Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

San Francisco forbyder salg af pels

26/3/2018

Storbyen bliver den tredje by i Californien, som forbyder salg af pels. Byen er efterhånden blevet kendt for sit hensyn til dyr på bekostning af erhvervslivet.

Se et indslag om forbuddet herover

 

Fra den 1. januar 2020 vil det ikke længere være lovligt at sælge pelsvarer i den amerikanske by San Francisco. Byrådets lovgivende forsamling har enstemmigt vedtaget et forbud, der giver butikkerne knap to år til at få solgt ud af deres lagerbeholdning. Det skriver nyhedsbureauet AP.

 

- Man kan ikke ignorere virkeligheden, at 50 mio. dyr verden over dør, blot for at vi kan se moderigtige ud. Der er masser af teknologi, som gør det muligt at lave kunstpels, som får folk til at se lige så flotte ud og holde dem lige så varme, så vi har ikke brug for at skade dyr i så omfattende grad, siger Katy Tang, der står bag lovforslaget, til AP.

 

Mens dyreværnsorganisationen Direct Action Everywhere kalder det en "historisk begivenhed, der vil igangsætte en ny bølge af lovgivning for dyrs rettigheder på tværs af kloden", beklager pelsbranchen sig over, at den nye lov rammer dem på pengepungen.

 

- Det burde være indbyggerne, der stemte om det - det burde ikke være the Board of Supervisors (byens lovgivende myndighed, red.), der bestemte det, siger Skip Pas, CEO for West Coast Leather, der ud over læder også sælger pelsvarer.

 

 

Pels er en millionomsætning

Byen, der efterhånden er blevet kendt for også at lovgive efter etiske principper, selvom det kan ramme økonomien og erhvervslivet, har tidligere forbudt salg af katte og hunde, som ikke kommer fra internater, samt brugen af eksotiske dyr til underholdning i cirkus og lignende. 

 

Omtrent 50 butikker vil blive påvirket - dog vil salget i genbrugsbutikker, non-profitbutikker og pantelånere fortsat være tilladt. Ifølge byens kontor for økonomisk analyse udgjorde salget af pels i 2012 11 mio. dollars.

 

San Francisco er den tredje by i staten Californien, der har forbudt salget af pels - også West Hollywood og Berkeley har lignende forbud. Samtidig siger flere og flere modegiganter nej til pels i deres kollektioner. Alene i 2018 har Donatella Versace, DKNY og Donna Karan sagt, at pels er fortid for deres brands. Tidligere har Gucci, Michael Kors, Armani, Calvin Klein, Hugo Boss og Ralph Lauren ligeledes valgt at droppe pels, og i Norge har politikerne vedtaget at udfase pelsproduktionen.

 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic