ANNONCE

Nature-Baby kvadrat.jpg

ANNONCE

_kofamilien_banner_Partnerads4.jpg
  • Henrik Hindby Koszyczarek

Anerkendt forsker om klimamødet: Det er bedrageri


En global klimaaftale er blevet vedtaget, og på flere punkter er den stærkere end nogen anden tidligere klimaaftale. Men der er mange svage punkter, og aftalen kommer for sent, lyder kritikken.

I en kommentar på forskningsmediet New Scientist skriver mediets nyhedsredaktør biolog Catherine Brahic om både de positive og negative dele af aftalen. Først og fremmest er aftalen stærkere end den forrige klimaaftale, mener hun og fremhæver det faktum, at landene sigter efter en maksimal global opvarmning på 1,5 grader celsius sammenlignet med niveauet før den industrielle revolution i midten af 1800-tallet.

Derudover finder hun det positivt, at aftalen på nogle punkter er juridisk bindende for alle lande, og at de enkele landes klimaplaner skal revideres og gøres mere amibitøse hvert femte år. Hun nævner også, at der nu er afsat flere penge end tidligere til at bekæmpe klimaforandringerne, og at de rigere nationer nu skriftligt anerkender, at mange mennesker vil lide nød på grund af klimaforandringerne.

"Aftalen kommer 10 år for sent"

Men der er også mange problemer forbundet med aftalen, mener Catherine Brahic. Et af dem er den enorme kløft mellem målet om en maksimal opvarmning på to grader celsius og de konkrete planer, der skal hjælpe landene mod målet. De nuværende løfter vil højst sandsynligt ende med en global opvarmnig på tre grader, skriver hun og tilføjer:

- "En temperaturstigning på over to grader er ukendt territorium og vil være ødelæggende i hvert fald for de fattigste nationer. Så er der ingen tvivl om, at det her kun kan være begyndelsen."

Hun henviser til en samtale med Michael Jacobs fra New Climate Economy, der under topmødet fortalte hende, at det største problem med aftalen ikke er dens indhold, men timingen. Den skulle ganske enkelt være kommet for 10 år siden.

- "Nu skal der handles meget hurtigt, og hvorvidt det kan lade sig gøre både socialt og politisk vides ikke," sagde han til hende.

Catherine Brahic konkluderer dog, at den endelige klimaaftale er bedre, end hvad der var lagt op til ugen forinden.

Klimaforsker kritiserer topmødet

Den anerkendte og prisbelønnede 74-årige klimaforsker James Hansen, der har beskæftiget sig med klimaforandringer siden 1970'erne, var mere hård i tonen, da han før aftaleudkastets offentliggørelse skulle forholde sig til selve klimatopmødet, som han havde deltaget i.

- "Det er faktisk bedrageri, det er falsk. Det er bare noget forbandet vrøvl af dem at sige, at: 'Vi har sat et mål om en maksimal opvarmning på to grader, og så vil vi forsøge at gøre det en smule bedre hvert femte år'. Det er bare tomme ord. Der er ingen handling, kun løfter. Så længe fossile brændstoffer lader til at være den billigste form for brændstof, vil de fortsat blive benyttet," sagde han i et interview med The Guardian.

Han mener, at det eneste værktøj, der for alvor ville hjælpe, er en global afgift på udledningen af drivhusgasser.

Klimaforsker Kevin Anderson fra Tyndall Centre i Storbritannien sagde i fredags til New Scientist, at det bliver meget svært at begrænse den globale opvarmning til to grader.

- "Hvis vi venter til 2020, vil det være for sent. Der er et meget lille vindue," sagde han og bemærkede, at der skal en "sand global revolution til", hvis vi skal nå målet om 1,5 grader.

Michael Grubb, professor i international lovgivning i energi og klimaforandringer ved University College London, anser det som urealistisk, at målet om 1,5 grader nåes. Han sagde i denne uge til The Telegraph, at det kræver højere energipriser og flere vindmøllefarme.

- "Men folk, som siger, at de går op i klimaforandringerne, lader ikke til at være villige til at stemme ud fra det - og politikerne lader heller ikke til egentlig at ville overbevise vælgerne om at stemme ud fra det. Al erfaring fra de seneste 15 år henleder mig til at konkludere, at det at nå i mål med 1,5 grader er modstridende med et demokratiske styre," sagde Michael Grubb.

Reaktioner fra politikere og NGO'er

Den amerikanske præsident Barack Obama hylder dog aftalen som et "vendepunkt" for verden:

- "Ingen nation - ikke engang en magtfuld én som vores - kan løse dette problem alene, og ingen nation, uanset hvor lille, har råd til at se på fra sidelinjen," siger han ifølge NBC News, men minder om, at der skal arbejdes for at opnå målene i aftalen:

- "Problemet er ikke løst bare på grund af denne aftale," siger han og tilføjer:

- "Jeg tror på, at aftalen kan være et vendepunkt for verden."

Fra USA's demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton lyder det bl.a.:

- "Handlingerne i løbet af det næste årti er altafgørende, for hvis vi ikke fortsat presser på for at øge væksten inden for vedvarende energi og skære i vores udledning af drivhusgasser, vil vi ikke være i stand til at undgå katastrofale konsekvenser," siger hun ifølge The Telegraph.

Xie Zhenhua, seniorforhandler for Kina, kalder aftalen for "fair og retfærdig" og "ambitiøs" og siger ifølge New York Times:

- "Aftalen er ikke perfekt, og der er nogle punkter, som kan forbedres. Det forhindrer os dog ikke i at rykke fremad med dette historiske skridt."

Fra den danske klimaminister, Lars Chr. Lilleholt (V), lyder det ifølge Ritzau:

- "Hele verden er på tværs af skel, religioner og konflikter blevet enige om at gøre en indsats for, at vores børn, børnebørn og oldebørn kan trække vejret og leve en fornuftig tilværelse. I den tid, jeg har været minister, er det her det største øjeblik. Jeg mindes ikke noget i min aktive tid i politik som dette."

Til samme medie siger den tidligere klimakommissær i EU Connie Hedegaard:

- "Nogle lande har været klar længe, men nu er alle med. Og det er jo det, det drejer sig om. Der er stadigvæk mange ting, der skal løses, men det er et stort skridt."

Den franske præsident Francois Holland erklærede stolt:

- "I har gjort det; nået en ambitiøs aftale, en bindende aftale, en universel aftale. Aldrig vil jeg være i stand til at udtrykke en større taknemmelighed ved en konference. I kan være stolte, når I står over for jeres børn og børnebørn."

Den britiske premierminister David Cameron skriver bl.a. på Facebook:

- "Denne generation har taget et vigtigt skridt for at sikre, at vores børn og børnebørn vil mærke, at vi gjorde vores pligt ved at sikre vores planets fremtid."

FN's generalsekretær Ban Ki-moon udtaler ifølge CNN:

- "Vi må beskytte planeten, der opretholder os. For at gøre det er det nødvendigt, at vi alle hjælper til."

Christiana Figueres, generalsekretær for FN's klimaorgan UNFCCC siger ifølge UNFCCC's hjemmeside:

- "Én planet, én chance for at gøre det rigtige, og det gjorde vi i Paris. Vi har skrevet historie sammen. Det er en overbevisende aftale . Det er en aftale om solidaritet med de mest sårbare. Det er en aftale om en langsigtet vision, for vi er nødt til at gøre denne aftale til en motor for sikker vækst."

Bill McKibben, medstifter af NGO'en 350.org, siger ifølge CNN:

- "Det her redder ikke planeten. Men det kan have reddet vores mulighed for at redde planeten.

Greenpeace Internationals leder Kumi Naidoo kalder ifølge Irish Times aftalen for "begyndelsen på enden for den fossile æra", men tilføjer også, at vi ikke "er kravlet op af hullet endnu".

Tim Gore, leder af klima og fødevarer hos tænketanken Oxfam, kalder det "en moralsk sejr", at målet om 1,5 grader er indføjet i aftalen.

Asad Rehman, leder af NGO'en Friends of The Earth UK, siger, at aftalen betyder, at "vi er på vej mod en tre grader varmere verden", fordi de konkrete handleplaner i aftalen mangler.

- "Skibet er ved at synke, og de fattige nægtes adgang til redningsbådene," siger han.

Skuffelse fra fattige lande

Selvom der er international konsensus om aftalen, er det nu op til mindst 55 nationer, der står for mindst 55 pct. af verdens samlede udledning, at ratificere aftalen. Ifølge CNN er aftalen imidlertid skruet sådan sammen, at den ikke skal vedtages i det amerikanske senat, som jo har et repulikansk flertal. Republikanerne har meldt ud, at de er imod en klimaaftale.

Der er også skuffelse blandt nogle af de allerfattigste lande. Tosi Mpanu-Mpanu, DR Congos forhandler og kommende leder for koalitionen Least Developed Countries havde gerne set, at et økonomisk bidrag fra de rige til de fattigste lande på mindst 100 mia. dollars om året øremærket klimaforandringernes konsekvenser blev et juridisk bindende element i aftalen. I stedet nævnes det blot i indledningen og ikke som juridisk bindende, hvilket ulandene valgte at acceptere.

Aftalens hovedpunkter:

  • Landene anerkender, at klimaforandringerne er menneskeskabte, at de truer verdenssamfundet, at der kræves hurtig handling, og at løsningen kræver et bredt samarbejde.

  • Aftalen fremhæver "med alvorlig bekymring" den store kløft, der er mellem målet om en maksimal temperaturstigning på to grader celsius, og de klimaplaner, der er blevet fremlagt i løbet af året fra over 180 lande.

  • Aftalen anerkender, at vedvarende energikilder skal være tilgængelige for alle nationer.

  • Den globale opvarmning skal holdes på maksimalt to grader celsius og helst 1,5 grader.

  • Det er op til hvert land at fremlægge et nationalt mål om reduktion af drivhusgasser.

  • Landenes udledning skal bremses "hurtigst muligt", og på et tidspunkt efter 2050 bør menneskets udledning af drivhusgasser ikke være højere end den mængde, der kan absorberes af havet og træerne. Den afsluttende formulering er ifølge New York Times et resultat af olielandenes pres for fortsat brug af fossile brændstoffer efter 2050.

  • 186 lande har i løbet af året afleveret nationale klimaplaner, men ifølge analyser medfører disse planer en temperaturstigning på mellem 2,7 og 3,7 grader. Inden 2020 skal nationerne fremlægge en revideret klimaplan, og det skal efterfølgende ske hvert femte år. Den reviderede plan skal være "så ambitiøs som mulig" og må ikke være dårligere end den foregående.

  • I 2023 skal klimaplanernes effekt gennemgås, og det skal herefter ske hvert femte år.

  • Der er ingen straf, hvis et land ikke når sit klimamål, og man kan således springe fra aftalen. Men landene er juridisk bundet af, at de skal fremlægge deres klimaplaner og offentligøre, hvordan det går med at nå i mål med dem. På den måde håber man at kunne lægge internationalt pres på alle nationer i at nå deres mål.

  • De rigeste nationer opfordres til fortsat at hjælpe de fattigste økonomisk med at sænke udledningen af drivhusgasser og tilpasse sig klimaforandringerne. Der er intet løfte om, hvor mange penge landene skal give, men de har tidligere indvilget i at give 100 mia. dollars inden 2020.

  • Aftalen anerkender nødvendigheden i at hindre, mindske og håndtere tab for de mest udsatte ulande, men der er ikke noget om et eventuelt erstatningsansvar med i teksten.

Læs aftalen her (eksternt link): http://unfccc.int/resource/docs/2015/cop21/eng/l09.pdf

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

#klima #udland #indland #arkiv #Cop21Paris

0 visninger

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic