Please reload

Seneste

Forsker: Fisk føler smerte stort set på samme måde som mennesker

October 18, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Opråb: reducér svineproduktionen og hjælp klimaet

DEBAT: Klima- og miljøministeren vil løse klimaproblemet ved hjælp af teknologiske løsninger. Hvorfor ikke starte med at reducere den enorme svineproduktion, spørger en læser.

Klima- og energiminister, Lars Christian Lilleholt, forkyndte i P1-programmet ”Orientering” d. 7/8, at han nu vil sætte fokus på en teknologisk løsning på drivhusgasproblemet ved binding af CO2 i byggematerialer, deponering i jordlommer mv. En meget dyr og indtil videre ikke succesrig løsning.


Hermed flyttes fokus fuldstændigt fra de lavthængende frugter til CO2-reduktion, nemlig en mindskelse af Danmarks rekordstore, hellige, konventionelle, underskudsgivende svineproduktion. Danmark har verdens forholdsmæssigt største svineproduktion - som regeringen i øvrigt ønsker at fordoble. Til opfostringen af de nuværende omkring 32 mio. grise årligt indsejles millioner af tons GMO-soja på særdeles klimabelastende skibstransporter fra Sydamerika. 


Grisene fodres også med danske afgrøder, som er dyrket vha. klimabelastende kunstgødning, pesticider, traktorer og ventilationsanlæg. Få uger og måneder gamle køres ca. halvdelen af Danmarks grise til hhv. opfedning og slagtning i diverse udlande i klimabelastende kæmpelastbiler.

 

Reducerer aftrykket bedst med vegetabilsk produktion

Det hidtil mest omfattende studium af, hvorledes man bedst reducerer klima- og miljøaftryk er nyligt publiceret i tidsskriftet ”Science” af forskere ved Oxford Universitet. Deraf fremgår, at verdens produktion af kød- og mælkeprodukter lægger beslag på 83 pct. af klodens landbrugsareal, men bidrager med blot 18 pct. af kalorierne/energien i den globale fødevareproduktion. I Danmark dyrkes husdyrfoder på knapt 80 pct. af landbrugsarealet.
Såfremt verden udelukkende dyrkede planter til menneskekonsum og ikke til landbrugsdyr, kunne 75 % tages ud af landbrugsarealet - et areal svarende til Kina, USA og Australien tilsammen - og omdannes til skov – verdens mest effektive CO2-opsamler.

 

Lars Christian Lilleholt kaldte i programmet Danmark et grønt foregangsland. Det kunne vi med rette kalde os, såfremt vi plukkede de lavthængende frugter først – en reduceret svinekødsproduktion fremfor fordobling - hvis ikke vi spildte kostbar tid ved at gå over åen, eller nærmere et hav, efter vand.

 

Foto: Hasse Ferold

 

  • Debatindlæg er ikke udtryk for Globalens holdning, og oplysninger står for skribentens egen regning. Globalen har ikke faktatjekket dette indlæg.

  • Debatindlæg om dyrevelfærd, klima eller miljø kan sendes til henrikhindby@globalen.dk

  • Skriv "Debat" i emnefeltet. 

  • Navn skal oplyses og gerne profession hvis relevant.

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic