Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Studie: Det er en stor fejl at bruge dyr i medicinforsøg

7/4/2018

Ikke kun dyr lider under dyreforsøg - også mennesket har lidt skade under den antagelse, at forsøg på dyr er et godt pejlemærke for, om medicin virker, konkluderer videnskabelig artikel.

Dyreforsøg er ikke den gave til medicinverdenen, som man måske skulle tro - tværtimod skader de både forskningen, mennesker og dyr. Sådan lyder konklusionen fra Lisa Kramer, professor i finans ved University of Toronto, Canada, og dr. Ray Greek, præsident for organisationen Americans for Medical Advancement. 

 

De har netop udgivet en peer-reviewed videnskabelig artikel, hvori de gennemgår over 100 medicinske studier for at vurdere omkostningerne for interessenterne i medicinalindustrien; patienter, læger, forskere, aktionærer, ansatte og skatteydere.

 

Konklusionen er, at alle faktisk er påvirket negativt, ved at dyr fortsat bruges i udviklingen af behandlinger, fordi dyreforsøg giver en ringe indikation på, om medicinens virkning rent faktisk kan overføres til mennesker, hvilket fører til både sociale og finansielle omkostninger. For ikke nok med at størstedelen af forsøgenes resultater er ubrugelige for mennesker - de forhindrer også forskerne i at bruge og udvikle moderne og bedre metoder.

 

Ud fra deres gennemgang af kilder vurderer Lisa Kramer og Ray Greek, at afhængigheden af dyreforsøg medfører årlige tab på adskillige milliarder af dollars for interessenterne. I stedet bør medicinalindustrien få mulighed for at bruge midlerne, som i øjeblikket går til dyreforsøg, på andre og mere sikre forsøg uden dyr. Det kræver dog en lovændring - i dette tilfælde i USA - da dyreforsøg er et krav, og forfatterne opfordrer derfor de amerikanske myndigheder til at droppe kravet om brugen af dyr.

 

- Argumentet for at teste medicin på dyr hviler på den antagelse, at sikkerheden og virkningen på mennesker præcist kan forudsiges på baggrund af andre arters reaktion på disse mediciner. Det er en forkert antagelse, skriver Lisa Kramer i en kommentar til studiet på theglobeandmail.com og nævner, at hvis man skal vælge mellem at tro på dyreforsøg og slå plat eller krone, bør man statistisk set vælge det sidste.

 

- For årtier siden som modsvar til de forfærdelige medicinske forsøg udført af nazisterne på deres fanger, gik den vestlige medicinske verden væk fra kliniske forsøg med mennesker og krævede dyreforsøg, før mennesker kunne blive eksponeret for nye stoffer eller behandlinger. Selvom det var velment, var det en stor fejl. Og mennesket lider nu under en myriade af fejl, der skyldes den fortsatte brug af dyr i udviklingen af medicin, skriver Lisa Kramer.

 

 

En succesrate på 10 pct.

I den videnskabelige artikel oplyser de, at succesraten for medicin, der når til kliniske studier med mennesker, kun er på ca. 10 pct. og skriver endvidere:

 

"Vi citerer hundredvis af biomedicinske studier fra tidsskrifter som Nature, Science og The Journal of the American Medical Association for at vise, at brugen af dyr er ineffektiv, vildledende for forskere, ikke i stand til at forebygge udviklingen af farlige stoffer og tilbøjelig til at modvirke udviklingen af brugbare stoffer".

 

Lisa Kramer skriver desuden i sin kommentar, at patienter lider, når medicin, der virkede sikker på dyr, ender med at skade mennesker. Som eksempel nævner hun den smertestillende medicin Vioxx, der efter at være kategoriseret som sikker i dyreforsøg, mistænkes for at have forårsaget hjerteanfald hos titusindvis af mennesker.

 

Omvendt blev udviklingen af penicillin og poliovaccinen forhalet grundet dårlige resultater fra dyreforsøg - eksempelvis var Alexander Fleming - manden bag opdagelsen af penicillin - skuffet over resultaterne fra sine forsøg med kaniner, så hans opdagelse var nær gået i glemmebogen. Der gik 10 år, før to andre forskere formåede at skabe gode resultater ved at injicere penicillin i mus, og først dér begyndte forskerverdenen at interessere sig for behandlingen.

 

- Et ukendt antal behandlinger bliver måske aldrig opdaget, hvis vi fortsætter ned ad denne fejlslagne forskningsmæssige rute, skriver hun.

 

 

Brug nye og bedre metoder

Studiets konklusioner skal ikke ses som en opfordring til, at man tester potentielt skadelige stoffer direkte på mennesker, skriver hun. I stedet bør moderne teknikker som eksempelvis mikrodosering - en metode, hvor man doserer et stof i så lav en dosis, at det kun skaber en reaktion på celleniveau og ikke i hele kroppen - hjælpe medicinalforskningen, foreslår hun. Et andet aspekt er individualiseret medicinering, da der også er forskel på, hvordan mennesker reagerer på det samme stof.

 

- Dette er ikke hypotetiske muligheder taget fra science fiction - det er teknologier, som eksisterer i dag og er mulige at bruge. Flere ville komme frem - og hurtigt - hvis bare de regulerende myndigheder ville lade medicinalindustrien slippe fra det omkostningtunge og vildledende krav om at teste nye midler på dyr, før de må testes på mennesker, lyder det fra Lisa Kramer.

 

Peter Bollen, der er leder af Biomedicinsk Laboratorium på Syddansk Universitet (SDU), har dog tidligere forsvaret brugen af forsøgsdyr.

 

- Vi må erkende, at alle gennembrud inden for medicinsk behandling er kommet ved hjælp af dyreforsøg. Vi kan ikke undvære dyreforsøgene, hvis vi vil have et godt sundhedsvæsen og gode behandlinger. Det kan måske være svært for nogle at erkende. Hvis vi på sigt bliver i stand til at undvære dyreforsøg, vil jeg ikke holde fast i dem, siger han i et interview trykt på SDU's hjemmeside.

 

 

Tidsskrift vil ikke publicere studier baseret på dyreforsøg

De to forfattere står ikke alene med deres vurdering i, at dyreforsøg kan have en negativ konsekvens for videnskaben og mennesker. Som konsekvens af de mange fejlslagne forsøg med dyr har chefredaktøren på det tyrkiske medicinske tidsskrift The Turkish Journal of Gastroenterology proklameret, at det ikke længere trykker studier baseret på dyreforsøg.

 

Hans argument var ligeledes, at forsøgene er alt for misvisende, og mange af dem slår fejl. I stedet burde forskernes tid blive brugt på at udvikle alternative og mere retvisende metoder end dyreforsøg, skrev han.

 

Andre metoder end dem, som Lisa Kramer nævner, er også kommet frem de senere år. Eksempelvis har forskere fra Institute of Bioengineering and Nanotechnology (IBN) i Singapore ved hjælp af stamceller udviklet en metode til at gro menneskelige nyreceller, som kan bruges til flere forskellige typer forsøg. Og et nyt dansk forskningsprojekt arbejder lige nu på at udvikle og bygge en avanceret model af en menneskelig blodåre, som kan erstatte nogle af de dyr, som i dag bruges til forsøg inden for blodinfektioner.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic