Please reload

Seneste

Forsker: Fisk føler smerte stort set på samme måde som mennesker

October 18, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Forsker: Vi taler om dramatiske ændringer af det globale landskab, hvis vi fortsætter

6/9/2018

Hvis verdens lande fortsætter med at udlede drivhusgasser som nu, vil naturen ændre sig og kloden se markant anderledes ud, advarer 42 forskere bag et nyt studie.

Da Jorden for ca. 21.000 år siden begyndte at bevæge sig ud af en istid, blev den i løbet af nogle tusinde år fire-syv grader celsius varmere, hvilket langsomt ændrede økosystemerne markant. Noget lignende risikerer at ske i løbet af blot få århundreder, hvis vi ikke sænker vores udledning af drivhusgasser, advarer et hold på 42 forskere, som i et nyt studie har undersøgt global opvarmnings påvirkning på økosystemerne.

 

- Hvis vi fortsætter med at lade klimaforandringerne ske uden at gøre noget, vil klodens vegetation komme til at se fuldstændig anderledes ud, end den gør i dag, og det medfører en enorm risiko for planetens diversitet, siger Jonathan Overpeck, medforfatter på det nye studie og dekan på School for Environment and Sustainability ved University of Michigan, USA, ifølge en pressemeddelelse.


 

Risikoen falder, hvis landene lever op til Parisaftalen

Forskerne har i løbet af fem år undersøgt fossilerne fra 594 forskellige områder på alle kontinenter undtagen Antarktis for at se, hvordan naturen blev påvirket, da kloden gennemgik fortidens opvarmning - en opvarmning, der ligner den, som vi bevæger os mod i et 'business as usual'-scenario, hvor udledningen af drivhusgasser fortsætter mere eller mindre uformindsket.

 

De kunne således se, at ændringerne var markante, og forskerne vurderer, at risikoen for så store ændringer af vegetationen er over 60 pct. - risikoen falder dog til under 45 pct., hvis landene lever op til Parisaftalen og sænker udledningen.

 

- Vi taler om en ændring af det globale landskab, som er både omfattende og dramatisk, siger Jonathan Overpeck, som tilføjer, at konklusionerne ikke kun er hypotetiske; nogle af disse forandringer ér allerede begyndt, bl.a. i form af omfattende skovbrande, der har ændret landskabet i visse områder i USA.

 

Eftersom datidens opvarmning gik meget langsommere den nuværende, hvor kloden på blot ca. 150 år allerede er blevet opvarmet med ca. én grad celsius, vil de fremtidige ændringer potentielt blive langt mere gennemgribende end fortidens.

 

- Vi taler om, at den samme slags forandring, der er undervejs i 10.000 til 20.000 år, bliver presset ned på et eller to århundreder, siger medforfatter Stephen T. Jackson fra U.S. Geological Survey.

 

Studiet er publiceret i tidsskriftet Science.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic