek

Advarsel: Sprøjtegifte truer med at udrydde hundredvis af biarter


Sprøjtegifte, klimaforandringer og monokultur skubber over 700 biarter i Nordamerika nærmere udryddelse, advarer en NGO i en ny rapport.

Over 700 af i alt godt 4.000 indfødte biarter i Nordamerika og på Hawaii bevæger sig nærmere udryddelse, da bestandende falder, lyder advarslen i en ny rapport fra miljøorganisationen Center for Biological Diversity.

Forfatteren bag - Kelsey Kopec, der er uddannet i miljøvidenskab og studerer bier for Center for Biological Diversity - har brugt over et år på at udtrække og analysere data om i alt 4,337 biarter i regionen. Af dem var der tilstrækkelig data på 1.437 arter at konkludere ud fra, og heraf ses det, at bestanden er faldende for over halvdelen af arterne; 749.

347 af arterne vurderes at være faldet så markant i antal, at de er i stigende risiko for at uddø, og Kelsey Kopec vurderer, at flere af de arter, som der er utilstrækkelige data for, også er i risikozonen.

"Beviserne er overvældende for, at hundredvis af de indfødte bier, som vores økosystemers stabilitet er afhængige af, og hvis pollenspredning er milliarder af dollars værd, styrer mod udryddelse," siger Kelsey Kopec i en skriftlig udtalelse på NGO'ens hjemmeside.

Der skal handles straks

Ifølge rapporten er årsagerne til biernes forfald et stort forbrug af sprøjtegifte, ændringer i klimaet, rydning af natur og monokulturelle landbrug, hvor der dyrkes ensartede afgrøder til skade for biodiversiteten.

"Det er en stille, men markant krise, der sker lige for næsen af os, og som fremhæver den uacceptabelt høje pris på vores skødesløse afhængighed af pesticider og monokulturelle landbrug," tilføjer hun.

Rapportens konklusion er, at der skal handles straks, hvis man vil undgå, at arterne går til.

Alene i USA bidrager de omtalte biarter med pollenspredning til en værdi af ca. 3 mia. dollars på frugtplantagerne.

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

#miljø #udland #arkiv

0 visninger

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic