Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Stor britisk kæde dropper kødleverandør efter nye tilfælde af dyremishandling

16/9/2019

Nye skjulte optagelser hos en svineproducent har fået Tesco til at stoppe samarbejdet. Det er tredje år i træk, at optagelser viser kritisable forhold hos producenten.

Videooptagelser hvor grise bliver slået med værktøj eller sparket, angriber hinanden, hvor døde unger hober sig op i spande, og overfyldte båse blev for meget for supermarkedkæden Tesco, som nu dropper samarbejdet med svineproducenten Hogwood Farm i England. Den britiske kæde er blandt verdens 10 største detailkæder målt på omsætning.

 

"Det er foruroligende og uacceptable scener, der er langt under de høje dyrevelfærdsstandarder, som vi kræver fra alle vores leverandører," lyder det fra Tesco ifølge BBC.

 

Samtidig har forbundet National Farmers' Union of England & Wales (NFUEW) suspenderet sin Red Tractor-certificering af producenten. Certificeringen skulle være forbrugernes sikkerhed for fødevareprodukternes sporbarhed og sikkerhed.

 

Bag afsløringerne står dyreværnsorganisationen Viva, der for tredje år i træk har optaget undercover på Hogwood.

De foregående år har organisationen også filmet tilfælde af vanrøgt, bl.a. kannibalisme blandt grisene, og en professor, der så optagelserne, advarede om, at manglende hygiejne kunne sprede sygdomme til mennesker. 

 

Det fik dog ikke betydning for Hogwoods aftale med Tesco eller certificeringen fra NFUEW, og landmanden Brian Hobill hævdede, at optagelserne var manipulerede og ikke retvisende for den generelle dyrevelfærd på hans landbrug.

 

Nogenlunde det samme siger han til BBC om de nye optagelser:

 

"Jeg kan gennemgå videoen og ganske klart forklare, hvad vores landbrugsmedarbejdere gjorde på de tidspunkter, som anklagerne går på, og i hvert eneste tilfælde var vi faktisk ved at redde dyrene og tage os af dyrene."

 

Han siger også, at nylige kontrolbesøg ikke har fundet tegn på overfyldte båse.

 

Hos Viva er man imidlertid træt af de konstante forsikringer om, at branchen sætter dyrevelfærden i højsædet.

 

"Nok er nok. Hvorfor er det altid op til dyrevelfærdsorganisationer at afsløre de mishandlinger, der finder sted på landbrug? Alt, hvad vi får, er meningsløse forsikringer om, at virksomhederne arbejder på at forbedre standarderne. I stedet ser vi penge blive brugt på reklamer og markedsføringskampagner - et hult forsøg på at vildlede befolkningen. Den komplette mangel på forbedringer af Hogwood Farm og den åbenlyse ligegyldighed over for dyrevelfærd leder hen til spørgsmålet om integriteten hos Tesco og Red Tractor (certificeringen fra NFUEW, red.) Man kan ikke længere stole på deres dyrevelfærdsprogrammer," siger Juliet Gellatley, stifter og leder af Viva.

 

NFUEW har suspenderet sin Red Tractor-certificering, mens man undersøger sagen nærmere.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic