ANNONCE

Nature-Baby kvadrat.jpg

ANNONCE

_kofamilien_banner_Partnerads4.jpg
  • Henrik Hindby Koszyczarek

Landbrugsorganisation: Godt at vi spiser mindre kød


EU's krav om at landbrug skal skære i udledningen af drivhusgasser, får ikke landmændene i Økologisk Landsforening til at ryste på hånden. I modsætning til kollegerne i Landbrug & Fødevarer, der har udtrykt bekymring, anser Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, klimakravene som noget, der kan øge dansk landbrugs konkurrenceevne, da forbrugerne har mere og mere fokus på klima og bæredygtighed.

Per Kølster bemærker samtidig, at der er ved at ske ændringer i forbrugsmønstret hen imod mindre kød og mere brød, hvilket han roser.

- Det er godt for klimaet, fordi den vestlige verdens overdimensionerede husdyrproduktion og -forbrug udgør et gigantisk energitab i kæden fra jord til bord. Det er især godt, hvis det får flere landmænd til at ændre deres landbrugssystem derefter. Flere og flere køber økologiske fødevarer, og de økologiske forbrugere spiser samtidig markant mere klimavenligt med et mindre kødforbrug og mere af årstidens frugt og grønt, siger Per Kølster til foreningens hjemmeside.

Studie: Økologi er mindre klimabelastende

Han peger på, at det økologiske system efterlader færre efterregninger i form af miljø- og sundhedskonsekvenser end det konventionelle, mens klimabelastningen ifølge ham er nogenlunde ens.

- Det er veldokumenteret, at den økologiske måde at dyrke jorden på udleder markant mindre CO2 pr. hektar landbrugsjord end det konventionelle system med sin høje grad af energikrævende eksterne inputs som kunstgødning, pesticider og proteiner. Når man kigger på klimabelastningen pr. kg færdig fødevare, så udjævnes forskellen imidlertid mellem de to systemer og i visse tilfælde tipper den til den konventionelle vares fordel - fordi det økologiske landbrug på vore breddegrader typisk har et lavere udbytte end konventionelle, siger Per Kølster.

Et nyere metastudie fra Washington State University baseret på godt 100 landbrugsstudier fra de seneste 40 år konkluderede imidlertid, at det økologiske landbrug ér mere klimavenligt, bl.a. fordi der ikke er en ekstern klimatung produktion af kunstgødning og pesticider som i det konventionelle landbrug. Desuden er økologisk jord bedre til at absorbere CO2 end konventionelt dyrket jord.

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

#landbrug #indland #klima #ØkologiskLandsforening #økologi #arkiv

0 visninger

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic