Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Forskere: Europæiske byer skal forberede sig på vildere vejr

2/3/2018

Flere hedebølger og oversvømmelser og mere tørke kan blive en del af Europas fremtid, viser nyt studie. Byerne bliver nødt til at klimatilpasse sig for at imødekomme udfordringerne. 

Europa vil blive ramt af flere hedebølger, særligt Sydeuropa vil blive hyppigere ramt af tørke, og de nordvesteuropæiske byer vil opleve flere oversvømmelser.

 

Det er nogle af konklusionerne i et nyt studie fra forskere ved det britiske Newcastle University. Ved hjælp af alle tilgængelige klimamodeller har de undersøgt, hvordan fremtidens klima kan se ud for 571 europæiske byer ved en global temperaturstigning på 2,6-4,8 grader celsius i perioden 2050-2100. I klimaaftalen fra Paris aftalte nationerne at arbejde på at holde temperaturstigningerne et godt stykke under 2 grader celsius, men det er ifølge flere eksperter usandsynligt, at man opfylder den målsætning.

 

Forskerne har så tegnet tre scenarier og kategoriseret deres påvirkning i lav, medium og høj påvirkning.

 

I selv det bedste scenario med lav påvirkning vil samtlige 571 byer opleve flere hedebølger med højere temperaturer. De sydlige byer i Europa vil primært få flere dage med hedebølger, mens de centralt beliggende byer vil få den højeste stigning i temperaturen under hedebølgerne - mellem 2 og 7 grader celsius i scenariet med lav påvirkning og mellem 8 og 14 grader i scenariet med høj påvirkning.

 

I scenariet med den lave påvirkning vil oversvømmelser fra floder primært være isoleret til de nordvestlige byer, men selv i dette scenario vil 85 pct. af de britiske byer med en flod opleve flere oversvømmelser.

 

En intensiveret tørke vil være forbeholdt de sydlige byer i scenariet med lav påvirkning, mens scenariet med høj påvirkning viser, at 98 pct. af byerne vil få forværrede tørker fra år 2051-2100 i forhold til perioden 1951-2000. Forskerne vurderer, at de sydlige byer risikerer tørker, der er op til 14 gange værre end i dag.

 

 

Nuværende klimatilpasning er utilstrækkelig

Udsigten viser dermed et behov for, at byerne klimatilpasser sig mere ekstremt vejr end i dag.

 

- Selvom de sydlige europæiske regioner har tilpasset sig til at håndtere tørker, kan graden af ændringer vre over smertegrænsen, siger studiets hovedforfatter, dr. Selma Guerreiro ifølge universitetets hjemmeside.

 

Medforfatter professor Richard Dawson siger, at studiet understreger vigtigheden i, at man klimatilpasser byerne fremtidens klima.

 

Studiet er publiceret i tidsskriftet Environmental Research Letters.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic