Please reload

Seneste

Forsker: Fisk føler smerte stort set på samme måde som mennesker

October 18, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Forskning: Mere CO2 kan opløse skyer, og så raser temperaturen for alvor opad

5/5/2019

Et nyt studie kan besvare et spørgsmål om fortidens ekstreme varmehop. Svaret ligger i skyerne og er en advarsel om, hvad der venter os, hvis vi fortsætter CO2-udledningen.

For ca. 56 mio. år siden blev kloden så varm, at det igangsatte en masseudryddelse verden over. Hvad der imidlertid har undret forskerne er, at klimamodellerne ikke har kunnet forklare, hvorfor der blev varmt, som fossile fund viser. Der blev ganske enkelt varmere, end der burde være ifølge de teoretiske klimamodeller.

 

Det spørgsmål har tre forskere fra California Institute of Technology nu et muligt svar på.

 

I et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature Geoscience, påviser de nemlig ved hjælp af computersimulationer, hvordan en øgning af CO2 i atmosfæren opløser de lavtliggende stratocumulus-skyerne og dermed igangsætter en markant stigning i temperaturen. Det lavtliggende skydække har nemlig den største afkølende effekt på kloden, og uden disse skyer bliver mindre sollys reflekteret tilbage.

 

Deres resultater viser, at når koncentrationen af CO2 når 1.200 ppm - for ca. 150 år siden lå den på 280 ppm og er nu på  ca. 410 ppm - vil stratocumulus-skyerne blive opløst, hvilket vil forøge temperaturen med 8C - oven i de 4C som det øgede CO2-indhold ifølge visse klimamodeller vil påføre. Det betyder altså en temperaturstigning på samlet set 12C i forhold til for et par hundrede år siden.

Stratocumulus-skyerne forekommer især i det subtropiske klima. Forsvinder de, vil det medføre en markant temperaturstigning, fordi de reflekterer en del af sollyset. Foto: Pixabay

 

Simulationerne viser samtidig, at skyerne først bliver gendannet, når CO2-koncentrationen falder markant igen.

 

'Klimaændringer, der forekommer fra denne ustabilitet kan have bidraget mærkbart til hothouse klimaer (drivhusklimaer, red.) og abrupte klimaforandringer i den geologiske fortid. Sådanne ændringer til et meget varmere klima kan også ske i fremtiden, hvis CO2-niveauet fortsætter med at stige,' skriver forskerne i studiet.

 

Kan forbedre klimamodellerne

Resultaterne kan bruges til at forbedre klimamodellerne, idet skyernes opførsel i en varmere og mere CO2-rig atmosfære har været den helt store ubekendte i udviklingen af klimamodeller, forklarer Tapio Schneider, der er en af forskerne bag det nye studie.

 

"Når du udleder mere CO2 eller en anden drivhusgas i atmosfæren, absorberer de den termiske stråling. Hvad der sker, når man udleder flere drivhusgasser i atmosfæren er, at man alt andet lige vil opvarme overfladen. Fysikken her er fuldstændig klar og indiskutabel for enhver seriøs forsker. Der, hvor usikkerheden opstår, er, hvor meget varmere der bliver. Hvad sker der med disse små skyer? De reflekterer en masse sollys. Hvis vi får flere af dem, og mere sollys bliver reflekteret, vil vi få mindre opvarmning. Hvis vi får færre af dem, vil der ske en forstærkerende feedback-effekt, hvor vi får mere opvarmning," forklarer han til MIT Technology Review.

 

Baseret på de seneste årtiers klimaforskning, tyder det ifølge ham på, at klimaets følsomhed er endnu større end hidtil antaget, og viser det sig at holde stik, finder han det "meget bekymrende".

 

"Det er muligt, at klimafølsomheden er i den høje ende af, hvad modellerne har forudsagt, og hvis det er rigtigt, vil vi opleve en ekstrem påvirkning i vores levetid, i hvert fald i vore børns levetid. Kort fortalt: Jo højere klimafølsomhed, desto mere bekymrede bør vi være," siger Tapio Schneider.

 

Højere klimafølsomhed bekymrer

De modeller, der beregner den laveste følsomhed, forudser en opvarmning på 2C, hvis CO2-indholdet stiger til det dobbelte af de 280 ppm, som det lå på i tiden før den industrielle revolution. Andre modeller forudser en stigning på 4C-5C ved en fordobling af CO2-indholdet, skriver mediet Quanta Magazine, der også omtaler det nye studie.

 

En stigning på 4C vil ødelægge verdens koralrev, medføre en masseudryddelse af dyrearter, føre til katastrofale vejrekstremer og hæve havets vandstand med adskillige meter, advarer klimaforsker Michael Mann. Han stod bag den berygtede 'hockeystav', der påviser en markant opvarmning af kloden i det seneste århundrede efter flere hundrede års relativt stabile temperatur med undtagelse af enkelte udsving.

 

"Det vil betyde enden på menneskets civilisation i dens nuværende form," siger Michael Mann til Quanta Magazine.

Michael Manns originale temperaturgengivelse vises på den blå streg - den lyseblå farve angiver usikkerheden. Den grønne er nye data, der bekræfter Manns resultater. Den røde farve er temperaturmålingerne fra HadCRUT4 fra 1850 og frem. Kilde: Klaus Bittermann

 

 

Mediet har desuden bedt den atmosfæriske fysiker Kerry Emanuel, der ikke var en del af studiet, om at vurdere det. Han mener, at resultaterne er "meget plausible", men påpeger, at andre forskere nu må se, om de kan genskabe resultaterne. 

 

Tapio Schneider nævner selv en vigtig svaghed ved studiet: Deres beregninger antager, at vindstrømmene forbliver, som de er. Det er imidlertid langt fra sikkert, at det forholder sig sådan, og derfor er det noget, man skal se på i fremtidig forskning på området.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic