Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Pelsavl er nu forbudt i Tjekkiet

12/2/2019

De sidste ni pelsproducenter i Tjekkiet skal lukke deres produktion helt de kommende uger. De vil få en økonomisk kompensation, men størrelsen er uafklaret.

18 måneder efter, at forbuddet blev underskrevet i Tjekkiet, træder det nu i kraft: Al pelsavl bliver forbudt og skal ophøre i løbet af de kommende uger. Det skriver mediet news.expats.cz.

 

"Det er første gang, at en sand forandring for dyrene er opnået, på trods af hård modstand og lobbyarbejde i landbrugsministeriet," siger Marek Vorsilka fra dyrevelfærdsgruppen OBRAZ – Obránci zvířat ifølge news.expats.cz.

 

Ifølge myndighederne er der ni pelsavlere tilbage i landet, og de vil alle blive lukket helt ned i løbet af de kommende uger. Eftersom forbuddet har været varslet, har avlerne allerede skruet ned for produktionen.

 


De kan dog se frem til en økonomisk kompensation, men størrelsesordenen er endnu uklar, da Tjekkiet afventer en udmelding fra Det Europæiske Råd om processen.

Europæiske lande som England, Holland, Østrig, Slovenien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Kroatien og Nordmakedonien har også indført forbud mod pelsdyravl. Tyskland har ikke et decideret forbud, men har valgt at stille så høje krav til produktionen, at det næppe vil kunne betale sig.

 

Herhjemme er pelsavl med ræve allerede forbudt, om end en dispensation gør, at den ene avler, der resterer, har lov til at beholde sin produktion frem til 2023. I disse dage er et forslag om udfasning af minkfarme desuden under behandling i Folketinget. 

 

Produktionen af minkskind i Danmark har da også mistet lidt af pusten, siden niveauet toppede omkring 2016-17. Ifølge den nye rapport Landbrugets Økonomi 2018 fra Københavns Universitet ventes produktionen at falde både i Danmark og på verdensplan i 2019.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic