ANNONCE

Nature-Baby kvadrat.jpg

ANNONCE

_kofamilien_banner_Partnerads4.jpg
  • Henrik Hindby Koszyczarek

MRSA har bredt sig til de danske minkfarme


Den første systematiske undersøgelse af MRSA på de danske minkfarme viser, at også minkproduktionen i udbredt grad er ramt af den resistente bakterie, som har inficeret størstedelen af de danske svinebesætninger. Det skriver dr.dk.

Undersøgelsen foretaget af Fødevarestyrelsen blandt 50 minkfarme viser, at husdyr-MRSA CC398 har har smittet godt hver femte minkbesætning. Danmark er verdens største producent af minkpelse med ca. 18 millioner opdrættede mink hvert år.

Dyrenes Beskyttelse finder tallet alarmerende.

- Nu ser vi at smitten spreder sig fra den industrielle svineproduktion til minkfarmene, hvor der også holdes tusinder af dyr tæt sammen. Og hvor brugen af antibiotika ligesom i svineproduktionen fremmer, at bakterierne vinder indpas, siger Birgitte Damm, der er chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse.

Branchen: Ikke et voldsomt problem

Brancheorganisationen Danske Minkavlere tager dog situationen med ro.

- Konklusionen er, at vi nu skal være mere opmærksomme i det daglige arbejde, men intet tyder på, at vi står med voldsomt MRSA-problem i vores minkproduktion, skriver forskningschef Peter Foged Larsen i et svar til dr.dk.

I 2014 meddelte DTU, at man ønskede at kortlægge forekomsten af MRSA i den dansk minkproduktion, og Forsknings- og Innovationsstyrelsen havde acceptere at bevilge halvdelen af i alt tre mio. kr. til studiet, men Dansk Pelsdyravlerforening, også kendt som Kopenhagen Fur, sagde nej til at betale den anden halvdel.

- Vi kan søge midler andre steder, men branchen selv burde have en åbenlys interesse i at undersøge det her,« sagde Mariann Chriél, specialkonsulent og dyrlæge ved DTU Veterinærinstituttet, til ing.dk.

Husdyr-MRSA kan smitte til mennesker og i værste fald medføre døden. Siden 2012 har syv danskere mistet livet på grund af husdyr-MRSA.

Resultaterne af en screeningsundersøgelse i 2014 viste, at 68 pct. af slagtesvinebesætningerne og 63 pct. af avlsbesætningerne har MRSA. Det svarer til en firedobling af forekomsten, siden en tilsvarende screening i 2011 viste en gennemsnitlig forekomst på 16 pct.

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

#dyrevelfærd #indland #MRSA #arkiv

0 visninger

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic