Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Trampoliner og robotplæneklippere er dødsfælder for pindsvin

3/6/2019

Har man en nedgravet trampolin i haven, skal man løbende tjekke, om der er faldet et pindsvin ned i hullet. Pas også på med plæneklipperen.

Plæneklippere og huller under trampolinerne kan være dødsfælder for pindsvin, advarer Karin Albin Kjær-Hansen, der for 25 år siden stiftede Dansk Pindsvinepleje og Beskyttelse.

 

I et interview med Samvirke fortæller hun, at pindsvinet, der i forvejen er truet, er på tilbagetog, fordi de ikke har mange levesteder tilbage. Det gavner eksempelvis ikke pindsvin, at haveejerne anlægger store græsplæner og fliseterrasser og kører kompost på genbrugspladsen. I stedet har de brug for gemmesteder af grene, blade eller brændestabler.

 

Hun advarer også mod typiske pindsvinefælder i haven.

 

"Pindsvin kan ikke bakke eller kravle op af dybe huller, så hvis de ryger ned i et trampolinhul eller sidder fast i et net, så har de svært ved at komme fri igen og risikerer at dø af sult og tørst. Har man den slags pindsvinefælder i haven så husk løbende at holde øje med, at der ikke er gået et pindsvin i fælden," siger Karin Albin Kjær-Hansen til Samvirke.

 

Hun minder desuden om, at man skal passe på med plæneklipperen, når den skal ind under buske og andet krat; den kan nemlig let fræse et pindsvin over.

 

Pas på med robotplæneklipperen

Robotplæneklippere kan også være dødsensfarlige for pindsvin. Foreningen Pindsvinenes Venner har tidligere været ude i medierne og fraråde, at man lader robotplæneklipperen køre om natten, da det er dér, pindsvin og andre nataktive dyr leder efter føde.

 

Pindsvinene opfatter ikke robotplæneklipperen som en fare, fordi den ikke lugter, så når den nærmer sig, trykker de sig i stedet ned mod græsset, og så er det desværre nemt for knivene at gøre skade på de små dyr - også selvom plæneklipperen har en sensor, som får den til at stoppe, når den møder en forhindring, for skaden kan nå at ske, før maskinen stopper. I et eksempel fik Pindsvinenes Venner et pindsvin ind, som havde fået skåret overkæben af efter at være blevet ramt af en robotplæneklipper.

 

Ønsker man at hjælpe pindsvinene med at få mad, kan man stille rent vand og kattetørkost ud i haven. Man må ikke give dem mælk, da det kan give dem dårlig mave, og ungerne kan dø af det.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic