Please reload

Seneste

Forsker: Fisk føler smerte stort set på samme måde som mennesker

October 18, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Dyrenes Beskyttelse: Drop industrikyllinger

22/9/2018

De danske industrikyllinger vokser med rekordfart og er nu klar til slagtning tre dage tidligere end i 2008. Dyrenes Beskyttelse opfordrer forbrugere til at vælge alternativer.

En almindelig industrikylling når slagtevægten på omkring to kg tidligere end nogensinde før. I 2008 tog det 37,4 dage for en kylling at nå slagtevægten, mens det i 2017 tog 34,2 dage - altså tre dage tidligere sammenlignet med for 10 år siden. Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelse.

 

Den hurtige vægtøgning skyldes, at landbruget efterspørger de hurtigt voksende kyllinger, og avlsfirmaerne derfor avler for hurtigere vækst, men ifølge Dyrenes Beskyttelse giver det store problemer for kyllingerne. En af konsekvenserne er, at brystpartiet vokser sig så stort, at benene ikke kan bære kyllingens egen vægt, hvilket resulterer i, at mere end 3 ud af 4 af de industrielle kyllinger ikke længere går normalt.

 

- Man behandler kyllinger, som var det planter, der skal vokse hurtigst muligt for enhver pris. I jagten på hurtig fortjeneste giver man slet ikke kyllingerne mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd, siger direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis.

 

 

Et kort liv indenfor i store haller

Foreningen mener heller ikke, at kyllingerne får tilstrækkeligt med hvile i deres korte liv. Der er lovkrav om, at der skal være mørke seks timer i døgnet i de store haller, og i mindst fire sammenhængende timer, hvilket er en kort periode, i forhold til hvad man forstår som en normal døgnrytme. De mange timer med lys hænger sammen med den hurtige vægtøgning, da kyllingerne spiser mere i de vågne timer og dermed vokser hurtigere.

 

- Kyllingerne bliver opdrættet med ét mål for øje: At vokse hurtigst muligt, så de kan komme billigt i køledisken. Vi overser fuldstændig, at kyllingen er et sansende dyr, der kan føle smerte, frygt og nydelse, og at den har naturlige behov, der i den grad bliver overset ved et kort liv i store haller, siger Britta Riis.

 

Det korte liv tilbringer de industrielle kyllinger indenfor i store haller, hvor de går i flokke så store som 40.000 kyllinger. De går 20 kyllinger pr. kvadratmeter, og belægningsgraden, altså tætheden af kyllinger i hallerne, har betydning for blandt andet deres mulighed for at kunne bevæge sig og regulere kropstemperaturen, vurderer foreningen.

 

Dyrenes Beskyttelse påpeger også, at kyllingerne aldrig oplever at få muget ud og dermed går i den samme strøelse hele livet - hertil skal dog tilføjes, at der er lovkrav om at bruge tør og porøs strøelse i staldene. Kyllingernes fødder bliver tjekket på slagteriet, og landmanden bliver straffet økonomisk, hvis der er mange trædepudesvidninger. 

 

Kritikken fremsættes i forbindelse med en kampagne, hvori Dyrenes Beskyttelse opfordrer forbrugerne til at fravælge industrikyllingen ved køledisken og i stedet vælge kylling fra frilands- eller den økologiske produktion, hvor opvæksten går langsommere, kyllingerne har mere plads og kommer udenfor.

 

 

Kritikken har lydt før

For tre år siden skrev Jacob Grønlykke - daværende bestyrelsesformand for fødevareproducenten Løgismose - et kritisk indlæg om netop industrikyllingen, hvor han kaldte produktionen for "pervers":

 

- Før i tiden løb kyllinger og høns da også bare frit rundt på landet. Med industrihallens og fødevarelovgivningens indtog er det ikke længere muligt at opdrætte høns på denne måde. Tingene er blevet vendt på hovedet i dansk landbrug: Det perverse er blevet normen, mens den normale form for dyrehold er glemt, eller i værste fald, som med kyllingeproduktionen, gjort direkte ulovlig.

 

Der har også lydt kritik af dyrevelfærden i den industrielle kyllingeproduktion fra professor i bioetik på Københavns Universitet Peter Sandøe, som i en artikel i Weekendavisen i 2015 sagde:

 

- "Det, der foregår i rugeægproduktionen, er meget, meget voldsomt. De er blevet en slags monsterdyr. Man er for eksempel nødt til at klippe en af hanernes tæer af, for dyrene er så tunge, at de ellers vil rive hønerne til blods, når de bedækker dem. De ville flå ryggen af dem, hvis ikke man gjorde det.

 

I samme artikel udtalte forsker i fjerkrævelfærd Anja Brinch Riber, der er ansat ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, at menneskets indgriben i kyllingernes avl har skabt genetiske problemer, som har ødelagt dele af deres instinkter.

 

- Hanerne har mistet den naturlige parringsadfærd. Under normal parringsadfærd, som ses hos junglehønen og høns af æglæggertypen, ville de have noget kurtiseringsadfærd, og hønerne ville stille sig til rådighed. Men nu ser vi, at hanerne ofte jagter hønerne. Man kalder det faktisk voldtægt. De kaster sig over dem og holder dem fast ved at hakke dem i nakken.

 

Også World Animal Protection har kritiseret produktionen af konventionelle slagtekyllinger.

 

Afviser velfærdsproblemer

Martin Hjort Jensen, formand for Landbrug & Fødevarer Fjerkræ, afviser kritikken og forholder sig til lovgivningen.

 

- Jeg lytter selvfølgelig til kritikken, men jeg hæfter mig også ved, at vi følger en lovgivning på området, som man selvfølgelig ikke har grebet ud af blå luft, siger han til Landbrugsavisen.

 

- Dyrevelfærden er nødt til at være i orden, for ellers koster det på bundlinjen. Der bliver mere sygdom og død i besætningen, og det går selvfølgelig ikke, tilføjer han.

 

Dansk landbrug producerede mere end 125 mio. kyllinger sidste år . Kun 1-2 pct. er frilands- eller økologiske kyllinger - resten er industrikyllinger.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic