Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Topchefer erkender, at deres virksomheder er langt fra bæredygtighedsmål

21/11/2019

Administrerende direktører verden over er enige om, at virksomheders bæredygtighedsindsatser ikke leverer nok for at nå FN's bæredygtighedsmål.

Der er lang vej for virksomhederne, hvis de skal nå at leve op til FN's 17 verdensmål for bæredygtighed i 2030. En af årsagerne ifølge virksomhederne selv er, at de ikke føler, at forbrugerne efterspørger det nok.

 

Det konkluderer verdens største studie om virksomheders bæredygtighedsindsatser udarbejdet af FN Global Compact og Accenture, skriver rådgivnings- og teknologivirksomheden Accenture Denmark i en pressemeddelelse.

 

Kun 21 pct. af toplederne mener, at virksomheder spiller en kritisk rolle i at bidrage til verdensmålene, og under halvdelen (48 pct.) integrerer bæredygtighed i deres virksomheds processer.

 

På trods af fremskridt og innovation siden verdensmålene blev vedtaget i 2015 har socioøkonomiske, geopolitiske og teknologiske usikkerheder i løbet af de sidste fire år stået i vejen for de administrerende direktørers indsatser omkring bæredygtighed.

 

 

Undersøgelsen trækker på indsigter fra mere end 1.000 administrerende direktører i mange af verdens førende organisationer. Sammen med FN Global Compact Progress-rapporten, som undersøgte næsten 1.600 virksomheder i mere end 100 lande, er undersøgelsen den mest omfattende til dato omkring virksomheders bidrag til 2030-målene for bæredygtig udvikling.

 

”Der er under 4.000 dage tilbage til skæringsdatoen for 2030-målene, og i den kontekst er virksomhedsledere verden over ikke tilfredse med udviklingen. Derfor forsøger de nu at råbe deres brancher op for at optrappe indsatserne og gøre engagementet konkret,” siger Lise Kingo, der er CEO og Executive Director i FN Global Compact.

 

”Udfordringens størrelse er enorm, og den kræver, at alle stakeholdere inklusive regeringer, embedsmænd, forretningsledere, investorer, aktionærer, det civile samfund og den akademiske verden arbejder sammen for at accelerere forandringerne,” fortsætter hun.

 

”Bæredygtighed er afgørende for organisationers konkurrenceevne og i stigende grad bliver det også vigtigt i forhold til vækst, indtjening og tillid, derfor er det på høje tid, at ledere integrerer de globale mål i deres virksomheds-strategi og -formål. Og teknologi kan meget vel være løftestangen til at komme videre med de globale mål,” siger Jakob Kaad, Director & Strategy Lead, Accenture Strategy Danmark.

 

 

Selv om forandringerne ikke sker hurtigt nok, så gør virksomhederne noget. 99 pct. af de administrerende direktører i undersøgelsen siger, at bæredygtighed er afgørende for deres virksomheds fremtidige succes, og 81 pct. af virksomhederne gør noget i dag i relation til de globale mål.

 

Desværre giver disse indsatser ikke de resultater, der er nødvendige for at nå de globale mål til 2030.

 

Virksomhederne i undersøgelsen giver udtryk for, at de væsentligste grunde til dette er, at de ikke mærker en efterspørgsel i markedet (28 pct.), og mere end halvdelen (55 pct.) forklarer sig med, at de er underlagt et stort pres for omkostningseffektivitet. Det er dog kun 44 pct. af direktørerne, der mener, at en nuludledningsfremtid ligger i kortene for deres virksomhed inden for de næste ti år.

 

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic