Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Forsker vendte tilbage til regnskoven efter 36 år og så, at det meste liv var væk

25/1/2019

Et massivt fald i mængden af insekter og fugle samtidig med en temperaturstigning får forskere til at advare om klimaforandringernes konsekvenser for livet i regnskovene.

Da forsker Brad Lister vendte tilbage til Luquillo-regnskoven i Puerto Rico 36 år efter hans første besøg i området, gik det allerede efter få dage op for ham, at noget var galt.

 

"Det var et sandt kollaps af insekter i regnskoven. Vi begyndte at indse, at det her var forfærdeligt - et meget, meget foruroligende resultat," siger han i et interview med The Guardian.

 

Skoven, der i 1976, da han første gang besøgte den for at foretage sin studier, emmede af liv, var blevet helt stille. Da han i 2012 indledte sit nye studie og atter besøgte den for at indsamle nye data, kunne han hverken få øje på de fugle eller sommefugle, som havde fyldt i landskabet dengang. Og de tidligere så mange insekter var nu blevet få og spredte. 

 

 

Listers optællinger bekræftede hans frygt: 97 pct. af insekterne på jorden var forsvundet i forhold til hans første besøg i Luquillo. For fuglene og de flyvende insekter var tallet 80 pct.

 

"Vi er grundlæggende ved at ødelægge det livsvigtige system, der er grundlaget for vores eksistens og alt andet liv på kloden," siger Brad Lister, der er lektor på Rensselaer Polytechnic University i USA.

 

Klimaforandringernes effekt er større end antaget

Hans arbejde i Luquillo var en del af et studie udgivet tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences i efteråret, hvor han og hans kolleger mener, at årsagen bag tilbagegangen er global opvarmning. I en pressemeddelelse udgivet i forbindelse med studiet udtalte Brad Lister:

 

"Vores fund indikerer, at konsekvenserne af klimaforandringerne i de tropiske skove kan være større end først antaget. Bestanden af insekter i Luquillo-skoven styrtdykker, og når først det er begyndt, vil de dyr, som lever af insekterne mangle føde, hvilket resulterer i en nedsat reproduktion og overlevelse og en vidtrækkende tilbagegang i deres udbredelse."

 

Forskere mener, at insekter i troperne er langt mere sårbare over for temperaturstigninger, fordi de er udviklet i et så stabilt klima i de tropiske egne, og Brad Listers data viser, at temperaturen i skoven er steget med 2 grader celsius i løbet af 30 år. Andelen af dage med en lufttemperatur på over 29 grader er gået fra nul i 1976 til nu omtrent 44 pct.

 

 

Når insekterne forsvinder, forsvinder fødegrundlaget for en lang række af de andre dyr - og dermed starter lavineeffekten, der kan få hele økosystemer til at kollapse. 

 

Brad Listers fund er i tråd med flere andre studier på området, der viser en massiv tilbagegang af insekter. I et studie fra 2017 viste en optælling af flyvende insekter fordelt på 63 beskyttede reservater i Tyskland en tilbagegang på 76 pct. i løbet af 27 år.

 

En årlig rapport fra den britiske NGO RSPB viste i 2016 et fald i mængden af insekter i Storbritannien på 59 pct. siden 1970.

 

Årsagerne kan variere fra egn til egn; nogle steder kan forurening og opdyrkning af jorden være en større faktor end temperaturstigninger.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic