Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

"Klimakrisen betyder et opgør med vores vanetænkning"

13/3/2018

Med en alvorlig grøn omstilling nu kan vi i 2050 have en verden, hvor vi ikke hele tiden skal overveje, om der også i fremtiden er en verden for mennesker at leve i, siger Alternativets Christian Poll

Alternativet har netop fremlagt sit energiudspil, som bl.a. byder på en genindførsel af PSO-afgiften i en revideret form, afskaffelse af registreringsafgiften på el- og brintbiler og en udfasning af benzin- og dieselbiler. På baggrund af udspillet har Globalen sendt en række spørgsmål til Alternativets energi- og klimaordfører, Christian Poll, som herunder bl.a. svarer på, hvorfor det er vigtigt, at så lille et land som Danmark går forrest.

 

- Hvordan skal den reviderede udgave af PSO'en se ud?

Vi vil genindføre PSO’en i en version, hvor vi justerer på støttesiden, så vi i begrænset omfang åbner for producenter af grøn strøm i udlandet. Så genintroducerer vi de gode principper om, 1) at den grønne omstilling finansieres over elregningen og 2) en sammenhæng mellem omstillingen og elforbruget og hermed incitament til energieffektivitet og elforbrug med omtanke. Ved at genindføre PSO’en i en form af ”den tyske model” åbner vi altså blot udbud for grønne elproducenter i udlandet. Det er denne model, som bl.a. Klimarådet tidligere har anbefalet.

 

- Må der blive solgt hybridbiler i Danmark efter 2025 - og hvordan vil afgiften i så fald se ud på dem?

Vi må se, hvordan de forskellige hybridteknologier udvikler sig i overgangsperioden mod fuldstændig elektrificering. Jeg ser ikke for mig, at de fylder særligt meget, fordi batterier og brint udvikler sig så hurtigt. Hybridbilen skal have en højere afgift end den på den rene elbil. De hybridbiler, som benytter brint til at lagre vedvarende energi til elmotor bør derimod sidestilles med batteri el-bilen.

 

- Hvordan vil I dække den tabte indkomst fra afgifter, hvis alle nyindkøbte biler efter 2025 kører på el og brint, samt olie- og gasindtægter?

Da udfasningen gælder nye biler i 2025, vil der være en årrække på ca. 15 år (en bils levetid), hvor salget af benzin og diesel til transport afvikles og dermed et provenu-fald. I samme periode vil det være optimalt at indfase fuld roadpricing for hele Danmark, hvor også elbiler beskattes på forbrug af kørte kilometer afhængigt af tid og sted for at løse trængselsproblemer. Det vil være samme periode, hvor indvindingen af fossile brændsler fra Nordsøen udfases, bl.a. fordi der ikke længere kan skabes forretning på at hente mere op derude (og fordi reserverne er tomme om blot 18 år). Vi står altså i hele omstillingen overfor at skulle gentænke de traditionelle indtægtskilder, fordi vi jo i det omfang vi har haft en indtægt fra forurening vil ”miste” denne indtægt, når vi får nedbragt forureningen. Her skal man blot have perspektiverne med: De samfundsmæssige omkostninger ved brugen af fossile brændsler er enorme. Luftforureningens helbredsomkostninger i Danmark udgør omkring 39 mia. kr. En væsentlig del af luftforureningen skyldes udledninger i udlandet. Samtidig fører udledninger i Danmark til helbredsomkostninger i udlandet. Netop derfor skal Danmark ved at gå forrest bane vejen for den globale grønne omstilling – så vi i hele verden kommer luftforureningen til livs.   

 

- Er der regnet på økonomien i dette udspil? Vil det være en økonomisk udgift eller gevinst at gennemføre tiltagene?

Den grønne omstilling vil altid være en samfundsøkonomisk gevinst. Når det kommer til klimakrisen, KAN vi ikke måle ”økonomiske udgifter” og ”omkostningseffektivitet” i forhold til her-og-nu udgifter for borgere, staten og virksomheder. Det skal måles langsigtet. Omstilling må godt koste noget på kort sigt. Budskabet fra FN’s klimapanel og nærmest alle forskere og eksperter er, at omstillingen vil koste noget, men at handling nu vil være billigere end handling senere. Alene tilpasning til klimaforandringer kan ifølge FN koste verden op imod 500 mia. dollars om året inden 2050.

Ved at genindføre PSO’en for at sikre det langsigtede økonomiske grundlag for den grønne omstilling og indføre en ny CO2-skat kan vi finansiere vejen mod et fossilfrit samfund. Mange af forslagene er øvrigt finansieret i vores egen finanslov: flere penge til varmepumper, geotermi, solceller, energiforskning, afgiftsfritagelse af elbiler osv. osv. Og så er der nye afgifter på fast biomasse, højere afgifter på benzin og diesel.

Jeg har altid lyst til at spørge tilbage, når nogen mener, omkostningen bliver for dyr: Kan prisen for omstillingen blive for høj? For høj i forhold il hvad? Hvis nogen har bedre ideer til, hvordan vi får samme klimaeffekt til billigere penge, diskuterer vi meget gerne det. Her er vores bedste bud.

Overgangen fra fossil energi til vedvarende energi i hele samfundet vil i alle tilfælde blive en udfordring, og ved at gå foran og styre udviklingen med rettidig omhu, vil vi kunne planlægge de nye indtægter til staten (fx vores forslag om en ny CO2-skat) frem for at blive overraskede og spilde penge og kræfter på at holde liv i begrænsende ressourcer, der slår folk ihjel. At gå foran giver desuden dansk erhvervsliv udviklings- og markedsfordele. 

 

 

- Hvad er det for et Danmark, I regner med, at vi har i 2050, hvis jeres energipolitiske og landbrugspolitiske udspil gennemføres?

Et Danmark, der både er det bedste land i og det bedste land for verden. Et Danmark, der har ydet sit bidrag til, at livet på jorden kan fortsætte og være trygt og frit for alle mennesker på kloden. Et Danmark, hvor vi ikke længere bare har gjort noget, men hvor vi har gjort nok. Et Danmark, hvor vi har haft modet til at tænke samfundet forfra. Hvor vi tænker mindst ligeså meget på verdens øvrige borgere som på os selv og ikke gør noget, vi ikke mener andre kunne tillade sig at gøre i vores situation.

Vores pointe er, at klimakrisen betyder et opgør med vores vanetænkning. Vi skal bruge klimakrisen til at mobilisere til en større samfundsmæssig transformation. I 2050 er de fleste af de kategorier, vi forstår verden med i dag, formentlig overflødige. ”Her” og ”der”, ”os” og ”dem”, ”nu” og ”senere” kan ikke længere være den måde, vi indretter os på. Problemerne overskrider landegrænser, den normale politiske tidshorisont og skel mellem politikområder. Hvis vi for alvor går i gang nu, vil vi i 2050 have en verden, hvor vi ikke hele tiden skal overveje, om der også i fremtiden er en verden for mennesker at leve i, fordi vi har omstillet til at leve i respekt for natur, miljø og klima.

 

- Hvad vil I sige til de kritikere, der mener, at det kan være ligegyldigt, hvad vi gør i Danmark, fordi vi og vores CO2-udledning udgør så lille en del af verden?

Hvorfor skulle vi udvikle ny medicin, hvorfor skulle vi arbejde for fred i verden, hvorfor skulle vi udvikle nye måder at gøre vores lille landbrug mere bæredygtigt på? Og hvor stor skal man egentlig være, før det gør en forskel? Et skud fra hoften er, at man kunne dække 80 pct. af et verdenskort med lande, byer, regioner, der alle hver især mener, at kun de store kan gøre en reel forskel. Hvis vi alle ser det som en opgave, de andre skal i gang med, kommer det jo aldrig til at ske.

Danmark er på alle områder et lille land. Men lige ift. grøn omstilling har vi en større rolle globalt, end vores størrelse måske berettiger. Vi kan igen blive dem, resten af verden kigger til og lader sig inspirere af. Vi kan blive dem, der sikrer, at det globale ambitionsniveau øges. Vi kan sætte barren for den grønne omstilling præcis der, hvor den bør være, hvis vi skal nå at bremse klimakrisen. Vi kan blive en del af løsningen i stedet for en del af problemet. Det kræver, at vi er modige, og ikke ser os som et land, der er for lille til at gøre en forskel.

 

- Hvad vil I sige til de kritikere, der mener, at jeres energipolitik gør det dyrere at være dansker?

Løsning af klimakrisen må gerne koste noget. Og jo længere vi venter, desto dyrere bliver indsatserne. Så der er god logik i at investere i fremtiden på disse områder. Igen handler det om tidsperspektivet: Skal vi betale nu eller sende regningen videre til verdens fattigste og mest udsatte for klimaforandringerne og de kommende generationer, eller skal vi tage ansvaret på os?

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic