ANNONCE

Nature-Baby kvadrat.jpg

ANNONCE

_kofamilien_banner_Partnerads4.jpg
  • Henrik Hindby Koszyczarek

Tysk ministerium bøjer sig for industrien


Tysklands økonomiministerium bløder nu op på de krav, som det oprindeligt havde stillet kulindustrien i et udspil til en kommende klimaplan. Det sker efter pres fra industrien selv, som nu skal skære mindre i sin Co2-udledning, end hvad ministeriet ellers havde lagt op til i sin målsætning for 2020.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der er kommet i besiddelse af et dokument fra ministeriet.

Planen lød oprindeligt, at kulindustrien skulle skære sin udledning af Co2 med 22 mio. tons i løbet af de næste fem år, men det krav er nu sænket til 16 mio. tons. De seks mio. tons, som industrien nu "sparer", vil ministeriet i stedet forsøge at hente ved at tilskynde forbruget af energi fra mere miljøvenlige værker.

Derudover var der også planer om bødestraf til kulkraftværker, der er over 20 år gamle, og som ikke levede op til visse krav om udledning, men også her er ministeriet blødt op. Værkerne må dermed udlede en større mængde, inden de kan tildeles en bøde.

Da udspillet kom, advarede Tysklands største energiproducent, RWE, om, at det ville medføre lukning af flere værker, og i sidste måned gik arbejdere fra industrien på gaden i protest over målsætningen. Ifølge fagforeningerne var 100.000 job i fare på grund af de foreslåede miljøkrav.

Det nye forslag mangler stadig at blive endeligt godkendt af kansler Angela Merkel og de relevante ministerier.

#arkiv #udland #klima

0 visninger

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic