Adskillige rålam dør hvert år i maskinerne, når landmændene slår græsset i deres marker. Det vil en 26-årig og hans hund nu forsøge at stoppe - gratis. 26-årige Mathias Thorsø havde ikke forestillet sig, at hans Facebook-opslag skulle nå så vidt omkring, men han ramte tilsyneladende ind i en problemstilling, som ligger mange nær. I opslaget tilbyder han, at han og hans etårige hund Freja gratis afsøger landmændenes marker for rålam, inden græsset slås, så lammene, der ofte lægger sig i det høje græs, bliver skræmt væk og dermed undgår det dødelige møde med landmandens maskine. Hidtil er tilbuddet blevet delt 565 gange og har fået næsten 600 positive tilkendegivelser. Ideen fik han, da han så
Forskere skulle undersøge, hvorfor mange høner får skader i ægproduktionen. Helt uventet lærte de, at fuglene på et bestemt punkt ligner mennesker en hel del. Der er omfattende problemer med tilskadekomne høner i den fritgående ægproduktion, hvor risikoen for, at de støder ind i ting og artsfæller er større end i burægproduktionen, hvor pladsen er mindre og bevægelsesfriheden indskrænket. Derfor har et hold forskere fået til opgave at undersøge, hvorfor op mod 86 pct. af de voksne høner i åbne staldsystemer har brækkede brystben. 120 høner fordelt på seks folde er blevet udstyret med en sender, og på den måde har forskerne fået øje på en adfærd, som de ikke var bekendt med hos høner: De har
Et danskledet studie viser, hvordan nyfødte hvaler forsøger at undgå at tiltrække sig unødig opmærksomhed - og menneskets adfærd omkring dem har stor betydning. Nyfødte pukkelhvaler hvisker til deres mødre for at undgå at tiltrække sig opmærksomhed fra sultne spækhuggere eller fuldvoksne hanpukkelhvaler, der vil forsøge at parre sig med moderen. Det viser et nyt studie ledt af forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med kolleger fra Australien og Skotland. Forskerne satte lydoptagere på otte kalve og to mødre, indtil de faldt af igen efter et lille døgn, så data kunne undersøges. Resultaterne viser bl.a., at nyfødte pukkelhvaler kommunikerer med deres mødre ved hjælp af intime grynt og
Den globale opvarmning fortsætter, viser de seneste data fra Nasa. April 2016 og 2017 er de varmeste, man har registreret, siden målingerne begyndte i 1880. April 2017 blev den næstvarmeste april i 137 år - kun overgået af april sidste år. Det viser de seneste data fra Nasas Goddard Institute for Space Studies (Giss). Sidste måned var 0,88 grader celsius varmere end gennemsnitstemperaturen for måneden i perioden 1951-1980, mens april 2016 var 1,06 grader højere. Den tredjevarmeste april, siden målingerne begyndte i 1880, var i 2010. Globalt set var temperaturerne også et godt stykke over gennemsnittet i det østlige USA, Kina og i store dele af Afrika. Kun enkelte dele af kloden var køligere,
Den globale opvarmning har nået et punkt, hvor selvforstærkende kræfter har sat ind. Vi skal sandsynligvis skære endnu mere i vores CO2-udledning for at mindske opvarmningen. Drivhusgasser, som normalt bliver lagret i Arktis' permafrost, bliver nu i stedet udledt i atmosfæren. Det sker, fordi den globale opvarmning har ramt det ellers så stabile frostdække, som dermed bliver mindre og mindre. Et nyt studie udarbejdet af forskere fra bl.a. Harvard University og forskningsinstituttet National Oceanic and Atmospheric Administration (Noaa) i USA, viser, at de stærkt stigende temperaturer i Arktis har igangsat en så massiv udledning af drivhusgasser, at regionen fremover kan komme til at udlede f
USA og Australiens klimapolitik er på tilbagetog, EU's er "bekymrende", og ulandenes kamp mod skovfældning falder fra hinanden. Kun Indien og Kina viser positive takter. De lande, der med udledningen af drivhusgasser gennem tiden har bidraget mest til klimaforandringerne, er blandt dem, der nu udviser en bekymrende mangel på handling. En ny analyse fra klimasiden Climate Central viser, at det faktisk kun er Indien og Kina, som har en "positiv" klimapolitik. EU's, Canadas og en stor del af Sydamerikas klimapolitik er "bekymrende", og helt skidt står det til med USA, Rusland, Australien, en række lande i det sydøstlige Asien og Afrika, hvor Climate Central betragter politikkerne som "alarmeren
Flere svineproducenter får nu midler til at stoppe fiksering af søer. Regeringens målsætning er, at 10 pct. af Danmarks 300.000 søer skal gå i løsdrift i 2020. Der er godt nyt på vej til nogle af søerne i dansk landbrug. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har nemlig besluttet at udvide Farestaldsordningen og bevilge ekstra otte mio. kr. til, at svineproducenter kan etablere løsdrift i deres farestalde, så deres søer undgår at blive fikseret, når de farer (føder), og når smågrisene dier i ugerne efter. Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, der administrerer Fatestaldsordningen, modtog således i alt 23 ansøgninger, der søgte om tilskud for i
Larmen på befærdede skibsruter er så høj, at sæler bliver midlertidigt døve, viser ny forskning. Det tyder også på, at vores larm giver hvaler indre blødninger. Larmen nær de mest befærdede søveje ved Storbritannien svarer til at bo i centrum af en storby, og det er med til at gøre sæler midlertidigt døve. Det viser et nyt studie, skriver Press Association. "Ligesom mennesker, der lever i travle, larmende byer, lever nogle sæler i områder, hvor der er en masse skibstrafik og dertilhørende larm," siger en af studiets forfattere dr. Esther Jones fra University of St. Andrews. Hun fortæller, at Storbritannien har nogle af verdens mest travle søfartsruter, og at larmen er tiltaget de seneste 30
Det er normalt, at den nyfødte kalv tages fra moderen i mejeriproduktionen, men en ny undersøgelse viser folkelig modstand mod den praksis. Industrien bør reagere, mener forfatterne bag undersøgelsen. En nyfødt kalv får som regel ikke mange timer sammen med sin mor, inden de to bliver skilt ad i mejeriproduktionen. Denne praksis er normal verden over, fordi koen kun producerer mælk, når hun er drægtig, og mælken herefter skal sælges til forbrugerne. Det dyrevelfærdsmæssige dilemma har ikke fået lige så megen opmærksomhed som eksempelvis halekupering og fiksering af svin eller burægproduktionen har, men det kan meget vel blive den næste dyrevelfærdsmæssige udfordring for landmændene. Det vurd
Den 13-årige britiske hest Domino risikerer at blive delvist lam, efter at ukendte gerningsmænd angreb ham i ansigtet, skulderen og på siden af kroppen. Den 13-årige hest Domino kæmper for sit liv, efter at en eller flere gerningsmænd har lemlæstet ham med en kniv og hammerlignende genstand i Milton Keynes, England. Angrebet fandt sted mellem 19 og 21 den 6. maj, hvor Domino går og græsser, skriver hans ejer Tracey Nash på sin Facebook-profil. Ifølge den britiske avis The Independent blev han angrebet flere steder på kroppen, og dyrlæger har måttet fjerne dele af hans ansigt og skulder. Tracey Nashs ven Ian Ashley fortæller til avisen, at Domino stoler på mennesker og er meget kærlig. "Angre
I takt med at permafrosten smelter, vækkes gamle, potentielt livstruende sygdomme til livs igen efter at have være nedfrosset i adskillige år. Klimaændringerne spreder også nutidige sygdomme. I august 2016 i en fjerntliggende del af den siberiske tundra nær den Arktiske Cirkel mistede en 12-årig dreng livet, mens mindst 20 personer blev indlagt efter at være blevet smittet med miltbrand. Teorien lyder, at et rensdyr 75 år forinden var død af miltbrand, hvorefter det blev fanget under et frostdække. Her lå det velbevaret, indtil en hedebølge ramte området i sommeren 2016, hvilken fik permafrosten til at smelte, og miltbrandbakterien blev vækket af sin dvale og spredt til den omkringliggende j
Topchefen for en tænketank turnerede i årevis med budskabet om, at mennesket ikke har indflydelse på klimaet. Det ændrede sig, da han fandt ud af, hvilke løgne og vildledninger der lå bag den klimabenægtende bevægelse. Selvom FN's klimapanel konkluderer, at mindst halvdelen af den globale opvarmning siden 1950'erne skyldes menneskets aktiviteter, og 198 forskningsinstitutter bakker op om, at mennesket er den primære årsag til klimaforandringerne, er der fortsat en bevægelse, som kæmper imod denne konsensus. Jerry Taylor, tidligere vicepræsident i den libertarianske tænketank Cato Institute og nuværende præsident af tænketanken Niskanen Center, var blandt de klimabenægtere, der stadig forsøge
100 forskere fra 40 universiteter skal samarbejde om et omfattende klimaprojekt. Målet er at fjerne drivhusgasser fra atmosfæren for at bekæmpe global opvarmning. Omtrent 100 forskere fra 40 britiske universiteter skal de kommende år forske i løsninger, der kan modvirke klimaforandringerne. En koalition af britiske organisationer har uddelt 8,6 mio. pund, ca. 75 mio. kr., til et forskningsprojekt, hvori forskerne skal undersøge forskellige muligheder for at fjerne opvarmende gasser som CO2 og metan fra atmosfæren. Det oplyser organisationen Natural Environment Research Council (Nerc), der er blandt projektets økonomiske bidragsydere. Forskerne skal finde ud af, hvordan man ved hjælp af natur
En biologisk katastrofe er nært forestående, hvis mennesket fortsætter med at fælde skovene, advarer forskere bag nyt studie. Flere arter kan være udryddet, uden at vi har bemærket det. Hundredtusindvis af dyrearter risikerer at uddø ganske snart, hvis mennesket fortsætter med at fælde primær skov - altså uberørt natur. Det viser et nyt stort studie, der som det første inden for sit felt baserer sig på lokale datasæt - i alt 875 - for at give en vurdering af udryddelsen af dyrearter flere steder rundt om i verden. Det skriver det videnskabelige medie phys.org. Forskerne har opdelt dyrearterne i 10 kategorier og træer i en 11. kategori og fandt, at 18 pct. af arterne i hver kategori - bortset
DEBAT: I stedet for at forfægte en miljø- og klimabelastende animalsk produktion skulle Karen Hækkerup hellere se sig om efter bæredygtige og etisk forsvarlige produkter. Karen Hækkerup leverer et ynkeligt forsvar for dansk kødproduktion og -forbrug i indlægget "Stop kødhykleriet", den 29. april 2017. Hendes argumentation er så usammenhængende og horribel, at det ligner en tilståelsessag. For eksempel skriver direktøren for Landbrug & Fødevarer: "Udledningen (af CO2) fra dansk oksekødsproduktion er blandt verdens laveste. En undersøgelse fra Wageningen Universitet i Nederlandene viser, at udledningen pr. kg produceret oksekød i Danmark er den næstlaveste i Europa (J.P. Lesschen et al., 201
Et forsøg med kunstig sne er undervejs i Schweiz - det kan bane vejen for en omfattende menneskelig genopbygning af smeltende gletsjere verden over. Kunstig sne kan blive det næste våben mod global opvarmning. Forskere planlægger at dække den schweiziske gletsjer Morteratsch til med kunstig sne, der skal virke som et kølende skjold på bjergets is og forhåbentlig få gletsjeren til at vokse igen. Forsøget i denne størrelsesorden er det første af sin slags i verden. Det skriver New Scientist. Ved en nylig konference for forbundet European Geosciences Union i Wien, Østrig, forklarede idémanden Johannes Oerlemans, Utrecht University i Holland, at det hvide snedække vil have en kølende effekt, da