Please reload

Seneste

Forsker: Fisk føler smerte stort set på samme måde som mennesker

October 18, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Ny rapport: Vi er slet ikke klar til det ændrede klima

10/12/2018

Medmindre investeringer i klimatilpasning styrkes betydeligt, vil sygelighed og dødelighed fra varmere vejr og ekstreme vejrhændelser stige, viser en ny rapport. 

Klimaforandringerne betyder, at vi går en fremtid i møde med stigende temperaturer og langt flere ekstreme vejrfænomener som orkaner, skybrud og tørker.

 

Hvis vores samfund skal kunne blive ved med at fungere som hidtil, så kræver det store investeringer i klimatilpasninger, men denne vitale indsats halter langt bagefter, viser en den nye rapport 'Adaptation Gap Report', som er blevet udgivet i forbindelse med COP24-forhandlingerne i Polen.

 

Det oplyses i en pressemeddelelse fra danske UNEP DTU Partnership, der er et samarbejde mellem DTU, Udenrigsministeriet og FN's miljøprogram, og som har koordineret rapporten.

 

Den understreger især en voksende forskel mellem, hvad det anslås at komme til at koste at tilpasse verdens lande til de ændrede klimaforhold og de faktiske globale investeringer - det såkaldte adaptation gap.

 

Samtidig påpeger rapporten en klar sammenhæng mellem klimatilpasning og bæredygtig udvikling og konkluderer, at investeringer i klimatilpasning er med til at skabe sunde samfund og stærke økonomier.

 

Sundhed i en fremtid med klimaforhandlinger

Det er fjerde gang, at FN's miljøprogram og UNEP DTU Partnership udgiver en 'Adaptation Gap Report', og dette år er der som noget nyt fokuseret på de sundhedsmæssige konsekvenser af klimaforandringerne, som mennesker over hele verden står overfor.

 

Rapporten viser, at klimaændringer vil have en væsentlig indvirkning på menneskers sundhed i de kommende årtier, og den nuværende tilpasningsindsats er på ingen måde tilstrækkelig til at minimere fremtidige sundhedsmæssige konsekvenser.

 

Rapporten understreger, at medmindre tilpasningsindsatsen styrkes betydeligt, vil sygelighed og dødelighed fra varmere vejr og ekstreme vejrhændelser fortsætte med at stige.

 

Alene i Europa forudses det, at 255.000 flere mennesker over 65 år vil dø på grund af varmebølger, hvis der ikke bliver gjort mere for klimatilpasningen i forhold til i dag. Dødsfald og sygdom på grund af højere temperaturer samt diarré, malaria og børneunderernæring forventes også at stige.

 

Der er også noget positivt

På trods af at rapporten udtrykker stor bekymring over forskellene mellem de globale mål for tilpasning og den aktuelle indsats, påpeger den også visse positive aspekter. Der er en stigning i antallet af nationale love og politikker om klimatilpasning, der bliver gennemført på verdensplan.

 

Mindst 162 af verdens lande adresserer nu direkte klimatilpasning på nationalt plan. 'Adaptation Gap'-rapporten peger også på, hvad der er nødvendigt for yderligere at mindske afstanden mellem, hvad der er nødvendigt, og hvad der bliver gjort: Her nævnes politisk vilje og de nødvendige økonomiske ressourcer til at etablere klimabestandige sundhedssystemer; tidlige varslingssystemer og derudover en bredere dagsorden med fokus på at skabe generel udvikling i de mest sårbare lande verden over.

 

Dette er en pressemeddelelse udsendt fra UNEP DTU Partnership. Der er ikke foretaget selvstændig research. | henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic