Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Cirkuselefanters fremtid er uafklaret på grund af valget

1/6/2019

Cirkuselefanternes fremtid er uvis, fordi valget blev udskrevet, inden en aftale om eksotiske dyr i cirkus nåede at blive omsat til lov. Dyrenes Beskyttelse håber, at elefanterne ikke bliver glemt.

Sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgik regeringen sidste år en aftale om at forbyde eksotiske dyr i cirkus. Aftalen er dog endnu ikke mundet ud i en lov, og eftersom lovarbejdet bliver sat på pause under en valgkamp, er fremtiden nu uvis for cirkuselefanterne fra Cirkus Arena og Cirkus Trapez. 

 

Dyrenes Beskyttelse samarbejder med begge cirkusser samt Knuthenborg Safaripark på at sikre elefanterne et værdigt otium efter en vedtagelse af en eventuel lov, men det har nu længere udsigter på grund af valget.

 

"Vi er nu i en situation, hvor cirkus ikke føler, at de bør optræde med elefanterne, fordi loven er på vej, samtidig med at der er reelt ingen afklaring er på elefanternes fremtid. Vi kan kun bede om, at elefanterne ikke bliver glemt. Det er fire fantastiske dyr, som har fortjent en bedre skæbne og et fortsat langt og godt liv," siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, i en pressemeddelelse.

 

Der skal bygges nyt elefantanlæg

Cirkus Arena har deres tre elefanter stående i vinterstald ved Slagelse, imens Cirkus Trapez har sin enlige elefant Ramboline stående på cirkussets vinterplads ved Sommersted.

 

Alle dyrene har det fysisk godt, men biolog og elefantekspert i Dyrenes Beskyttelse, Anne Sofie Meilvang og chefzoolog fra Knuthenborg Safaripark, Rasmus Nielsen hjælper i øjeblikket Cirkus Trapez med tiltag, der kan skabe stimulering og adspredelse for Ramboline.

 

Alle parter arbejder desuden stadig med planerne om, hvordan et anlæg i Knuthenborg kan finansieres og etableres. Tanken er, at elefanterne skal have 150-200.000 m2 friareal, gode indendørs faciliteter og mange aktiveringsmuligheder. 

 

Regeringen og Dansk Folkeparti blev sidste år enige om at afsætte syv mio. kr. på finansloven for 2019 til at sikre elefanterne en fremtid i Danmark, men Britta Riis mener ikke, at pengene rækker.

 

Midlerne skal bruges til at bygge et nyt elefantanlæg, købe dem fri af cirkusserne, som desuden regner med kompensation for det økonomiske tab som følge af et forbud.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic