Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Indblik i fortiden viser markant klimaændring forude

9/4/2019

Sidst CO2-niveauet i atmosfæren var så højt, var kloden 3C-4C varmere, havet stod op mod 20 meter højere, og der voksede træer nær Sydpolen.

Der er enorme ændringer i vente på kloden, hvis vi ikke reducerer atmosfærens nuværende koncentrationer af drivhusgasser.

 

Sådan lød advarslen fra flere forskere i forbindelse med en nylig klimakonference i London. Det skriver flere internationale medier, bl.a. The Guardian og phys.org.

 

Den pliocæne epoke er den nærmeste analogi for det klima, vi kan forvente i fremtiden, da CO2-koncentrationen var noget nær den, vi har i dag på ca. 410 ppm, og det var netop denne tidsalder, der var omdrejningspunktet for konferencen.

Ved hjælp af analyser af sedimenter og plantefossiler kan forskerne se, at i epoken, der sluttede for 2,6 mio. år siden, var temperaturen ved Sydpolen ca. 20C højere end nu, den globale temperatur ca. 3C-4C højere og havets vandstand 15-20 meter højere. Der var formentlig ingen indlandsis i Grønland, og store dele af Antarktis' is var sandsynligvis ligeledes smeltet.

 

Martin Siegert, geofysiker og forsker i klimaforandringer ved Imperial College London, vurderer, at verden allerede har låst sig fast på en temperaturstigning omkring 3C-4C med det nuværende CO2-niveau. Det samme mener Tina van De Flierdt, der er professor i isotopisk geokemi ved Imperial College London.

 

"Hvis vi bliver på 400 ppm, bliver vi på vejen mod et pliocæn-lignende klima," sagde hun ifølge phys.org.

 

Det betyder, at vi skal opfinde en teknologi, der kan suge CO2 ud af atmosfæren, hvis vi skal leve op til Parisaftalen om en maksimal temperaturstigning et godt stykke under 2C.

 

Martin Siegert mindede om, at der er et temperaturmæssigt efterslæb, så selvom CO2-niveauet allerede nu har ramt niveauet fra den pliocæne periode, går der en årrække, inden temperaturen er fulgt med. Han sammenlignede det med at tænde en ovn på 200 grader og vente på, at temperaturen når derop.

 

 

Som et vildt eksperiment

Et mere ekstremt klima fandt sted for 100 mio. år siden, da CO2-niveauet var på 1.000 ppm; dengang var der markant varmere på Antarktis, og kontinentet var dækket af skov.

 

"Hvis vi fortsætter med at udlede drivhusgasser i det nuværende tempo, vil vi nå op på 1.000 ppm ved udgangen af dette århundrede," sagde Martin Siegert ifølge The Guardian.

 

Da den industrielle revolution blev igangsat omkring 1800-tallet, lå CO2-niveauet på 280 ppm, fordi en stor mængde CO2 var blevet lagret i planter og dyr og siden gemt i undergrunden, hvor den er blevet en del af olie-, gas- og kulfelterne.

 

"Og det vi har gjort de seneste 150 år er at grave det hele op og udlede det i atmosfæren igen. Det er vanvittigt. Det er ligesom et vildt eksperiment: 'lad os tage den CO2, der tog 100 mio. år om at blive lagret, og lukke den ud - på et øjeblik set ud fra en geologisk tidsramme - i atmosfæren og se, hvad der sker'," sagde Martin Siegert ifølge phys.org.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic