Please reload

Seneste

Forsker: Fisk føler smerte stort set på samme måde som mennesker

October 18, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Arktis kan blive næsten 10 grader varmere, selvom vi opfylder Paris-aftalen

15/3/2019

Temperaturen i Arktis vil stige markant i løbet af få årtier, og det vil forstærke den globale opvarmning. Vi kan nu kun begrænse opvarmningen - ikke stoppe den.

Selvom vi reducerer vores udledning af drivhusgasser i tråd med Paris-aftalen, vil skaden være sket i Arktis, der fremover bliver markant varmere - hvor varmt afhænger af vores fremtidige udledninger.

 

Ifølge en ny FN-rapport vil temperaturen om vinteren i Arktis være 3-5 C varmere i 2050 og 5-9 C varmere i 2080, hvilket vil få mærkbare konsekvenser for områdets økosystemer, medvirke til markant øget havstigning og formentlig påvirke havstrømmen.

 

Afsmeltningen vil samtidig forstærke den globale opvarmning, idet permafrosten i Arktis ifølge beregninger indeholder 1.672 mia. ton kulstof. Når det frigøres, bliver det til CO2 og forstærker dermed den igangværende opvarmning.

 

"Hvad der sker i Arktis, bliver ikke i Arktis. Videnskaben er klar, og nu er der behov for mere slagkraftig klimahandling, hvis vi skal styre væk fra de tipping points, som kan være endnu værre for vores planet, end vi hidtil har troet," siger Joyce Msuya, konstitueret direktør for FN's miljøorgan, UN Environment, i en pressemeddelelse.

 

Siden 1979 er havisen i Arktis skrumpet med 40 pct., og ifølge nogle modeller kan Arktis blive isfri om sommeren omkring 2030'erne - disse modeller er dog behæftet med usikkerheder.

 

Ændringer er allerede uundgåelige

Selv hvis vi stopper udledningen af drivhusgasser brat, vil Arktis om vinteren være 4-5 C varmere i 2100 i forhold til slutningen af 1900-tallet. Det skyldes, at den hidtidige udledning af drivhusgasser har akkumuleret sig i atmosfæren, og at havet i forvejen er blevet så opvarmet, da det absorberer ca. 90 pct. af den opvarmning, der sker af kloden.

 

Mike MacFerrin, der er glaciolog ved University of Colorado Boulder, er ikke overrasket over rapportens konklusioner.

 

"Forandringerne dér er enorme. Det er bogstaveligt talt en state change (når noget frossent bliver flydende, red.) af hele det arktiske system fra top til tå, der sker nu. Det kommer ikke til at gå langsommere," skriver han på Twitter.

Den finske miljø- og energiminister, Kimmo Tiilikainen, understreger i pressemeddelelsen, at verdenssamfundet er nødt til at foretage en markant og hurtig reduktion i udledningen af drivhusgasser. 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

 

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic