ANNONCE

Nature-Baby kvadrat.jpg

ANNONCE

_kofamilien_banner_Partnerads4.jpg
  • Henrik Hindby Koszyczarek

Danske gartneriers lovbrud får konsekvenser


Svineri med spildevand og ulovlige pesticider får nu fødevareminister Dan Jørgensen (S) til at stramme grebet om de danske gartnerier.

- Sanktionerne er ret hårde. Vi taler i værste fald om fængselsstraf eller ret høje bøder. Jeg mener, at reglerne på området er ret klare, så i første omgang handler det om mere kontrol. Så kan de, der vil snyde, se, at det kan de slippe rigtig skidt fra, siger Dan Jørgensen til dr.dk og fortæller, at man helt konkret vil fordoble antallet af kontrolbesøg.

Sidste år aflagde Naturerhvervsstyrelsen seks besøg hos gartnerierne på Fyn.

Dan Jørgensens reaktion kommer, efter at både Odense Kommune og Naturerhvervsstyrelsen har fundet brud på reglerne blandt gartnerierne.

Odense Kommune, der har ansvaret for åer og afløb, har undersøgt 23 gartnerier i kommunen. Det viste sig, at 90 pct. af dem i flere år har sendt spildevand med kvælstof og ulovlige pesticider direkte ud i bække og åer og ikke gennem et rensningsanlæg, som de ellers skal ifølge reglerne.

Desuden fandt Naturerhvervsstyrelsen, som har til ansvar at kontrollere brugen af pesticider, sidste år, at flere gartnerier har brugt ulovlige pesticider.

Dan Jørgensen fortæller, at der nu kører sager mod de pågældende personer og virksomheder.

#landbrug #pesticider #arkiv #socialdemokraterne #politik #indland #miljø

0 visninger

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic