Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Kunstig blodåre skal redde får og grise fra dyreforsøg

1/3/2018

Med en kunstig blodåre i laboratoriet kan bl.a. får og grise slippe for at blive brugt som forsøgsdyr i forskning inden for blodinfektioner.

Der kan være en god nyhed på vej for en stor del af de får og grise, der bruges som forsøgsdyr i forskning inden for blodinfektioner. Et nyt forskningsprojekt, som er støttet af Danmarks 3R-Center i Fødevarestyrelsen, kan nemlig betyde, at der fremover bliver brug for langt færre får og grise til forsøg. Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

 

Projektet skal udvikle og bygge en avanceret model af en menneskelig blodåre, som kan erstatte nogle af de dyr, som i dag må lægge krop og blodbaner til forskernes nåle. Den kunstige blodåre skal bygges af menneskevæv, så både åren samt blodet og bakterierne, som skal pumpes igennem, kommer til at opføre sig som en ægte blodåre i et levende menneske.

 

Årligt er der cirka 12.000 danske tilfælde af blodinfektioner, og cirka 2.000 dør hvert år af en blodinfektion. Den kunstige blodåre vil bl.a. gøre det muligt at se nærmere på, hvordan fx stafylokokker kommer ind i kroppen, og hvordan det kan undgås. Det siger Thomas Emil Andersen, som står for projektet. Han er lektor ved Forskningsenheden for Klinisk Mikrobiologi på Syddansk Universitet.

 

- Blodinfektioner er et stort og alvorligt problem. Vi skal selvfølgelig forske i det, så færrest muligt blive syge, men vi skal også tage hensyn til dyrene, siger han.

 

På Syddansk Universitet satser man på en reduktion af forsøgsdyrene på cirka 15 procent. Hvis metoden kopieres i resten af EU, og man andre steder også kan nedbringe antallet med 15 procent, så svarer det til, at mere end 12.000 grise og får på EU-plan slipper for at være forsøgsdyr.

 

Projektet er et af tre, som netop har modtaget støtte fra Danmarks 3R-center. Centret arbejder på at fremme alternativer til forsøgsdyr og udvikle metoder, der bruger så få dyr som muligt. Derudover arbejder centret for, at de forsøgsdyr, der stadigvæk er nødvendige at anvende, behandles så godt som muligt.

 

/Globalen

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic