Please reload

Seneste

Forsker: Fisk føler smerte stort set på samme måde som mennesker

October 18, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Adskillige søer er ramt af skader, når de tager på deres sidste rejse

30/8/2018

Flere udsættersøer led af skuldersår, yverlæsioner eller skrammer samme dag, som de skulle transporteres til slagteriet, viser et nyt dansk studie. 

Hvert år sendes 500.000 søer på deres sidste rejse til slagteriet, men trods det store antal foreligger ganske lidt viden om deres tilstand. Derfor har forskere fra Aarhus Universitet nu udført kliniske undersøgelser af i alt 522 udsættersøer fra 12 danske besætninger på transportdagen. Det oplyser universitetet på sin hjemmeside.

 

Udsættersøer er en betegnelse for søer, som en svineproducent har besluttet skal aflives eller slagtes. Af de udsættersøer, som landmændene havde udvalgt til transport og slagtning, var fire af dem uegnede til transport og blev tilbage i besætningen og holdt uden for undersøgelsen. Blandt de resterende søer led en hel del af forskellige skader og skavanker, der ifølge forskerne kunne påvirke deres velfærd under transporten. 

 

Under 1 procent af søerne var halte, men en stor andel af udsætterdyrene havde skader af forskellig art, såsom sår (ca. 55 procent), skrammer (ca. 30 procent) og yverlæsioner (ca. 25 procent), og 60 søer have mindst ét skuldersår. 

 

- De forskellige skavanker vil nok betyde, at søerne vil være mere følsomme over for belastningen fra den kommende transport end andre grupper af svin, siger en af forskerne Karen Thodberg fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

 

 

En sårbar gruppe af dyr

Dyrenes Beskyttelse har også savnet mere viden om udsættersøers tilstand og hilser derfor undersøgelsen velkommen.

 

- Undersøgelsen bekræfter, at de såkaldte udsættersøer er en sårbar gruppe af dyr, som der skal tages store hensyn til både før og under transporten. Den viser nødvendigheden af, at vi fastholder reglen om maksimalt otte timers transporttid for disse dyr, og at de skal transporteres så skånsomt og kort som overhovedet muligt, skriver Birgitte Iversen Damm, chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse, i en mail til Globalen.

 

Globalen har via mail kontaktet brancheorganisationen Danske Svineproducenter med følgende spørgsmål angående undersøgelsen:

  • Hvordan vurderer I hos Danske Svineproducenter disse resultater?

  • 25-30 pct. havde hhv. skrammer og yverlæsioner, og 55 pct. "skader af forskellig art" - hvordan kan disse skader forekomme hos så relativt stor en andel? Er det, hvad man må forvente i så stort et produktionsapparat?

Organisationen har kvitteret for modtagelsen af mailen, men ikke svaret.

 

Undersøgelsen blev sat i gang på foranledning af Miljø- og Fødevareministeriet som del af en større undersøgelse af husdyrs transportegnethed, og studiet er publiceret i tidsskriftet Translational Animal Science.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic