Please reload

Seneste

Forsker: Fisk føler smerte stort set på samme måde som mennesker

October 18, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Andefamilier hører til på din altan

3/5/2019

Ænder og andre dyr har generobret det, vi har taget fra dem - nemlig naturen. De kan derfor godt stifte familie på altaner og i baggårde, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse. 

Har man en altan på sin ejendom, må man være forberedt på, at den kan blive indtaget af en andefamilie. Og det er egentlig ikke helt usædvanligt, for i virkeligheden hører ænder hjemme alle de steder, hvor der er bare den mindste smule natur, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.


Sidste år fik Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 134 henvendelser om andefamilier, der syntes at befinde sig på et uhensigtsmæssigt sted, og vagtcentralen har også i år fået de første henvendelser om andefamilier i altankasser, tagterasser og i buskadset i baggårde.

 

"Ænderne er ligesom andre dyr flyttet til byen. Man kunne sige, at de har generobret dét, vi har taget fra dem - nemlig naturen, hvor der nu er bygninger, så det er vigtigt at huske, at de ikke kun hører til i parken, men alle steder, hvor der er skabt selv den mindste form for natur, siger Michael Carlsen, der er biolog i Dyrenes Beskyttelse, i en pressemeddelelse fra foreningen.

 

Fakta:

- Opdager du en andefamilie på din ejendom, kan du gøre følgende:

- Andemor med ællinger under 5 dage gamle: ring 1812 og få vejledning.

- Andemor med ællinger over 5 dage gamle: ællingerne kan ikke flyttes. De skal fodres, indtil de er 3-4 uger gamle. Ring evt. 1812 for vejledning.

- Små ællinger uden andemor: Ring 1812 og få vejledning.

 

 

 

"Når ændernes ynglesæson begynder, kan de derfor pludselig befinde sig steder, der kan virke mærkelige. Men det giver egentlig god mening, at der lige pludselig ligger en rugende and i altankassen, for ude i naturen ville hun også ruge steder, hvor hun kan finde dækning og ro," tilføjer han

 

Michael Carlsen anbefaler, at man ringer 1812 for at få vejledning, hvis man er i tvivl om, hvordan man skal håndtere den nytilflyttede andefamilie.

 

Kan man affinde sig med at have ænderne i gården eller altankassen i en måneds tid, til ællingerne er gamle nok til at blive flyttet alene, vil det være en stor hjælp for andefamilien, skriver foreningen.

 

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic