Dyrevenner jublede, da Frankrig sidste år vedtog en lov, der forbyder at avle på spækhuggere og delfiner i fangenskab. Nu har landets højesteret annulleret loven. Det bliver alligevel lovligt at avle på delfiner og spækhuggere i fangenskab i Frankrig, efter at landets højesteret har annulleret det forbud, som regeringen vedtog sidste år. Det skriver nyhedsbureauet Reuters, som også beretter, at domstolens beslutning skyldes "uregelmæssigheder" i det oprindelige lovforslag. Det nævnes ikke, hvad uregelmæssighederne dækker over. - Det er godt nyt for vores dyr og zoologiske haver. Lovforslaget kunne have truet vores institutioner, siger Pascal Picot, chef for Marineland Antibes - Europas størs
Solsorten har sværere ved at finde føde i den snedækkede tid. Haveejere kan hjælpe den ved bl.a. at lægge æbler ud i haven - vær dog opmærksom på fordelingen af æblerne. Sneen kan få stor betydning for havens fugle, da den lægger sig som en dyne over solsortens spisekamre, og det bliver derfor en del sværere for den at finde føde i den kommende tid. Haveejere kan dog gøre deres til, at solsorten får det lidt lettere, ved at lægge æbler ud i haven. Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse. - Har man nogle runkne æbler, kan man lægge dem ud til fuglene i stedet for at smide dem ud. Nogle få æbler kan lige nu gøre en stor forskel for solsorten, siger Michael Carlsen, biolog i Dyren
Sverige har nu indført forbud mod elefanter i cirkus. Dermed står Danmark alene som det sidste land i Norden, der tillader elefanter at optræde i cirkus. I forbindelse med en revision af dyreværnsloven stopper Sveriges regering nu for, at elefanter og søløver kan fremvises i cirkus. Beslutningen er truffet efter, at en faglig redegørelse har vurderet, at man rent praktisk ikke kan holde elefanter og søløver på en måde, som tilgodeser dyrenes behov for naturlig adfærd. De nye regler vil træde i kraft fra 1. april 2019. - Det er en sejr for dyrevelfærden, at vilde dyr ikke længere skal tvinges til at levere billige grin for menneskers underholdning. Det kan vi ikke være bekendt, og det er slap
En ny digital beregner viser, hvor meget vand, CO2, antibiotika og hvor mange dyreliv vi forbruger gennem vores kost. Den viser også, hvilken betydning selv små kostændringer har. I løbet af 10 år spiser en gennemsnitlig amerikaner 0,7 køer, 2,1 gris og hele 288 kyllinger. Det medfører et betydeligt vand-, CO2- og antibiotikaforbrug i forbindelse med produktionen. Nu giver en ny digital beregner baseret på data fra OECD og det amerikanske fødevareministerium forbrugere muligheden for at indtaste deres egne tal og få et overblik over, hvilket aftryk deres kost har - og hvilken betydning selv små ændringer af kostvanerne kan få; eksempelvis hvis man halverer sit kødforbrug eller vælger at have
Forurening nær grænseværdien fra landbrug og urenset spildevand har katastrofale følger for visse insekter, viser et nyt studie. Det kan starte en dominoeffekt, lyder advarslen. Insekter i vandområder har svært ved at overleve selv beskeden forurening fra landbruget og urenset spildevand. Et nyt britisk studie viser, at forurening med fosfor og fine sedimenter fra landbrug og urenset spildevand slår op mod 80 pct. af alle æg fra den brogede døgnflue ihjel, og det kan få konsekvenser for fødekæden. Det skriver The Guardian. - Resultaterne af det her banebrydende nye studie er ubestridelige. Vi tror, at det her kun er toppen af isbjerget. Mister du de hvirvelløse dyr, vil andre arter følge med
Den norske regering har foreslået at udfase landets pelsproduktion. Dyrevenner jubler over tiltaget. I 2011 forbød Norge al pels i forbindelse med Oslo Fashion Week. I 2015 deltog over 7.000 nordmænd i en protestmarch mod pels. Og i 2016 viste en rundspørge, at syv ud af ti kvinder ønskede et forbud mod pelsproduktion. Nu er Norge på vej skridtet videre; landets regering vil nemlig forbyde pelsproduktionen, så den udfases frem mod 2025. Det skriver flere medier herunder nrk.no, expressen.se og 730.no. Tiltaget er skrevet ind i det nye regeringsgrundlag mellem Høyre, Fremskrittspartiet og Venstre. Pelsavlerne vil få hjælp til at omlægge til en anden type produktionen. - Noahs 28 år lange kamp
Partikler fra brændeovnsrøg er skadelige for miljøet og menneskers sundhed. Nu vil forskere undersøge en metode, der måske kan reducere partikelmængden både billigt og effektivt. I disse måneder er der gang i mange af landets brændeovne. Men ud over varme og en hyggelig stemning i stuerne, så betyder det også, at der bliver udledt masser af partikler fra skorstenene: Brændeovne står sammen med bilerne står for en stor del af den samlede danske partikeludledning, der, som al anden partikelforurening, er sundhedsskadelig. Kold plasma kan være løsningen til en reduktion af disse, og i de næste to år vil et projekt med Teknologisk Institut i spidsen forsøge at udvikle en billig og holdbar røgren
Klimaforandringerne øger risikoen for ekstremt vejr. Det får nu DMI til at udvide sin særlige vagtordning, så kommuner kan nå at blive forberedt, når vejret viser tænder. DMI har siden 2016 haft en særlig 'farligt vejr'-vagt, der varsler kommuner, beredskabsmyndigheder og forsyningsselskaber i hovedstadsområdet op til 36 timer i forvejen, når ekstremt vejr er under opsejling. På den måde kan myndighederne nå at forberede sig bedst muligt og tage de fornødne forholdsregler i god tid, inden det ekstreme vejr bryder løs. Nu opruster DMI og føjer kraftigt snefald, isslag og fygning til listen som 'farligt vejr'-vagten holder særligt øje med. Det oplyser Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i
DEBAT: Tusindvis af forskere har advaret mod menneskets påvirkning på miljøet og klimaet, og et studie har vist, at fire planetariske grænser er overskredet. Husdyrproduktionen spiller en hovedrolle. Allerede i 1992 udsendte 1.700 af verdens førende forskere - herunder 99 nobelprisvindere - en appel til menneskeheden inklusiv dens ledere om at begrænse ødelæggelse af klodens miljø, klima og ressourcer. I 2015 fremgik af det videnskabelige, ansete tidsskrift "Science", at fire planetariske grænser allerede er overskredet, nemlig når det gælder skovrydning, udryddelsen af planter og dyr, drivhusgasudledning og havforurening med fosfor og kvælstof fra landbruget. I 2016 fremkom den mest omfatte
Havet kan være steget mere end hidtil antaget, fordi den øgede mængde vand har presset havbunden nedad. Den faktor har manglet i målinger af havstigningen. Den stigende mængde vand, der kommer i verdenshavene på grund af afsmeltningen af polarisen, lægger et øget pres på havets bund. Ifølge et nyt studie betyder det, at havbunden synker, hvilket kan lade sig gøre, fordi klodens yderste skorpelag er elastisk. Det skriver livescience.com. Ved at vurdere den tabte ismasse og den øgede mængde vand i havet har forskerne beregnet, at havbunden i perioden 1993 til 2014 er sunket med 2 mm i gennemsnit over hele kloden. Visse steder - i Det Arktiske Ocean - er det dog helt op til 20 mm. De nuværende
Det omstridte aktivstof glyfosat har præget debatten om pesticider. Ny forskning tyder på, at hjælpestoffer og tungmetaller i pesticidblandingerne er mere giftige. Artiklen er opdateret med Per Kudsks udtalelser d. 18/1 Flere pesticider baseret på aktivstoffet glyfosat - hovedingrediensen i sprøjtegiften Roundup - indeholder potentielt skadelige tungmetaller som bly og kobolt samt nikkel og giften arsenik. Pesticiderne har desuden en hormonforstyrrende effekt på plante- og menneskeceller, og det lader til, at det faktisk er hjælpestofferne, som bærer hovedansvaret. Det viser et nyt studie af forskere ved University of Caen Normandy, Frankrig. Studiet er publiceret i tidsskriftet Toxicology R
Døde zoner i havet breder sig hastigt på grund af klimaforandringerne. Højere temperaturer og døde havzoner har tidligere været forbundet med masseudryddelser, advarer forskere. I sommer kom det frem, at kødproduktionen i USA sandsynligvis havde forårsaget en enorm død zone nær østkysten. Landbrug og klimaforandringer er nogle af hovedårsagerne til, at havet mister ilt. Se nyhedsindslaget herover. Havet mister ilt. Antallet af døde havzoner er firedoblet siden 1950'erne, og zoner med meget lidt ilt nær kystområder er tidoblet i samme periode - i høj grad på grund af klimaforandringerne. Problemet er imidlertid overset af statslederne, selvom det vil få omfattende konsekvenser for både havdyr
Omtrent en fjerdel af Jordens landareal vil blive mere tørt, hvis vi ikke formår at holde den globale opvarmning under to grader. 20 pct. af klodens befolkning vil blive berørt. Over én milliard mennesker risikerer hyppigere skovbrande, mere tørke og ørkendannelse, hvis den globale opvarmning når 2 grader celsius i forhold til det førindustrielle niveau. Det viser et nyt omfattende studie, hvori forskere har brugt 27 forskellige klimamodeller til at udregne, hvilke regioner der bliver ramt af mere tør luft, som dermed øger risikoen for bl.a. tørke og skovbrande. Det skriver The Guardian. Ifølge forskerne vil mellem 20 og 30 pct. af klodens landområder blive mærkbart påvirket, mens tallet kan