Please reload

Seneste

Forsker: Fisk føler smerte stort set på samme måde som mennesker

October 18, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Forurening skader sandsynligvis børns lunger permanent

28/11/2018

Ny forskning viser en stærk sammenhæng mellem forurening fra dieselbiler og hæmmet lungevækst hos børn. Det øger risikoen for en for tidlig død.

Lever man som barn i et område plaget af udstødning fra dieselbiler, risikerer man permanent skade på lungerne, lyder konklusionen i et nyt studie. Det skriver The Guardian.

 

- Vi skaber en generation af børn med hæmmet lungekapacitet, siger studiets hovedforfatter, Chris Griffiths, professor ved Queen Mary University i London, ifølge The Guardian.

 

I studiet har forskerne undersøgt lungekapaciteten på 2.164 otte-ni-årige skoleelever rundt om i London i perioden 2009-2014, og forskerne kunne konstatere, at børnenes lungekapacitet var fem pct. mindre, hvis NO2-forureningen var over den tilladte grænseværdi. Studiet blev igangsat, kort efter at nye lavemissions-zoner blev indført i London, men det har kun haft begrænset effekt, og partikelforureningen lå gennemsnitligt 75 pct. over den tilladte grænseværdi ved studiets afslutning.

 

 

Øget risiko for for tidlig død

Chris Griffiths forklarer, at lungekapaciteten normalt topper ved 18-års alderen og herefter vil falde, i takt med at man bliver ældre. 

 

- Hvis dine lunger allerede er mindre, end de burde være, når du bliver voksen, vil du have forhøjet risiko for en for tidlig død og lungesygdomme, i takt med at lungekapaciteten falder, siger han.

 

Studiet, der er publiceret i det velansete tidsskrift The Lancet, bliver betragtet som stærkt og detaljeret af udenforstående forskere, men det mangler en kontrolgruppe, hvorfor der ikke entydigt kan fastslås en årsagssammenhæng mellem forureningen og den lavere lungekapacitet. Den statistiske sammenhæng er dog signifikant, og et tidligere studie fra USA har påvist, at netop luftforurening har en skadelig effekt på børns lunger.

 

Fra næste år bliver nye lavemissions-zoner med strengere krav indført i London.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic