Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Danmarks radiator taber pusten: Havstrøm er svagere end nogensinde målt

12/4/2018

Havstrømmen, som bl.a. forsyner Nordeuropa med lunere vejr, er på sit svageste niveau i mindst 1.600 år, viser ny forskning. Global opvarmning menes at være en faktor.

Havstrømmene i Atlanterhavet, der forsyner Nordeuropa med varme fra Troperne, har mistet en stor del af deres kraft, viser to nye studier, der begge er publiceret i tidsskriftet Nature. Det skriver flere medier bl.a. The Guardian, TV 2 og Scientific American. Det ene studie konkluderer, at havstrømmene, der går under betegnelsen 'Den atlantiske termohaline cirkulation' (Amoc) ikke har været svagere de seneste mindst 1.600 år.

 

Studierne har ved hjælp af forskellige metoder baseret på sedimenter, fossiler fra havbunden og havtemperaturer, målt, at Amoc er blevet ca. 15-20 pct. svagere de seneste 70-170 år.

- Risikoen for et kollaps øges, hver gang havstrømmen svækkes. Hvis den kollapser, kan det få dramatiske konsekvenser for Skandinavien med fald i temperaturen på fire, fem eller seks grader, siger Steffen Olsen, der er oceanograf ved DMI, til TV 2. Han var ikke en del af studierne.

 

Steffen Olsen fortæller, at risikoen for et kollaps stadig er forholdsvis lille, men at forskere tror, at havstrømmen vil blive svækket med helt op til 50 procent i år 2100. Han hæfter sig dog ved, at studierne er uenige om, hvornår svækkelsen egentlig begyndte, og selvom de begge peger på, at menneskets udledning af drivhusgasser har en betydning, vurderer han ifølge TV 2, at årsagen er "uafklaret".

 

 

Forsker advarer mod fortsat global opvarmning

Det ene studie, som er det, der har set længst tilbage i tiden, konkluderer, at strømmen var nogenlunde stabil fra år 400 e.Kr. frem til omkring 1850, hvor svækkelsen begyndte på grund af naturlige klimavariationer og blev yderligere påvirket af menneskets udledning af drivhusgasser og den globale opvarmning. Det andet studie viser, at det meste af svækkelsen først begyndte i midten af 1900-tallet, og at det primært skyldes udledningen af drivhusgasser med global opvarmning til følge.

 

Et studie fra 2015 (se nedenstående illustration) konkluderede, at Amoc var på sit svageste niveau i mindst 1.100 år, og at svækkelsen begyndte i det 20. århundrede og tog til efter 1970.

Svækkelsen sker, fordi balancen mellem det ferske og saltholdige samt kolde og varme vand forskubbes, idet havet ligesom resten af kloden bliver varmere, samtidig med at det tilføres mere ferskvand fra den smeltende is i Arktis. Det forstyrrer strømmen, der fungerer som et transportbånd for kulde og varme.

- Hvis vi ikke straks får stoppet global opvarmning, må vi forvente en yderligere langsigtet svækkelse af de atlantiske havstrømme, siger en af forskerne bag det andet studie Alexander Robinsen fra University of Madrid ifølge The Guardian.

 

Læs også: Klimaet: Vi er nu mere end halvvejs mod smertegrænsen

 

Tidligere forandringer medførte hurtige temperaturfald

Realtidsmålinger af Amocs reaktion på klimaforandringerne har kun fundet sted de seneste 14 år, og selvom de har vist en vis svækkelse, har forskere ment, at det kunne være midlertidige svingninger. De nye studier viser imidlertid en anden og mere markant markant udvikling, og de nuværende klimamodeller medregner ikke, at Amoc potentielt kan bryde sammen.

 

Ved den seneste istid skete der også store forandringer i Amoc, og da faldt vintertemperaturerne i området omkring Atlanterhavet mellem 5 og 10 grader celsius i løbet af ét til tre år. Det vil føre til mere ekstreme vintre i det vestlige Europa, mens havet vil stige markant langs USA's østlige kyst. 

 

Konsekvenserne ved et kollaps af Amoc blev visualiseret i Hollywood-filmen The Day After Tomorrow fra 2004. Filmen overdrev dog både tidsrammen og vejrekstremerne, men at kollapset vil få "store forandringer" for kloden, bekræfter dr. David Thornalley, University College London, der var en del af det første studie.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic