Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Forskere afslører verdensomspændende rydning af fredet natur

21/5/2018

En stor del af verdens fredede naturområder er slet ikke er i fred for mennesker: Satellitbilleder viser natur, der ryddes til fordel for bl.a. veje og landbrug.

Cirka tredjedel af verdens fredede naturområder er slet ikke fri for truslen fra mennesker. Områderne bliver nemlig indskrænket for at gøre plads til byer, veje, jernbaner og landbrug, viser et nyt studie publiceret i tidsskriftet Science. Det skriver flere internationale medier herunder nyhedsbureauet Reuters og ScienceDaily.


I 2010 indgik knap 200 lande en global aftale om at frede mindst 17 pct. af verdens landområder i 2020 - en videreførelse af Konventionen om Biologisk Diversitet fra 1992. Men ud fra satellitbilleder, som forskerne har anvendt, har de dokumenteret, at seks mio. km2, svarende til 32,8 pct. af de fredede områder, er under stort pres fra menneskelige aktiviteter. 

 

James Watson, professor ved University of Queensland og medforfatter til studiet, udtaler til Reuters, at han er forbløffet over resultaterne.

 

- Regeringer hævder, at disse områder er beskyttede for naturen skyld, selvom de i virkeligheden ikke er det, siger han.

 

Blandt eksemplerne er den ukrainske by Kamianets-Podilskyi, der vokser i en nationalpark, veje, der skærer igennem Tanzanias Mikumi National Park, og landbrug og andre bygninger i Sydkoreas nationalpark Dadohaehaesang.

 

 

Enkelte succeshistorier

De mest påvirkede områder ligger også i de mest befolkningsrige områder i Asien, Europa og Afrika - til gengæld er der områder i Bolivia, Ecuador og Cambodja, hvor bevaringsarbejdet ser anderledes positivt ud.

 

Ifølge James Watson kan problemerne afhjælpes med ordentlige investeringer og en veludført strategi for arbejdet med fredet natur.

 

- Vi ved, at fredning af områder virker - når de er velfinansierede, veldrevne og veludførte er de ekstremt effektive, når det kommer til at bremse truslerne, som forårsager tab af biodiversitet, og samtidig sikrer, at arter på kanten af udryddelse kan komme sig. Der er også stadig mange beskyttede områder, der fortsat har gode forhold og beskytter den sidste højborg for truede dyrearter verden over. Udfordringen er at forbedre ledelsen af de fredede områder, som er vigtigst for bevarelsen af naturen, for at sikre, at de værner om dem, siger James Watson ifølge ScienceDaily.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic